Kan man tro på det uforklarlige, samtidig med at man tror på formler og evolutionsteori? Forskere fra Texas University har studeret, hvordan mennesker fra helt forskellige kulturer forholder sig til nogle af livets store spørgsmål.
Forskerne har analyseret over 30 forskellige studier om, hvordan folk i alderen 5-75 år forklarer livets oprindelse, sygdom og død.
Det nye studie har behandlet kristne samfund i USA, Vietnam, Mexico og Europa, indere og forskellige folkegrupper i Afrika.
Alle de studerede er religiøse folkeslag, hvad enten de tror på trolddom, som vi finder blandt Madagaskars stammer, eller kristendommen, som blomstrer i det nordamerikanske bibelbælte.
Analysen viser, at når børn tilegner sig mere viden om religion og evolutionsteori, så skaber de deres eget livssyn, og de begynder at danne sig tanker om sameksistens mellem videnskab og tro.
I et af studierne, som forskerne så på, blev børn præsenteret for flere fortællinger om personer med AIDS, og hele 57 procent kombinerede trolddom og biologiske forklaringer. Et eksempel på dette var ’trolddom kan placere et HIV-smittet menneske i dit liv’.
Alle deltagerne i studiet var enige i mindst én af de biologiske forklaringer i én af situationerne, der blev præsenteret af forskerne.
Overnaturlige årsager var meget populære blandt børn, men faktisk endnu mere populære blandt de voksne deltagere.
Lektor Nora Stene, ved Institut for kulturstudier og orientalske sprog på Universitetet i Oslo, fortæller til forskning.no, at resultaterne kan overføres til skandinaviske forhold.
»Det almindelig er, at man kombinerer årsagsforklaringer, både videnskabelige forklaringer og det, man kender fra traditionelle forklaringer, som folketro eller mere traditionelle religioner,« siger hun.
Nora Stene har blandt andet skrevet ph.d. om børn som religiøse aktører og har forsket i religion i det multikulturelle Norge.
Hvordan vi blev til er også et spørgsmål, der gives både biologiske og overnaturlige forklaringer på.
22 procent af de kristne amerikanere troede, at skabelsesteorien kun gælder mennesker, mens seks procent mener, at alt blev skabt i henhold til skabelsesteorien.
Sidstnævnte mente også, at Gud lavede genetisk mangfoldighed i skabningerne på Jorden, så de kunne udvikle sig til nye arter. For eksempel var det oprindelige ulvepar på Noas ark ophav til alle hunde på Jorden, lyder det.
I studiet af de amerikanske børn fik de også spørgsmål om, hvordan den første stol kom til Jorden. De alleryngste svarede, at Gud havde lavet den, eller at stolen var blevet købt i butikken.
De lidt ældre børn svarede, at Gud havde lavet træer, så vi kan fælde dem for at lave stole, eller at Gud gav mennesket ideen om stolen.
Troen på religion, trolddom eller karma kan ofte forsvinde, når man bliver ældre og lærer mere om for eksempel Darwins evolutionsteori eller andre videnskabelige forklaringer.
I udviklingspsykologi har man længe troet, at unge børn gradvist forlader troen på det overnaturlige og i stedet erhverver sig et mere objektivt, rationelt syn eller en mere videnskabelig tilgang til, hvorfor ting sker.
Forskerne forklarer det med en U-formet kurve, som går ud på, at tanker om det overnaturlige går nedover med ældre børn og stiger igen, når man bliver ung voksen.
Nora Stene siger, at det ikke er så let at forklare, hvornår folk tror mest.
»Når der rekrutteres nye medlemmer til forskellige trossamfund, er det ofte unge, der bliver medlemmer. Generelt set er unge oftere med på nye ting, men der findes ikke et facit på, hvornår i livet man tror mest, og så vidt jeg ved, er der ikke blevet foretaget nogen studier om dette.«
Hun fortsætter med at fortælle, at troen kan ændres hele tiden gennem livet.
»Intensitet i religiøse tilhørsforhold kan være afhængig af, om man tilhører den indre kerne i et trossamfund, eller om man befinder sig i periferien. Det er fuldt ud muligt at bevæge sig mellem disse niveauer gennem et livsforløb.«
Forskerne i det nye studie mener, at fundene modbeviser den gængse antagelse om, at overnaturlig tro forsvinder med alderen og viden, og at der er flere voksne end børn i industri- og udviklingslande, som tror på overnaturlige forklaringer, trods de kulturelle forskelle.
»Resultaterne beviser, at det at ræsonnere over overnaturlige fænomener er et grundlæggende og varigt aspekt af menneskelig tænkning,« siger Christine Legare, assisterende professor og studiets hovedforfatter.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
Overtro som uvidenskabeligt begreb i moderne videnskabsfilosofi
Ordet "overtro" bruges som en nedvurdering af en tro, der ikke er som ens egen. Tro er ikke viden. Det er en antagelse angående fænomener, der ikke kan måles og vejes i naturvidenskabelig forstand. Det betyder dermed ikke, at disse fænomener ikke eksisterer. Vi har ikke - og kan sandsynligvis ikke - opnå viden derom dennem den intersubjektive erfaring, der er en betingelse for videnskabelig verificerbarhed. Om antagelser angående "livets anden side" er overtro eller ej beror derfor på en helt igennem subjektiv vurdering.
