Vi befinder os i en verdensomspændende krig om værdier, og blandt værdierne er den mest grundlæggende frihed.
Når magthavere og meningsmænd holder skåltaler, så handler og handlede krigene i Afghanistan, Irak, Libyen om frihed. Om folkets frie ret til at leve efter egne valg. Om den vestlige verdens frihed til at ytre. Om kvinders ret til uddannelse og karriere.
I alle krigene og konflikterne er fjenden og modstanderen defineret som en frarøver af frihed. En fjende der med politisk, militær, social eller religiøs magt berøver individet sin frihed, uanset om det kommer til udtryk som kvinder, der bærer slør af tvang, diktatorer, der undertrykker folk, eller 'old boys'-netværk, der forhindrer kvinder i at blive bestyrelsesmedlemmer.
»Visse frihedsidealer risikerer at føre til tvang, forbud og provokation i befrielsens navn. Den frihedsdyrkende majoritet kan for eksempel opfatte muslimske kvinder med slør som forhindrede i at realisere sig selv, og som derfor skal befries via et forbud mod slør,« skriver Gina Gustavsson fra statskundskab på Uppsala Universitet i Sverige.
I doktorafhandlingen 'Treacherous Liberties: Isaiah Berlin's Theory of Positive and Negative Freedom in Contemporary Political Culture' gør Gina Gustavsson opmærksom på, at den kamp, der foregår i frihedens navn, bygger på forskellige opfattelser af frihed.
»Afhandlingen viser, at der er flere parallelle idealer om frihed i den offentlige debat. De idealer har forskellige konsekvenser for vores politiske adfærd, og især for hvordan vi håndterer mangfoldighed,« skriver hun.
Hun vurderer, at den frihed, vi kæmper for at skænke de undertrykte, kan være forræderisk. I kampen gør den os blind for, at den samtidig er undertrykkende for dem, der er uenige med os. Det er en frihed, der kan føre til intolerance over for andres værdier og valg.
»På den ene side ser vestlige samfund i stigende grad den individuelle frihed som et ideal for livet, og på den anden side er der en stigende minoritet af immigranter, mange med muslimsk baggrund, i de samme lande. De bliver ofte set som repræsenterende langt mindre frihedsorienterede værdier. Derfor er frihed grundlæggende for den politiske debat, ikke mindst i forhold til integration. Men der er en risiko for, at vi overser, at positiv frihed bliver en kappe af tvang,« skriver Gina Gustavsson.
Gina Gustavsson tager udgangspunkt i den britiske filosof Isaiah Berlins tanker om positiv og negativ frihed, som han redegjorde for i bogen 'Two concepts of liberty'. Begreberne 'positiv' og 'negativ' skal ikke forstås som værdiladede. De er blot objektive betegnelser for to forskellige typer frihed.
Det er afgørende for demokratiet at erkende eksistensen af den forræderiske frihed, som fører tilhængerne til at håne, fordømme og endda forbyde livsværdier, der adskiller sig fra deres egne.Mens faldgruberne ved overdreven negativ frihed er åbenlyse, fordi en vis grad af lovgivning er nødvendig for at samfundet fungerer, så er faldgruberne ved positiv frihed mere skjulte.
Isaiah Berlin advarede mod, at positiv frihed kan føre til tro på, at frihed er foreneligt med undertrykkelse. I sidste ende kan en overdreven tro på positiv frihed ende med, at vi vælger side mod negativ frihed, uden at vi er klar over, at det er det vi gør, fordi vi mener, vi handler i frihedens navn.
»Det er ikke altid forkert at kæmpe mod negativ frihed, men det er problematisk at gøre det uden at erkende det.«
»Jeg mener for eksempel ikke, at det nødvendigvis er forkert at forbyde slør eller pornografi. Isaiah Berlin benægter heller ikke, at vi til tider skal hjælpe dem, vi mener er hjernevaskede, eller som ikke kender de alternativer, de kan vælge for at realisere deres ønsker.«
»Berlins pointe er dog, at hvis vi gør det, så er vore forsøg på at hjælpe også en undertrykkelse, uanset hvor nobel vores intention er,« skriver Gina Gustavsson i afhandlingen.
I en politisk optik tror liberalismen, groft sagt, på negativ frihed, mens socialismen tror på positiv frihed.
