Vi befinder os i en verdensomspændende krig om værdier, og blandt værdierne er den mest grundlæggende frihed.
Når magthavere og meningsmænd holder skåltaler, så handler og handlede krigene i Afghanistan, Irak, Libyen om frihed. Om folkets frie ret til at leve efter egne valg. Om den vestlige verdens frihed til at ytre. Om kvinders ret til uddannelse og karriere.
I alle krigene og konflikterne er fjenden og modstanderen defineret som en frarøver af frihed. En fjende der med politisk, militær, social eller religiøs magt berøver individet sin frihed, uanset om det kommer til udtryk som kvinder, der bærer slør af tvang, diktatorer, der undertrykker folk, eller 'old boys'-netværk, der forhindrer kvinder i at blive bestyrelsesmedlemmer.
»Visse frihedsidealer risikerer at føre til tvang, forbud og provokation i befrielsens navn. Den frihedsdyrkende majoritet kan for eksempel opfatte muslimske kvinder med slør som forhindrede i at realisere sig selv, og som derfor skal befries via et forbud mod slør,« skriver Gina Gustavsson fra statskundskab på Uppsala Universitet i Sverige.
Frihed kan blive en kappe af tvang
I doktorafhandlingen 'Treacherous Liberties: Isaiah Berlin's Theory of Positive and Negative Freedom in Contemporary Political Culture' gør Gina Gustavsson opmærksom på, at den kamp, der foregår i frihedens navn, bygger på forskellige opfattelser af frihed.
»Afhandlingen viser, at der er flere parallelle idealer om frihed i den offentlige debat. De idealer har forskellige konsekvenser for vores politiske adfærd, og især for hvordan vi håndterer mangfoldighed,« skriver hun.
Hun vurderer, at den frihed, vi kæmper for at skænke de undertrykte, kan være forræderisk. I kampen gør den os blind for, at den samtidig er undertrykkende for dem, der er uenige med os. Det er en frihed, der kan føre til intolerance over for andres værdier og valg.
»På den ene side ser vestlige samfund i stigende grad den individuelle frihed som et ideal for livet, og på den anden side er der en stigende minoritet af immigranter, mange med muslimsk baggrund, i de samme lande. De bliver ofte set som repræsenterende langt mindre frihedsorienterede værdier. Derfor er frihed grundlæggende for den politiske debat, ikke mindst i forhold til integration. Men der er en risiko for, at vi overser, at positiv frihed bliver en kappe af tvang,« skriver Gina Gustavsson.
Positiv og negativ frihed
Gina Gustavsson tager udgangspunkt i den britiske filosof Isaiah Berlins tanker om positiv og negativ frihed, som han redegjorde for i bogen 'Two concepts of liberty'. Begreberne 'positiv' og 'negativ' skal ikke forstås som værdiladede. De er blot objektive betegnelser for to forskellige typer frihed.
-
Negativ frihed er den frihed, man har uden indblanding fra andre
- Positiv frihed kræver et indgreb fra andre eller sig selv for at give alle mulighed for at indfri ens potentiale
Det er afgørende for demokratiet at erkende eksistensen af den forræderiske frihed, som fører tilhængerne til at håne, fordømme og endda forbyde livsværdier, der adskiller sig fra deres egne.
Gina Gustavsson
Mens faldgruberne ved overdreven negativ frihed er åbenlyse, fordi en vis grad af lovgivning er nødvendig for at samfundet fungerer, så er faldgruberne ved positiv frihed mere skjulte.
Isaiah Berlin advarede mod, at positiv frihed kan føre til tro på, at frihed er foreneligt med undertrykkelse. I sidste ende kan en overdreven tro på positiv frihed ende med, at vi vælger side mod negativ frihed, uden at vi er klar over, at det er det vi gør, fordi vi mener, vi handler i frihedens navn.
»Det er ikke altid forkert at kæmpe mod negativ frihed, men det er problematisk at gøre det uden at erkende det.«
»Jeg mener for eksempel ikke, at det nødvendigvis er forkert at forbyde slør eller pornografi. Isaiah Berlin benægter heller ikke, at vi til tider skal hjælpe dem, vi mener er hjernevaskede, eller som ikke kender de alternativer, de kan vælge for at realisere deres ønsker.«
»Berlins pointe er dog, at hvis vi gør det, så er vore forsøg på at hjælpe også en undertrykkelse, uanset hvor nobel vores intention er,« skriver Gina Gustavsson i afhandlingen.
Liberalismen tror på negativ frihed, socialismen på positiv
I en politisk optik tror liberalismen, groft sagt, på negativ frihed, mens socialismen tror på positiv frihed.
Den liberale mener for eksempel, at kvoter på kvinder i bestyrelser er en krænkelse af virksomhedens frihed, mens socialisten mener, at kvoter på kvinder giver kvinder frihed til at indfri deres potentiale.
På samme måde er det for den liberale tilhænger af negativ frihed op til den enkelte, om kvinder bærer slør, mens det for tilhængere af positiv frihed er afgørende, at kvinder får retten til ikke at bære slør ved at forbyde sløret.
Gina Gustavsson mener, at positiv frihed også kommer til udtryk som selvrealisering, i den forstand, at: »Jeg må overvinde mine egne rædsler for at realisere mit sande jeg,« som hun skriver.
Den romantiske frihedsfundamentalisme dyrker disrespekt
Disrespekten er tegn på et moralsk standpunkt, da den viser, at personen gør alt for at udtrykke sin indre overbevisning og sine synspunkter og ikke lader sig holde tilbage af, at den kan såre eller gøre andre vrede.
Gina Gustavsson
I afhandlingen bruger Gina Gustavsson Jyllands-Postens Muhammed-tegninger som eksempel på at selvrealiseringen kan føre til frihedsfundamentalisme.
Tegningerne, som avisens daværende kulturredaktør Flemming Rose stod bag, var en journalistisk reaktion på den selvcensur, som en række danske tegnere udøvede af frygt eller respekt for islam.
Gina Gustavsson mener på baggrund af bl.a. Flemming Roses bog 'Tavshedens pris', at Muhammed-tegningerne er udtryk for en ny form for frihedsideal, som hun kalder romantisk frihed eller romantisk liberalisme. Det er en form for frihedsfundamentalisme, der ifølge forskeren tror på, at f.eks. disrespekten over for andres værdier er en moralsk forpligtigelse for ikke at kompromittere sine egne værdier og sin egen selvudfoldelse.
»For en romantisk liberal er disrespekt ikke en mindre sideeffekt i kampen for at oplyse dem, man mener befinder sig i et mørke. I stedet er selve disrespekten noget, man higer efter; disrespekten er tegn på et moralsk standpunkt, da den viser, at personen gør alt for at udtrykke sin indre overbevisning og sine synspunkter og ikke lader sig holde tilbage af, at den kan såre eller gøre andre vrede,« skriver Gina Gustavsson.
Demokratiet fungerer bedst, når vi er opmærksomme på forræderisk frihed
Med afsæt i Isaiah Berlins kritik af positiv frihed mener, Gina Gustavsson, at det er afgørende for demokratiet, at vi erkender, at der findes forskellige frihedsidealer.
»Afhandlingen viser, at det er afgørende for demokratiet at erkende eksistensen af den forræderiske frihed, som fører tilhængerne til at håne, fordømme og endda forbyde livsværdier, der adskiller sig fra deres egne,« konkluderer Gina Gustavsson.
I afhandlingen har hun analyseret forskning i frihed og sammenholdt det med undersøgelser af borgernes syn på frihed, som hun har ordnet i forhold til positiv og negativ frihed.
Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab.dk Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.