Den logiske positivismes påstand om sikker verifikation er forældet i videnskabsfilosofisk forstand. Popper´s kritiske rationalisme, der i dag er almindeligt anvendt, giver kun sikker viden om, hvad tingen ikke er. Verificerbare teorier anerkendes kun, indtil en ny og mere sikker teori kan anerkendes gennem falsifikationsmetoden. Den er med andre ord - modsat positivismen - agnostisk. Det er således aldeles uvidenskabeligt, at sige, at den og den tro er overtroisk, da vi intet kan vide med sikkerhed. At visse videnskabsmænd stadig anvender betegnelsen "overtro" om ikke-forklarlige fænomener må således ses som et udtryk for en fastholden af en forældet videnskabsfilosofi.
Generelt kan man vel sige, at overtro er tro på overnaturlige fænomener. Men hvad er i grunden overnaturligt? Den "anden side", som vi ikke kender, kan meget vel ses som en ukendt side af naturen og kan som sådan ikke karakteriseres som overnaturlig. Troen herpå kan derfor heller ikke kaldes overtroisk. Den logiske positivismes påståelighed om sikker viden virker barnlig og umoden i dag, da den risikerer at stå som en højst usikker garant for, at det, vi ikke kender, ikke eksisterer.
Tro og overtro
Jeg ser lidt anderledes på det. Strengt taget kan man kun finde beviser for noget i matematikken (og her endda ikke for alt!) eller logikken, så med den forståelse er stort set samtlige menneskelige forestillinger overtro. Det har jeg sådan set heller ikke noget problem med at kalde dem i og med at de altid forandrer sig. Det er jo klart, at stort set alle de videnskabelige "forestillinger" vi har også vil vise sig at være "forkerte" eller i hvert fald begrænset gyldige i lyset af senere videnskabelige gennembrud (som igen senere vil vise sig begrænset "sande" med stor sandsynlighed). Jeg ser på religion som menneskets stræben efter at beskæftige sig med andre aspekter af virkelighed (ihvertald oplevet virkelighed hos en stor del af menneskeheden) af mere åndelig karakter. Religion er en måde at få et sprog til at tale om denne form for virkelighed (som andre så kan hævde ikke er virkelighed, men det mener jeg ikke man kan i nogen mere objektiv forstand). Man kan måske tænke på forskellige religioner som forskelliige sprog og ærge sig over, at man kan skændes over om tysk er mere sandt end arabisk for at blive i den analogi.
Det er klart, at der findes mange tilfælde, hvor religiøse kommer med åbenlyst tåbelige udsagn, men det er ikke noget man kun finder hos religiøse. Der er i øvrigt er herligt citat fra Skt. Augustin i den forbindelse (citeret fra Olaf Pedersens bog om Theologi og menneskelig erkendelse):
"Uden at være kristne har mennesker i mange tilfælde erhvervet mange kundskaber om jorden, himlene, verdens elementer, og om (stjernernes) bevægelser, omdrejninger og afstande, og om dyrs, planters og mineralers natur (...), kundskaber som de opnår med stor sikkerhed gennem erfaringer og fornuften."
Det lyder jo meget rimligt. Men Augustin går videre med flg. for sagen meget vigtige betragtning om folk, der mener, at al sandhed findes i Biblen. Augustin mener, at det værste er :
"når en ikke troende kommer til at høre en kristen tale om disse ting på grundlag af Biblen og fremkomme med så mange naragtigheder, at han næppe kan bare så for at le. Det værste er ikke, at han ler ad en person, der er hildet i fejltagelser. Det væreste er, at folk uden for kirken skulde give vore bibelske forfattere ansvaret for sådanne meninger. Det vilde med det samme overbevise dem om, at Skriften er fuld af fejl angående spørgsmål, som de selv har undersøgt enten gennem erfaringen eller med ubestridelige beregninger. "
jeg synes det er fint formuleret og fascinerende at høre fra en person adskilt fra os i tid med mere end 1600 år.
Tro og overtro
er en falsk skelnen.
Den enes tro er den andens overtro - begge er baseret på en forestilling om noget, for hvilket der ikke kan findes beviser.
Tros-evnen,
Det er evnen til at tro, der er grundlaget for alle former for tro, og overtro,
det er organisk betinget, i princippet som at hunde siger vov, de kan ikke andet.
Et naturligt stadie på udviklingens vej.
Tro og overtro
Tro er det som jeg, den rettroende tror.
Overtro er det andre, altså de vantro tror.
Overtro,
Overtro topper blandt troende, og er vildere blandt tvivlere,
-'hun fortsætter med at fortælle, at troen kan ændres gennem hele livet'-
Nej, Nej og atter Nej, det er objekter/iklædning af tro, der kan ændres i det uendelige,
selve tros-evnens omskabelse er et længere evolutionært forløb, der ikke direkte er underkastet vilje.
Man enten Tror, Tvivler eller Ved.
Tro og tossethet
Undersøkelse om religiøsitet og manglende intelligens er her, med en utførlig referanseliste: http://midus.wisc.edu/findings/pdfs/1197.pdf
Tro i religiøs sammenheng
For kristne er troen ansett som noe som er sant, selv om det i virkeligheten er overtro fordi det ikke er påviselig, og uten reell innvirkning.
Vi ikke-troende, i religiøs sammenheng, ser at religiøs tro og overtro er det samme, for det er tro på ting som det ikke finnes noe realistisk grunnlag for å tro på.
Grunnen til at vi 'tror' på vitenskapelige forklaringer er nettopp at de forklarer ting som vi kan observere, eller observere resultatet av (som kvante-teorier).
Tro og overtro
Er tro og overtro det samme? Det synes man at mene her.