Den liberale mener for eksempel, at kvoter på kvinder i bestyrelser er en krænkelse af virksomhedens frihed, mens socialisten mener, at kvoter på kvinder giver kvinder frihed til at indfri deres potentiale.
På samme måde er det for den liberale tilhænger af negativ frihed op til den enkelte, om kvinder bærer slør, mens det for tilhængere af positiv frihed er afgørende, at kvinder får retten til ikke at bære slør ved at forbyde sløret.
Gina Gustavsson mener, at positiv frihed også kommer til udtryk som selvrealisering, i den forstand, at: »Jeg må overvinde mine egne rædsler for at realisere mit sande jeg,« som hun skriver.
Disrespekten er tegn på et moralsk standpunkt, da den viser, at personen gør alt for at udtrykke sin indre overbevisning og sine synspunkter og ikke lader sig holde tilbage af, at den kan såre eller gøre andre vrede.I afhandlingen bruger Gina Gustavsson Jyllands-Postens Muhammed-tegninger som eksempel på at selvrealiseringen kan føre til frihedsfundamentalisme.
Tegningerne, som avisens daværende kulturredaktør Flemming Rose stod bag, var en journalistisk reaktion på den selvcensur, som en række danske tegnere udøvede af frygt eller respekt for islam.
Gina Gustavsson mener på baggrund af bl.a. Flemming Roses bog 'Tavshedens pris', at Muhammed-tegningerne er udtryk for en ny form for frihedsideal, som hun kalder romantisk frihed eller romantisk liberalisme. Det er en form for frihedsfundamentalisme, der ifølge forskeren tror på, at f.eks. disrespekten over for andres værdier er en moralsk forpligtigelse for ikke at kompromittere sine egne værdier og sin egen selvudfoldelse.
»For en romantisk liberal er disrespekt ikke en mindre sideeffekt i kampen for at oplyse dem, man mener befinder sig i et mørke. I stedet er selve disrespekten noget, man higer efter; disrespekten er tegn på et moralsk standpunkt, da den viser, at personen gør alt for at udtrykke sin indre overbevisning og sine synspunkter og ikke lader sig holde tilbage af, at den kan såre eller gøre andre vrede,« skriver Gina Gustavsson.
Med afsæt i Isaiah Berlins kritik af positiv frihed mener, Gina Gustavsson, at det er afgørende for demokratiet, at vi erkender, at der findes forskellige frihedsidealer.
»Afhandlingen viser, at det er afgørende for demokratiet at erkende eksistensen af den forræderiske frihed, som fører tilhængerne til at håne, fordømme og endda forbyde livsværdier, der adskiller sig fra deres egne,« konkluderer Gina Gustavsson.
I afhandlingen har hun analyseret forskning i frihed og sammenholdt det med undersøgelser af borgernes syn på frihed, som hun har ordnet i forhold til positiv og negativ frihed.
Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab.dk Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.
Snorken
Jeg bor med min mand, som snorker en del, specielt hvis han har drukket, og det kan han selvfølgelig bare lade være med. Men jeg er interreseret i: at jeg kan mærke når jeg ligger ved siden af ham, kan jeg mærke nærmest små chok, som går igennem kroppen hver gang han trækker vejret/snorker, det er vel også utroligt usundt, for den som ligger ved siden af?? Jeg klarer det for det meste med et par ørepropper, eller han ryger på sofaen, hvis det er for slemt.
Videnskab?
Nu skal man jo passe på med at vurdere noget på så spinkelt et grundlag som en artikel.
Men jeg undrer mig nu alligevel over, at man kan lave en afhandling - der refererer den velkendte skelnen mellem positiv og negativ frihed - frihed til og frihed fra - for dernæst at tage politisk stilling for og imod.
Og jeg undrer mig især over et eksempel som dette: "positiv frihed er afgørende, at kvinder får retten til ikke at bære slør ved at forbyde sløret."
Heri ligger jo en logisk fejl for begyndere. ALLE kvinder har ret til IKKE at bære slør. At forbyde sløret er IKKE en positiv frihed. Det er et forbud.
Argumentet er ugyldigt - idet det forveksler tegnet med årsagen. Det ses som et tegn på "ufrihed" og "undertrykkelse" at bære slør - hvorfor man vil forbyde det - for at give frihed.
