Forsker: Kun diplomati kan bringe fred til Nørrebro
Mere hærværk og flere stenkast kan være på vej til Nørrebro i København, vurderer forskere, efter at unge fra den yderste venstrefløj for nylig gjorde bydelen usikker. Diplomati er den eneste løsning, siger en antropolog.

I 00'erne var der flere voldsomme kampe mellem autonome og politi på Nørrebro. Stridspunktet var Ungdomshuset på Jagtvej 69. For nyligt ulmede konlikten igen. (Foto: Svinebræk/Wikimedia)

I sidste uge valgte en gruppe demonstranter at markere tiårsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København ved at kaste sten mod politi og banker på Nørrebro.

Efterfølgende tog samtlige partier i Folketinget afstand fra optøjerne. Flere foreslog, at Københavns Kommune skulle trække driftsstøtten til det nye ungdomshus, som de unge fik i 2008, efter det gamle var blevet ryddet.

Historien kort
  • I et årti har der været nogenlunde fredeligt på Nørrebro, men for nyligt var der gadekamp pga. en gammel strid om et ungdomshus.
  • Myndighederne er nødt til at være diplomatiske for at undgå flere gadekampe, siger en forsker.
  • Men dialog kan være svært, når man ikke ved, hvem man skal tale med, lyder det fra politiet.

Men politikerne bør gå i dialog med de unge i stedet for at true dem, anbefaler forskere.

Hård retorik kan føre til nye gadekampe på Nørrebro, som ellers har været forholdsvis rolig, siden de unge på den yderste venstrefløj fik deres nye hus for ti år siden.

»Det kan opildne til nye konflikter, hvis brugerne af Ungdomshuset oplever, at politikerne og kommunen ikke lever op til sine egne idealer om, at der skal være plads til alle,« siger Stine Krøijer, der er adjunkt på Københavns Universitets Institut for Antropologi.  

Konflikter løses med diplomati

Kommunen og politiet bør lytte til aktivisterne for at forhindre flere gadekampe, mener Stine Krøijer, der har skrevet ph.d. om Ungdomshus-konflikten.

»Man skal bruge diplomati - ligesom når to lande er i krig. Internationalt findes der to måder at løse konflikter: Man kan kaste bomber i hovedet på hinanden, eller man kan forsøge at finde en diplomatisk løsning, selv om man ikke er enige,« siger hun.

»Selv om man synes, det er helt uacceptabelt, at nogle aktivister ved demonstrationen for nyligt lavede hærværk og kastede sten efter politiet, er man nødt til at lytte til dem, hvis man vil undgå, at konflikten eskalerer,« fortsætter hun.

De unge vil have medbestemmelse

Grunden på Jagtvej 69, hvor det gamle ungdomshus stod indtil 2007, er stadig tom, og der er ingen fast plan for, hvad der skal ske med den. Der går dog rygter om, at grunden, som ejes af virksomheden Procasa, skal bebygges inden længe.

ungdomshuset jagtvej 69 demonstration gadekamp autonome ungeren nørrebro

Den tomme grund på Jagtvej 69, Nørrebro, hvor det gamle ungdomshus stod indtil 2007. (Foto: Jens Rost)

Københavns Kommune og virksomheden bør inddrage de tidligere brugere af huset, når den beslutter, hvad der skal ske med den tomme plads, siger Stine Krøijer, som stadig har kontakt med nogle af de unge, hun interviewede i forbindelse med sin ph.d.

»Hvis kommunen begynder at bygge på grunden uden at have været i dialog med de unge, kører konflikten igen. Det er der ingen tvivl om,«siger Stine Krøijer og tilføjer: 

»Det er vigtigt at etablere en form for samtale, hvis man vil undgå flere gadekampe: Diplomatiske løsninger, hvor de unge får medbestemmelse, kan være en måde at forhindre yderligere konfliktoptrapning.«  

Hvem skal man i dialog med?

Antropolog Tina Wilchen Christensen fra Aarhus Universitet forsker i, hvorfor nogle unge bliver så involverede i politiske og religiøse bevægelser, at de er villige til at begå vold eller kriminalitet for deres sag.

Hun er enig med Stine Krøijer i, at demonstrationen for nylig kan føre flere voldelige optøjer med sig, og at myndighederne er nødt til at tage de unge alvorligt for at forebygge, at det sker.

Hun er dog i tvivl om, hvorvidt dialog og diplomati er en realistisk mulighed.

»Inddragelse er selvfølgelig en god idé, men spørgsmålet er, om man kan nå ind til dem, der starter optøjerne. Miljøet omkring Ungdomshuset består ikke af en samlet gruppe, som myndighederne kan henvende sig til,« vurderer Tina Wilchen Christensen.

