Danmarks første ‘vikingetårn’ er dukket op nær Viborg

Tiden er skruet cirka 1.300 år tilbage, lige på nippet til vikingetidens begyndelse i Danmark. Vi befinder os i Midtjylland, omtrent 15 kilometer vest for Viborg. Ådalsystemet løber lige i nærheden og forbinder området med den enormt vigtige handels- og transportrute Limfjorden.

Et sted ude i horisonten rager en bygning i vejret. Den er omkring 10 meter høj og bliver holdt oppe af store, tunge støttestolper hele vejen rundt.

»Den har kunnet ses et stykke væk. Når man kom dertil, må det have virket som et slags imponerende vartegn for pladsen og for den stormand, der boede der. Den er helt unik i sin konstruktion og har krævet utroligt meget at bygge. Jeg gad virkelig godt at vide, hvor de har fået ideen fra,« siger arkæolog Kamilla Fiedler Terkildsen, som er museumsinspektør ved Viborg Museum.

\ Læs mere

Vikingetiden begyndte i Ribe

Ingen pendant i dansk arkæologi

Vi skruer tiden frem til den mere umiddelbare fortid, mere præcist efteråret 2014.

Her står Kamilla Fiedler Terkildsen og hendes kollegaer fra Viborg Museum midt i en udgravning af en boplads fra vikingetiden ved Toftum Næs og kan ikke rigtig tro deres øjne. Hvis ikke de vidste bedre, ville de sige, at de havde fundet et tårn fra vikingetiden; men det ville kræve, at der fandtes tårne i vikingetiden. Og det har man aldrig tidligere fundet tegn på i Danmark.

»Vi ser først tårnet som afgrødespor i kornet i form af en firkantet konstruktion, som vi ikke umiddelbart kender i dansk arkæologi. Og så giver vi os til at grave i den,« fortæller Kamilla Fiedler Terkildsen, som også ringer til Nationalmuseet for at få ekspertøjne på det opsigtsvækkende fund.

»De ringede og spurgte, om jeg nogensinde havde set noget lignende. Det havde jeg ikke umiddelbart,« siger ph.d. og arkæolog ved Nationalmuseet Mads Dengsø Jessen, som har været med til at afdække tårnet og sammen med Kamilla Fiedler Terkildsen netop har udgivet et studie om det nye fund.

\ Læs mere

Se flot animation af kæmpe vikingebeboelse

Tårnet skiller sig ud fra andre pladser

Tårnet har udgjort en del af indgangen til en stor, aristokratisk boplads fra vikingetiden, hvor der med al sandsynlighed har boet en mægtig stormand. Det peger rige fund fra pladsen på, heriblandt flere imponerende halbygninger, hvis lige kun er fundet i ganske få andre tilfælde i Jylland.

Udenlandske mønter og smykker viser, at pladsen har haft kontakter langt ud over Danmark og Jylland og et godt stykke ned i Vesteuropa, og arkæologerne har også fundet et indhegnet kulthus – en slags ceremoniel bygning – hvor der formentlig er foregået forskellige rituelle handlinger.

Alligevel er det tårnet, der skiller sig mest afgørende ud, fortæller Kamilla Fiedler Terkildsen.

»Selvom jeg helst ikke snakker om det, er hallerne ved eksempelvis Tissø og Lejre [vikingebebyggelser på Sjælland, red.] større end vores, og selvom vi har mange detektorfund, har vi ingen i Tissøskala. Pladsen ér enormt spændende i sig selv og et af de eneste eksempler på en decideret stormand i området, men vi fremhæver tårnet, fordi her kan de andre pladser altså ikke følge med.«

\ Læs mere

Skal vi beholde vikingernes tyvekoster?

Tårnet kan kun kigge indad

Tårnet fra Toftum Næs stammer fra 700-tallet og ligger dermed lige på grænsen til vikingetiden, selvom det officielt hører sig til i perioden yngre jernalder. Pladsen som helhed strækker sig dog helt frem til omkring år 1.000, hvor vikingetiden er ved at runde af i Danmark.

Fundmaterialet viser med al tydelighed, at der er tale om en aristokratisk plads, og denne opfattelse bliver kun styrket af tårnets tilstedeværelse. Det har været dyrt og omstændeligt at bygge. Derfor undrede arkæologerne sig såre meget, da de gik op for dem, at man stort set ikke har kunnet se en pind fra det; i hvert fald ikke, hvis man kigger udad.

