Verden over uddør sprog og kulturer med en hast som aldrig før.
Mange ildsjæle gør alt i deres magt for at redde uddøende sprog fra den sikre død - men kan det overhovedet lade sig gøre? Hvad skal der til for at redde et sprog fra at uddø?
Og skal man overhovedet gøre det, eller skal man acceptere naturens gang?
Disse spørgsmål er forskning.no dykket ned i i 'Spør en forsker', som er deres version af Spørg Videnskaben.
Sproget skal tales af de helt unge
Øystein A. Vangsnes, der er sprogprofessor ved UiT, Norges arktiske universitet, har forsket i pitesamisk, som mistede den sidste modersmålsbruger engang i 1960'erne. Kun omkring 30 personer taler nu dette samiske sprog i Sverige.
Han forklarer, at flere faktorer skal være til stede for at holde liv i et sprog.
»Sproget skal tales af de unge - helst på flere arenaer - for at holde sig levende. Børn skal lære det, mens de vokser op, og de skal bruge det i hverdagen,« siger Øystein A. Vangsnes.
Børnene skal oparbejde et så indgående kendskab til sproget, at de lærer at bruge det på en naturlig måde, fortæller professoren.
Sproget har stor betydning for identitet og kultur
Derfor er der fare på færde, når forældrene ikke giver sproget videre til børnene. Måske ser de ikke selv vigtigheden i deres eget sprog.
»Det store fællesskab må hjælpe til og fortælle, at sproget er vigtigt,« forklarer sprogprofessoren.
Men hvorfor skal vi arbejde for at bevare sprog? Det har jo altid været sådan, at sprog kommer og går?
»Fordi sprog er et meget vigtigt udtryk for kulturen. Mister man det, mister man også en del af sin kultur og identitet.«
Miste sproget - eller blive frataget det?
Det kommer dog også an på, hvordan sproget går tabt, fortæller Øystein A. Vangsnes.
Én ting er, at sproget forandrer sig over tid, noget andet er, at en minoritet kan blive frataget sit sprog, mener han.
»For hvad sker der så med den gruppe? Finder den nye måder at hævde sin særegenhed på?«
Myndighederne kan gribe ind
Jo flere steder et sprog bruges, jo stærkere står det. Børn kommer ikke til at videreføre sproget, hvis de ikke finder anledninger nok til at tale det.
Et sprog, som kun familien taler indbyrdes, er mere udrydningstruet end sprog, som tales i lokalsamfundet. Regionale sprog har endnu mere indflydelse, og bliver det indført i skolen og den offentlige forvaltning, er sproget godt etableret.
»Hvis myndigheder griber ind og siger, at dette er et officielt forvaltningssprog, kan det give sproget status og give flere lyst til at tale det,« udtaler Vangsnes.
Det skete i Wales, fortæller han. Walisisk var lavstatus og meget lidt brugt, men nu er folk igen stolte over sproget.
Synlighed er vigtig, og ikke mange ting er mere synlige end et skilt. Skilte på samisk har i årevis skabt debat i Nordnorge. Det er en vigtig symbolsk sag, mener Vangnes.
Skrift giver synlighed
Det hjælper også, at der findes et skriftsprog. Så kan børnene lære sproget ved hjælp af bøger. Meget kommunikation foregår i dag skriftligt, og desuden giver skriftsprog signaler om status.
Det har været et af problemerne med pitesamisk. Dette lillebitte samiske sprog har ikke noget skriftsprog.
De sidste par år har en gruppe, der taler pitesamisk, indsamlet ord og skrevet dem ned, og Vangsnes fortæller, at forskerne har gjort ordlisten elektronisk tilgængelig.
Men måske er det allerede for sent for det stærkt udrydningstruede sprog.
Politiske beslutninger ramte små sprog hårdest
De små sprog blev hårdest ramt af det forrige århundredes 'fornorsknings'-proces, da de norske myndigheder tvang samerne til at tale norsk. Det samme skete med 'forsvensknings'-processen i Sverige.
En anden grund til, at pitesamisk ligger på sit dødsleje, er tvangsflytningen af samer fra nord til syd tidligt i 1900-tallet, mener sprogforskeren i Tromsø.
Myndighederne lukkede grænserne, så samerne ikke længere kunne vandre frit mellem Norge og Sverige med deres rensdyrflokke.
»Både i Norge og Sverige blev mange flyttet til områder længere sydpå. Heriblandt flere som talte nordsamisk, og det lagde et stort pres på de små sprog som pitesamisk,« forklarer Vangsnes og tilføjer:
»Flertallet bestemmer. Det største sprog dominerer.«
Der findes eksempler på sprog, der er 'genopstået'
Ifølge Vangsnes er det uundgåeligt, at sprog uddør.
»Sprog har altid forandret sig, sprog er ikke en statisk størrelse. Nogle uddør, andre lever videre i nye former.«
Men nogle gange kan man vende udviklingen.
Der findes eksempler på sprog, som er kommet tilbage efter at havde været helt borte fra daglig tale, fortæller han. For eksempel hebræisk.
»Det var dødt som modersmål, men eksisterede som et sprog brugt i religiøse sammenhænge. Da oprettelsen af Israel skete i 1948, blev det gjort til statens officielle sprog.«
Skal man så oprette en stat for at få liv i et sprog igen?
»Nej, selvfølgelig ikke. Det er også muligt at viderebringe det til nye generationer, ved at tilstrækkelig mange unge lærer det. Men det er ikke nok, at kun de ældre taler sproget og bruger det, når de er sammen.«
Der findes flere sprog end før
Hvis pitesamisk uddør - som pessimisterne har varslet, at det ganske snart gør - hvad skal vi så med en liste over pitesamiske ord?
Det bliver et kulturminde og vil være til nytte for forskningen, mener Vangsnes. Han uddyber:
»Vi studerer uddøde sprog for at finde ud af, hvilke ord folk brugte før i tiden og for at se, hvordan sprogene har udviklet sig. Der er for eksempel ingen, der taler gotisk længere, men vi bruger vores viden om sproget for at se, hvordan moderne germanske sprog har udviklet sig.«
Mange sprog er forsvundet på det seneste. Siden 1950 er mindst 230 sprog forsvundet, ifølge UNESCO.
Alligevel vokser antallet af sprog i forskernes databaser - der er nu registreret mere end 7.000 på verdensplan.
Men det er fordi, de hele tiden får viden om stadig flere, og med ny viden kan sprog, som forskerne tidligere definerede som dialekter, blive til egentlige sprog.
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