»Selv om man får etableret en dialog med nogle af Ungdomshusets brugere, kan det være, at man får andre på halsen. Der er forskellige grupperinger i miljøet - nogle er latent voldelige og parate til at kaste med sten og sådan nogle ting,« fortsætter hun.

Politiet bør lave selvjustits

De unge, Tina Wilchen Christensen har interviewet i sin forskning, er ofte utilfredse med politiet, som, de mener, optrapper konflikterne.

Hun anbefaler derfor, at politiet kommer de unge i møde ved at blive bedre til at lave selvjustits og at indrømme det, når de er gået over grænsen.

Københavns Politi har tidligere forsøgt at komme i dialog med autonome og brugerne af Ungdomshuset for at nedtrappe en konflikt.

I slutningen af 1990’erne, efter flere meget voldsomme gadekampe på Nørrebro, havde politiet succes med det.

»Politiet lavede en dialog-strategi, som gik ud på at tage de unge alvorligt og lytte til deres budskab. Populært sagt ville man omfavne dem med kærlighed,« siger Stine Krøijer.

Dialog-strategi røg i vasken

Politiet havde dengang kontaktpersoner i det autonome miljø, som de var i dialog med før store protestaktioner.

Ungdomshuset

Ungdomshuset, også kaldet Ungeren, på Jagtvej 69 i den københavnske bydel Nørrebro var i 1982-2007 tilholdssted og undergrundsscene for forskellige grupper unge, der kulturelt og/eller politisk tog afstand fra det etablerede samfund. 

De unge fik brugsret til huset i 1982, hvor det blev købt af Københavns Kommune.

2001 blev Ungdomshuset solgt til den evangelistiske frikirke Faderhuset, men de unge nægtede at forlade huset. Kampen om Jagtvej 69 førte i de følgende år til en række sammenstød mellem Ungdomshusets brugere og politet.

2007 blev huset ryddet og revet ned. De unge fik et nye hus på Dortheavej på Nørrebro. Københavns Kommune giver driftsstøtte til huset.  

»Man talte sammen om, hvad der skulle ske, og hvordan man skulle få demonstrationerne afviklet på en fornuftig måde,« fortæller antropologen.

Da konflikten om det gamle ungdomshus på Jagtvej 69 eskalerede i løbet af 00’erne, gik dialog-strategien i vasken.

»Man brød kontakten fra begge sider. Der var en gensidig forståelse af, at man ikke kunne tale sammen,« siger Stine Krøijer, som mener, at politiet burde have brugt de forholdsvis rolige år, der har været siden slutningen af 00’erne, til at genoprette dialogen.

»Politiet har forspildt chancen. Ved demonstrationen i anledning af tiårsdagen for rydningen af Ungdomshuset var det, som om man gik tilbage til de vante positioner, fra da konflikten var på sit højeste i 00’erne,« siger Stine Krøijer.  

Hun tilføjer, at de unge var i dialog med kommunen med henblik på at finde en løsning helt frem til rydningen af huset i 2007.

Politiet vil gerne i dialog

Hos Københavns Politi afviser vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen, at politiet har forspildt en chance for dialog.

»Dialog er en del af politiets DNA. Vi er altid klar til at dialog med dem, der vil indgå i dialog,« siger Henrik Møller Jakobsen.

Politiet vil også gerne i dialog med de autonome grupperinger og brugerne af Ungdomshuset, hvis de henvender sig.

»Men det kan være svært, for hvem er de autonome, og hvem er brugerne af Ungdomshuset? Det er en svær størrelse, for de har ikke kontingent eller medlemslister,« siger Henrik Møller Jakobsen og fortsætter:

»Det er svært at vide, hvem det er, vi skal i dialog med for at undgå gadekampe. Det er kun et mindretal af dem, der bruger Ungdomshuset, som er parate til at lave hærværk og vold, men vi ved ikke, hvem det er næste gang.«

Politiker fortryder ikke hård udmelding

Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen (DF), er en af de politikere, der efter urolighederne i forbindelse med tiårsdagen for rydningen af Ungdomshuset har meldt ud, at kommunen bør overveje at trække støtten til det nye ungdomshus.

Ligesom politiet har han ikke noget imod at gå i dialog med brugerne af Ungdomshuset, men han står fast på sin udmelding om, at voldelige demonstrationer kan resultere i, at huset må lukke - selv om han er klar over, at den slags udmeldinger kan skabe mere konflikt.

»Et demokrati bygger på love, som skal overholdes. Hvis man er utilfreds med samfundet, må man forsøge at ændre det på demokratisk vis, ikke ved at ty til vold og hærværk,« siger Carl Christian Ebbesen og fortsætter: 

»I Danmark har vi forsamlings- og ytringsfrihed og kan mødes og demonstrere og give udtryk for vores holdninger. Vold og ødelæggelse af andre menneskers ejendom hører ingen steder hjemme, og det hverken kan eller skal vi som samfund acceptere.«

Det sker