Men mange af dem der bærer slør - mener jo selv at dette slør giver dem frihed. Nemlig frihed til at færdes i det offentlige rum - uden at skulle tage stilling til omgivelsernes sexuelle forventninger.
Hermed har doktoranden selv foretaget en romantisk moraldom - som ikke er forenelig med videnskabelighed.
At føre en argumentation for, at negativ frihed rummer problemer - uden at føre argumentation for at positiv frihed rummer tilsvarende problemer, er i bedste fald naivt og i værste fald uhæderligt. Hvis doktoranden er så ubevidst om egen politiske bias, så er det meget bekymrende.
Det er afgjort en "ommer"!
Frihed for hvem?
Gina Gustafsson er et vrøvlehoved og hendes konklusion kan kun gælde, hvis den ikke gælder for hende selv.
Hun fordømmer jo selv dem, der mener, at man kan fordømme.
Hun burde håne, spotte og forbyde sig selv som den første, men det gør den slags frelste jo desværre ikke!
Frihed truer ikke andre
At bruge muhammedkrisen som eksempel på "frihedsfundamentalisme" er noget søgt og rammer helt ved siden af. Den krise var et resultat af, at nogle undertrykkende regeringer i Mellemøsten søgte at konkurrere med interne politiske grupper om den - i deres egen optik - hellige krig. Da de også søgte at påberåbe sig at være fredselskende, udråbte de tegningerne til at være et angreb, som de skulle forsvare sig imod. Desuden misbrugte de deres egen ytringsfrihed med overfald, trusler og drab. Men samtidig kunne man heldigvis opleve at muslimer i Danmark ikke brugte vold til at udtrykke deres sårede følelser.
Holdningen er ikke intolerant
Hej Malene,
Jeg går ud fra, at du muligvis føler dig lidt provokeret at artiklen.
Jeg kan også godt slutte mig til den holdning, men der er jo ikke noget intolerant i at have sådan en holdning. Det er mere hvis man pådutter andre den. (også selvom det i dine øjne, er til deres egen fordel)
Set ud fra et andet kulturelt og psykologisk synspunkt, kan det være et overgreb på andre's frihed, at pådutte dem sin egen frihedsnorm.
Bare fordi at vi kan se "sandheden", er det ikke sikkert at andre kan, eller vil og tør, se den.
Derudover, er den enes sandhed/virkelighed ikke nødvendigvis bedre ende den andens.
Som i filmen "Nell", hvor man i velmenende god tro, prøver at tage sig af en kvinde som er opvokset og bor i naturen. Men det hele ender i sidste ende med at, forstyrre mere end det gavner.
Hvis man tager platons hulelignelse, ville det svare til at man gik i ind i hulen, og tvang en af hulebeboerne til at leve i den virkelige verden.
Vi tror selv at vi gør dem en kæmpe tjeneste, men i virkeligheden udøver vi et stort psykologisk overgreb.
mvh
Ole
Frihed for Loke som for Thor
Alle i Danmark er frie til at tænke og tro hvad de vil, også til at føle sig krænkede af andres handlinger, men friheden skal ikke erstattes af tvang, alle kvinder har de samme rettigheder som mænd, mange af dem vælger så bare ikke at bruge dem, men det er jo deres sag, ingen har dog frihed til at bestemme hvori andres frihed skal begrænses.
Ja da...
Jeg er enormt intolerant overfor undertrykkelse af kvinder, ytringsfrihed, og andre frihedsrettigheder. Jeg er intolerant overfor enevældige monarker, despoter og andre tyranner... nemlig, ja... Og så har jeg svært ved at se det intolerante i den holdning, men hvad ved jeg... ?
Hvilken slags frihed?
Ved at læse artiklen kom jeg til at tænke på, hvorfor ikke i hvert fald de mere fundamentalistiske muslimske flygtninge tager til f.eks Saudi Arabien i stedet for til Danmark?
I Saudi Arabien er der en anden slags frihed: Frihed for at låse sin bil og sit hus, fordi der ikke rigtigt er nogen, der tør stjæle under den lovgivning, de har der. Det må da være dejligt, men så er der naturligvis andre former for frihed, der bliver beskåret.