Danmarks første 'vikingetårn' er dukket op nær Viborg
Helt unikt i sin konstruktion og hidtil ukendt i dansk arkæologi. Et ekstraordinært fund fra vikingetiden har set dagens lys ved Toftum Næs i Midtjylland.
Toftum Naes vikingeplads taarnet

Her ses den sydlige og højtliggende del af bopladsen ved Toftum Næs. Pilen indikerer, hvor tårnet har ligget. (Illustration: Kamilla Fiedler Terkildsen / Videnskab.dk)

Tiden er skruet cirka 1.300 år tilbage, lige på nippet til vikingetidens begyndelse i Danmark. Vi befinder os i Midtjylland, omtrent 15 kilometer vest for Viborg. Ådalsystemet løber lige i nærheden og forbinder området med den enormt vigtige handels- og transportrute Limfjorden.

Et sted ude i horisonten rager en bygning i vejret. Den er omkring 10 meter høj og bliver holdt oppe af store, tunge støttestolper hele vejen rundt.

»Den har kunnet ses et stykke væk. Når man kom dertil, må det have virket som et slags imponerende vartegn for pladsen og for den stormand, der boede der. Den er helt unik i sin konstruktion og har krævet utroligt meget at bygge. Jeg gad virkelig godt at vide, hvor de har fået ideen fra,« siger arkæolog Kamilla Fiedler Terkildsen, som er museumsinspektør ved Viborg Museum.

Taarn kulthus rekonstrueret toftum naes vikingetid

Skitsetegninger af tårnområdet med indhegnet kulthus og et nordsydvendt hus. De røde piler indikerer tårnet på begge tegninger. (Tegning: Tom Lock)

Ingen pendant i dansk arkæologi

Vi skruer tiden frem til den mere umiddelbare fortid, mere præcist efteråret 2014.

Her står Kamilla Fiedler Terkildsen og hendes kollegaer fra Viborg Museum midt i en udgravning af en boplads fra vikingetiden ved Toftum Næs og kan ikke rigtig tro deres øjne. Hvis ikke de vidste bedre, ville de sige, at de havde fundet et tårn fra vikingetiden; men det ville kræve, at der fandtes tårne i vikingetiden. Og det har man aldrig tidligere fundet tegn på i Danmark.

»Vi ser først tårnet som afgrødespor i kornet i form af en firkantet konstruktion, som vi ikke umiddelbart kender i dansk arkæologi. Og så giver vi os til at grave i den,« fortæller Kamilla Fiedler Terkildsen, som også ringer til Nationalmuseet for at få ekspertøjne på det opsigtsvækkende fund.

»De ringede og spurgte, om jeg nogensinde havde set noget lignende. Det havde jeg ikke umiddelbart,« siger ph.d. og arkæolog ved Nationalmuseet Mads Dengsø Jessen, som har været med til at afdække tårnet og sammen med Kamilla Fiedler Terkildsen netop har udgivet et studie om det nye fund.

Her kan du se billeder fra udgravningen af pladsen ved Toftum Næs i 2015. De private optagelser er venligst udlånt af truckfører Kim Kappel Christensen. (Video: Videnskab.dk / Kristian Højgaard Nielsen)

Tårnet skiller sig ud fra andre pladser

Tårnet har udgjort en del af indgangen til en stor, aristokratisk boplads fra vikingetiden, hvor der med al sandsynlighed har boet en mægtig stormand. Det peger rige fund fra pladsen på, heriblandt flere imponerende halbygninger, hvis lige kun er fundet i ganske få andre tilfælde i Jylland.

Et kulthus er en slags ceremoniel bygning, hvor der formentlig er foregået forskellige rituelle handlinger. Kulthuset har været indhegnet, ligesom det eksempelvis gør sig gældende ved den imponerende vikingetidsbebyggelse Tissø på Sjælland, muligvis for at øge mystikken.

Udenlandske mønter og smykker viser, at pladsen har haft kontakter langt ud over Danmark og Jylland og et godt stykke ned i Vesteuropa, og arkæologerne har også fundet et indhegnet kulthus – en slags ceremoniel bygning – hvor der formentlig er foregået forskellige rituelle handlinger.

Alligevel er det tårnet, der skiller sig mest afgørende ud, fortæller Kamilla Fiedler Terkildsen.

