Hør selv: Uddøde danske dialekter vækkes til live

På femte sal i en stor, sandfarvet bygning på Amager ligger en tidslomme.

Som du bevæger dig ned forbi hylderne med læderindbundne bøger og skuffedarier med let gulnede sedler, fornemmer du det tydeligt. På denne etage er fortiden levende.

Her findes danske stemmer og beretninger indsamlet med største omhu på skrift, spolebånd, cd og digitalt over det seneste århundrede. Stemmer fra en anden tid. For det moderne øre kan de være svære at dechifrere, men virker alligevel sælsomt dragende.

Femte sal er befolket af professionelle stemmesamlere, bedre kendt som forskere på afdelingen for dialektforskning på Nordisk Forskningsinstitut, der hører under Københavns Universitet. De er grundforskere og dét på et flygtigt felt, for dialekter er en yderst dynamisk størrelse, der har brug for konstant overvågning.

Herunder kan du høre fortidens stemmer fortælle om bortkomne grise og sømænd og få forklaringen på, hvorfor det er vigtigt at bevare døende og levende måder at tale på.

Viden om sproget er viden om os selv

I samlingen er lige nu over 3.000 optagelser af gamle dialekter. Men faktisk er lektor Asgerd Gudiksen, der til daglig arbejder med samlingen, ikke helt sikker på det præcise antal. Det er nemlig ikke den enkelte optagelse, der er vigtig.

»Det handler om det samlede billede, de er med til at skabe,« fortæller hun.

Forskerne bruger nemlig optagelserne til at identificere mønstre i det danske sprogs udvikling før og nu. Nærmere bestemt analyserer forskerne ting som udtale, bøjning, syntaks og ordforråd, fortæller Asgerd Gudiksen. Det gør de både på baggrund af dialektoptagelserne, men også via analyser af skriftlige optegnelser, som dialektforskere og dialektinteresserede har indsamlet rundt i landet gennem de sidste 100 år.

»Derudfra har vi for eksempel lavet Ømålsordbogen, der beskriver sproget og kulturen på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og de små øer i årene før mekaniseringen af landbruget – altså cirka år 1850 til 1920,« fortæller Asgerd Gudiksen.

Gyldenknap og kragelars

Ømålsordbogen består indtil videre af 11 bind, som udover stemmeoptagelserne bygger på tre millioner sedler med ordbeskrivelser, som er baseret på optegnelser af talemåder hos folk, der levede omkring forrige århundredeskifte.

Sedlerne fungerer således nærmest som et leksikon over ordforrådet i Danmarks landregioner på den tid. Og så fylder de mellem 10 og 15 hyldemeter.

Sedlerne står i pertentligt ordnede kartotekskasser med mærkater som ‘Kragelars - kran’ og ‘Gummi - Gylpknap’ ...

Uld var ikke bare uld

Asgerd Gudiksen hiver en kartotekskasse ud og fisker en tilfældig seddel op. I højre hjørne står, at den er baseret på en kilde fra Strøby på Stevns.

»Her står låd, og som betydning står beskrevet, at det er den uld, man klippede af fåret om foråret, mens efterårsulden blev kaldt uld,« fortæller hun og sætter sedlen tilbage på sin plads.

»Derfor fortæller datidens dialekter os ikke kun noget om sprogets udvikling, men giver os også viden om, hvordan samfundet var engang. Dengang det var nødvendigt at have et ord for fårets uld på forskellige tider af året for eksempel,« siger hun.

Dialektforskning hjælper os med at forstå hinanden

Og det er netop vigtigt at se sproget i den historiske og samfundsmæssige kontekst, mener afdelingsleder på Afdeling for Dialektforskning, lektor Pia Quist.

»Der er for eksempel altid mange faktorer i spil, når man skal forklare, hvorfor man taler forskelligt på tværs af geografiske og sociale skel. Uden en sociolingvistisk synsvinkel på stoffet, ville vi ikke kunne forstå variationen hos den enkelt sprogbruger og mellem sprogbrugerne indbyrdes, og den overordnede forståelse af sproget ville dermed blive dårligere,« siger hun.

Derfor er både nutidens og fortidens sprog vigtige forskningsområder, mener Michael Ejstrup, der selv forsker i nutidige dialekter og er ph.d. og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Dialektforskningen har bidraget med en forståelse af, hvordan sprog, mennesker, kultur og natur spiller sammen i udformningen af et samfund. Derfor er det interessant at se på, hvilke kultursammenhænge der har hersket tilbage i tiden, og hvordan de har påvirket det sprog, vi taler i dag,« fortæller han.

Moderne sprog undersøges også

Sproget udvikler sig stadig, og derfor bruger forskerne på Afdeling for Dialektforskning også meget af deres tid på at analysere det moderne sprog, fortæller Pia Quist.

»Selvom der findes færre dialekter i dag end for 100 år siden, bliver vi ved med at indsamle optagelser. Sproget er jo stadig under udvikling i dag og vil blive ved med at være det. Så der vil altid være nye ting at undersøge,« fortæller Pia Quist.

Lige nu er hun og kollegerne for eksempel i gang med at kortlægge og analysere dialektbrug hos unge mennesker i Hirtshals, Vendsyssel, Bornholm og Sønderjylland.

»Vi undersøger, hvilken rolle dialekt spiller for de unge i dag, og om det er noget, de bruger i hverdagen. For bruger de dem kun, når de er sammen med deres bedsteforældre, eller også når de er sammen med hinanden? Det vil vi gerne blive klogere på,« fortæller Pia Quist.

At lede efter svar på en mørk pløjemark

Grundforskningen i dialekter bidrager dermed til at forbedre vores generelle forståelse af verden ved at afdække ny viden om samfundet og dets udvikling, mener Michael Ejstrup.

»Grundforskning skaber orden i det kaos, vi mennesker lever i,« siger han.

»Vi har det med altid at ville lede efter svar, hvor lyset er bedst, men grundforskning får os ud på pløjemarken, hvor der er mørkt, brunt og mudret, og det hele er svært. Her ligger de indsigter begravet, som vi ikke har en chance for at forudse, men hvor alting pludselig giver bedre mening.«

Ifølge Pia Quist er det netop, hvad stemmesamlerne på Nordisk Forskningsinstitut forsøger at gøre hver dag.

»Vi systematiserer, analyserer og diskuterer sproglige data, som hidtil ikke har været behandlet og når frem til ny viden om det danske sprog, og hvordan det bruges,« siger hun.