Men det er formentlig heller ikke det, der har været formålet.

»Man skal ret mange meter op over jorden for at kunne se helt ind til Viborg, hvilket vi først tænkte, at man selvfølgelig havde villet. Det kan man ikke fra 10 meters højde, og det var lidt en øjenåbner,« lyder det fra Mads Dengsø Jessen.

Stormanden har overvåget sine arbejdere

Tårnet, hallerne og kulthuset ligger alle på den sydlige og højtliggende del af bopladsen. Arkæologerne har endnu ikke haft mulighed for at udgrave hele den nordlige del, hvor alle de såkaldte ’grubehuse’ – mindre bygninger, som enten har været beboelse eller værksteder – oprindeligt har ligget.

De ved dog ud fra luftfoto, georadar-opmålinger og søgegrøfter – en slags stikprøve-udgravninger på større arealer – at de er der. Ved hjælp af trigonometri, har de kunnet regne sig frem til, at man fra tårnet har kunnet se hele pladsen af grubehuse samt ådalsystemet fra tårnet.

»Man har ikke kunnet se særligt langt væk, men man kan overskue og overvåge hele ådalen, og det kan man slet ikke, når man står på jorden. Så er spørgsmålet, om grubehusene har været værksteder, beboelse eller begge dele. Men man kunne forestille sig, at stormanden har haft nogle arbejdere på pladsen, som han har villet holde øje med,« siger Mads Dengsø Jessen.

Vikingerne handlede med trælle

Tårnkonstruktionen er formentlig sat i værk af en smart stormand, som har stået med en meget konkret udfordring – nemlig hvordan han kunne holde et vågent øje med sine arbejdere – lyder det samstemmende fra ph.d.-studerende Torben Trier Christiansen, som har arbejdet med detektorfund i hele Limfjordsområdet.

Det kan eksempelvis have været trælle, der arbejdede på pladsen, fortæller han.

»Der er tale om en periode, hvor vi ved, at trælle bliver en handelsvare. Skriftlige kilder længere nede i Europa indikerer, ligesom vikingernes bortførelse af tilfangetagne under deres mange plyndringer, at vikingerne deltog ivrigt i trællehandler, og spørgsmålet er, om ikke det har udgjort et rimelig normalt fænomen at lade trælle stå for basisproduktionen,« siger han og fortsætter:

»Hvis det er tilfældet, kunne der jo godt være incitament og basis for en ekstrem lokal kontrol.«

Andre pladser har haft samme problem

Torben Trier Christiansen forestiller sig, at tårnet ved Toftum Næs repræsenterer en meget lokal løsning på et problem, som flere andre pladser også har stået med. Han har ikke selv været med til at grave ved Toftum Næs, men har kortlagt mange af bebyggelserne i området i forbindelse med sin ph.d. og ser flere gennemgående karaktertræk.

»Derfor ser jeg det som oplagt at bore i, hvordan de andre pladser eventuelt har forsøgt at løse problemstillingen. Ved Sebbersund-pladsen har man eksempelvis også grubehuse som på Toftum Næs, men uden noget lig tårnet. Til gengæld ligger der en meget markant bakke, og hvis du placerede to vagter dér, ville du måske have haft samme funktion,« siger Torben Trier Christiansen, som arbejder ved Middelalder- og Renæssancearkæologi på Aarhus Universitet.

\ Læs mere

Unikt fund på vikingegravplads

»En vanvittigt spændende konstruktion«

»Det er en vanvittigt spændende konstruktion, som repræsenterer en massiv investering af arbejdskraft og materialer. Det er for mig at se et afsindigt vigtigt fund, for her er der fysisk bevis for en problemstilling, som man må formode, har været større end denne ene plads,« siger Torben Trier Christiansen.

Mads Dengsø Jessen mener da også, at man skal være varsom med at tænke pladserne som hver deres lille indelukke, isoleret fra resten af verden. Der har været stor samhandel og bevidsthed om resten af verden.

»Man undervurderer altid, hvor meget de vidste om deres omverden på den tid. Man tænker, at de ikke vidste så meget om hinanden, men selvfølgelig gjorde de det.«