»Selvom jeg helst ikke snakker om det, er hallerne ved eksempelvis Tissø og Lejre [vikingebebyggelser på Sjælland, red.] større end vores, og selvom vi har mange detektorfund, har vi ingen i Tissøskala. Pladsen ér enormt spændende i sig selv og et af de eneste eksempler på en decideret stormand i området, men vi fremhæver tårnet, fordi her kan de andre pladser altså ikke følge med.«

Moenter Toftum Naes vikingetid

Møntfund fra Toftum Næs. Mønten længst til venstre er en såkaldt 'tempel-denar', en karolingisk mønt. I midten ses en mønt fra den store vikingeby Hedeby, og længst til højre en meget sjælden engelsk Ceolwulf-mønt, den eneste i Danmark. (Fotos: Pernille Rohde Sloth)

Tidsperioder

Yngre jernalder starter omkring år 400 og er den periode i Danmarkshistorien, som leder lige op til vikingetiden.

Arkæologerne er dog ikke helt enige om, hvornår vikingetiden reelt har sin begyndelse. I artiklen ’Vikingetiden begyndte i Ribe’ argumenterer danske arkæologer for, at den allerede starter omkring år 725, men de fleste steder er år 800 eller 850 markeret som begyndelsen. Det første officielle vikingetogt fandt sted i England i år 793.

Vikingetiden slutter omkring år 1050.

Tårnet kan kun kigge indad

Tårnet fra Toftum Næs stammer fra 700-tallet og ligger dermed lige på grænsen til vikingetiden, selvom det officielt hører sig til i perioden yngre jernalder. Pladsen som helhed strækker sig dog helt frem til omkring år 1.000, hvor vikingetiden er ved at runde af i Danmark.

Fundmaterialet viser med al tydelighed, at der er tale om en aristokratisk plads, og denne opfattelse bliver kun styrket af tårnets tilstedeværelse. Det har været dyrt og omstændeligt at bygge. Derfor undrede arkæologerne sig såre meget, da de gik op for dem, at man stort set ikke har kunnet se en pind fra det; i hvert fald ikke, hvis man kigger udad.

Men det er formentlig heller ikke det, der har været formålet.

»Man skal ret mange meter op over jorden for at kunne se helt ind til Viborg, hvilket vi først tænkte, at man selvfølgelig havde villet. Det kan man ikke fra 10 meters højde, og det var lidt en øjenåbner,« lyder det fra Mads Dengsø Jessen.

Toftum Naes vikingeplads taarnet kort oversigt

Bopladsen ligger på et næs, hvor Mønsted og Jordbro å løber sammen og fortsætter ud i Hjarbæk fjord. (Kort: Den videnskabelige artikel)

Stormanden har overvåget sine arbejdere

Tårnet, hallerne og kulthuset ligger alle på den sydlige og højtliggende del af bopladsen. Arkæologerne har endnu ikke haft mulighed for at udgrave hele den nordlige del, hvor alle de såkaldte ’grubehuse’ – mindre bygninger, som enten har været beboelse eller værksteder – oprindeligt har ligget.

Et grubehus er en mindre bygning, delvis nedgravet i jorden, gerne forsynet med et ildsted. Bygningstypen kendes fra jernalderen frem til tidlig middelalder. Grubehuse er udgravet flere steder i landet.

De ved dog ud fra luftfoto, georadar-opmålinger og søgegrøfter – en slags stikprøve-udgravninger på større arealer – at de er der. Ved hjælp af trigonometri, har de kunnet regne sig frem til, at man fra tårnet har kunnet se hele pladsen af grubehuse samt ådalsystemet fra tårnet.

»Man har ikke kunnet se særligt langt væk, men man kan overskue og overvåge hele ådalen, og det kan man slet ikke, når man står på jorden. Så er spørgsmålet, om grubehusene har været værksteder, beboelse eller begge dele. Men man kunne forestille sig, at stormanden har haft nogle arbejdere på pladsen, som han har villet holde øje med,« siger Mads Dengsø Jessen.

Toftum Naes vikingeplads taarnet kort oversigt

Oversigtsplantegning over udgravningsfeltet fra 2014, hvor tårnet blev udgravet, og 2015, hvor resten af pladsen blev udgravet. (Fra den videnskabelige artikel)

Vikingerne handlede med trælle

Tårnkonstruktionen er formentlig sat i værk af en smart stormand, som har stået med en meget konkret udfordring – nemlig hvordan han kunne holde et vågent øje med sine arbejdere – lyder det samstemmende fra ph.d.-studerende Torben Trier Christiansen, som har arbejdet med detektorfund i hele Limfjordsområdet.

