Politireformen har givet politiet en stærk og slagkraftig organisation, men politiets kontakt med og kendskab til borgere og lokalsamfund har lidt skade ved reformen. Det konkluderer en gruppe forskere fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, der efter aftale med Rigspolitiet har undersøgt, hvordan politireformen opleves af borgerne.
Efter nogle drøje hug til politiets indsats i politireformens første år, er borgernes tilfredshed med politiet tilbage på samme niveau som før reformen. Undtagen når det gælder vurderingen af politiets lokale tilknytning og kendskab til lokalområdet.
Når man koncentrerer politiets centrale funktioner på 12 hovedstationer, hvor der før var 54, og samtidig begrænser de lokale stationers bemanding og åbningstid, kan det ikke undre, hvis borgerne oplever politiet som mindre lokalt tilgængeligt og forankret end før reformen, udtaler lektor Lars Holmberg og giver et eksempel: Hvis du som borger i Svendborg skal ringe til politiet, skal du ikke længere ringe til Svendborg politi, men til Fyns politi. Den patrulje, der kommer til assistance, kender ikke nødvendigvis noget til, hvad der ellers rører sig i området.