Det kan eksempelvis have været trælle, der arbejdede på pladsen, fortæller han.

»Der er tale om en periode, hvor vi ved, at trælle bliver en handelsvare. Skriftlige kilder længere nede i Europa indikerer, ligesom vikingernes bortførelse af tilfangetagne under deres mange plyndringer, at vikingerne deltog ivrigt i trællehandler, og spørgsmålet er, om ikke det har udgjort et rimelig normalt fænomen at lade trælle stå for basisproduktionen,« siger han og fortsætter:

»Hvis det er tilfældet, kunne der jo godt være incitament og basis for en ekstrem lokal kontrol.«

Toftum Naes vikingeplads vikingetid smykker fund arkæologi

Her ses nogle af de flotteste fund fra Toftum Næs. Til højre et forgyldt, cirkulært vikingetidssmykke. Til venstre en lille sølvbjørn, som er fundet i mulden lige over tårnet og er et fragment af en større genstand, som arkæologerne ikke ved, hvad er. I midten et guldhængesmykke, som stammer fra første halvdel af 500-tallet. (Fotos: Kamilla Fiedler Terkildsen)

Andre pladser har haft samme problem

Torben Trier Christiansen forestiller sig, at tårnet ved Toftum Næs repræsenterer en meget lokal løsning på et problem, som flere andre pladser også har stået med. Han har ikke selv været med til at grave ved Toftum Næs, men har kortlagt mange af bebyggelserne i området i forbindelse med sin ph.d. og ser flere gennemgående karaktertræk.

»Derfor ser jeg det som oplagt at bore i, hvordan de andre pladser eventuelt har forsøgt at løse problemstillingen. Ved Sebbersund-pladsen har man eksempelvis også grubehuse som på Toftum Næs, men uden noget lig tårnet. Til gengæld ligger der en meget markant bakke, og hvis du placerede to vagter dér, ville du måske have haft samme funktion,« siger Torben Trier Christiansen, som arbejder ved Middelalder- og Renæssancearkæologi på Aarhus Universitet.

»En vanvittigt spændende konstruktion«

Toftum Naes vikingeplads taarnet dronefoto

Her ses et dronefoto af tårnet (med grubehus oven i nordvæggen) samt nordsydvendt hus. Nord er mod venstre. (Foto: Andree Gothe)

»Det er en vanvittigt spændende konstruktion, som repræsenterer en massiv investering af arbejdskraft og materialer. Det er for mig at se et afsindigt vigtigt fund, for her er der fysisk bevis for en problemstilling, som man må formode, har været større end denne ene plads,« siger Torben Trier Christiansen.

Mads Dengsø Jessen mener da også, at man skal være varsom med at tænke pladserne som hver deres lille indelukke, isoleret fra resten af verden. Der har været stor samhandel og bevidsthed om resten af verden.

»Man undervurderer altid, hvor meget de vidste om deres omverden på den tid. Man tænker, at de ikke vidste så meget om hinanden, men selvfølgelig gjorde de det.«

Stor sammenhæng mellem pladserne

Pladserne i området har med al sandsynlighed haft en stor sammenhængskraft og været del af et større netværk i yngre jernalder og senere i vikingetiden, fortæller Torben Trier Christiansen.

Selvom hallerne på Toftum Næs uden sammenligning er de største bygninger, der er fundet i hele Jylland, er antallet af grubehuse for eksempel ikke imponerende i forhold til andre pladser i området.

Torben Trier Christiansen fortæller, at man har fundet over 400 grubehuse ved Bejsebakke-pladsen i den sydvestlige del af Aalborg, og at der formentlig som minimum gemmer sig et tilsvarende antal i jorden. Heller ikke hallerne som unikt fænomen vil han give Toftum Næs.

»Toftum Næs er exceptionel i bygningsmassen, men ideen om at bygge noget, der minder om haller, er ikke forfærdeligt langt fra det, vi ser på flere af de andre pladser. De har i hvert fald også haft stormandsgårde, så det er bare et spørgsmål om, hvordan man definerer en hal.«