Annonceinfo

Burka-rapport er godt arbejde

ForskerZonenForskere fra Københavns Universitet har lavet det bedst mulige videnskabelige arbejde, da de på fire uger lavede en redegørelse for brugen af burka og niqab i Danmark. Det vurderer to uafhængige eksperter.

Niqab er et ansigtsslør, der dækker det nederste af ansigtet, men holder øjnene synlige. Burka har til gengæld et stof-gitter for øjnene. Omkring halvdelen af alle kvinder bag religiøse beklædningsdragter i Danmark er danske kvinder, som er konverteret til islam, vurderer rapporten fra KU. (Foto: Colourbox)

Spalterne i pressen har de seneste dage været fulde af kritik af den 76 sider lange rapport, som en gruppe forskere fra Københavns Universitet har lavet om danske kvinders brug af de religiøse beklædninger burka og niqab.

Rapporten er lavet på fire uger og bygger blandt andet på interview med forskere, imamer og muslimske organisationer samt optællinger ved to store arrangementer i forbindelse med eid; muslimernes fest som afslutning på fastemåneden Ramadan.

Forskerne konkluderer med store forbehold, at 100-200 kvinder i Danmark dækker sig til.

Manglen på en selvstændig opsøgende optælling har fået flere medier og politikere til at kalde rapporten fra regeringens såkaldte burkaudvalg for 'uvidenskabeligt gætværk' - men den kritik er forfejlet. Det mener to eksperter i videnskabsteori, der blandt andet analyserer metoder, som forskere bruger til at indsamle viden.

Umulig opgave

»Tallet er selvfølgelig forbundet med enorm usikkerhed, men det virker, som om der er lavet den bedste opgørelse efter de forhåndenværende søms princip,« siger Mikkel Willum Johansen, cand.mag. i filosofi, ph.d.-stipendiat ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Aarhus Universitet og i øvrigt blogger om videnskabsteori på videnskab.dk.

»Når vi er nede i så små tal - vi taler små promiller af befolkningen - så burde man principielt lave et udtræk fra cpr-registret og finde 100.000 tilfældige kvinder, som man udspurgte, men det er reelt umuligt at gøre, især inden for fire uger.«

»Derfor har forskerne lavet et kvalificeret gæt, og det kan efter min bedste overbevisning være udmærket videnskab. Så længe man ikke udgiver det for at være mere, end det er, er det en udmærket begyndelse,« konstaterer Mikkel Willum Johansen.

Fornuftigt arbejde

Torben E. Andreasen fra Aarhus Universitet er umiddelbart enig i vurderingen af rapportens kvalitet.

Fakta

VIDSTE DU

Alle syv interviewede kvinder i undersøgelsen fortæller, at de selv har valgt at bære niqab. Ingen har tvunget dem.

Som erfaren forsker i metodiske problemer og videnskabsteoretiske overvejelser synes han, at det giver fin mening, at rapportens spørgeskemaer og rundspørger til muslimske friskoler og sundhedsplejersker er suppleret af interview med forskere i og personer fra muslimske miljøer.

»Man bruger tit informanter i forskellige typer af forskning for at tale med nogen, som man regner med ved, hvad rører sig i miljøet. Det lyder meget fornuftigt,« siger Torben E. Andreasen, adjunkt, mag.art. i filosofi på Center for Sundhed, Menneske og Kultur.

Forskning er altid usikker

Ifølge Torben E. Andreasen er metodiske problemer en grundlæggende del af enhver god forskning, selv inden for naturvidenskabelig videnskab som astrofysik. Princippet i forskning er at indsamle nogle bestemte data, som man konkluderer ud fra, og de data kan man altid sætte spørgsmålstegn ved.

»Man skal ikke have en opfattelse af forskning som viden, der er helt sikker og som kun finder én konklusion. Det handler altid om at drage konklusioner ud fra evidens, som tyder på, at noget bevæger sig i en retning.«

»Når man hænger forskere ud for sådan et stykke arbejde, kan det for mig at se kun være politisk motiveret, for man kan altså hænge utroligt mange forskere ud, fordi deres konklusioner måske er forkerte,« mener Torben E. Andreasen og tilføjer, at han ikke har hørt nogen konkrete argumenter for, at hvorfor videnskaben i rapporten skulle være dårligere end så meget anden forskning.

Motiver er vigtigere end tal

Torben E. Andreasen hæfter sig ved, at rapporten handler om andet end de tørre tal. Som moralfilosof undrer han sig over, at medier og politikere tilsyneladende overser, at den samtidig forsøger at kaste lys over, hvorfor kvinder i det hele taget bærer hovedklædning, blandt andet gennem interview med syv kvinder, som har erfaringer med at bære niqab.

»Principielt er det jo lige meget, om 3 eller 10 bruger burka eller niqab. Hvis det handler om, at man skal lovgive, er det mere interessant at få at vide, hvad der ligger bag, at folk gør sådan noget. Det er relevant viden, så vi kan gøre os konkrete moralske overvejelser, og det lyder som udmærket videnskab, at de har interviewet kvinder om deres erfaringer,« vurderer Torben E. Andreasen.

'Rapport om brugen af niqab og burka' er lavet af forskere ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på Københavns Universitet under ledelse af professor, dr.phil. Margit Warburg og professor, dr.phil. Jakob Skovgaard-Petersen.

Metoder og forbehold i burka-rapporten

Forskerne fra Københavns Universitet har forsøgt at sætte lys på religiøs hovedbeklædning i Danmark ved bl.a. at indsamle observationer og holdninger, fordi burka- og niqab-bærere ikke er registreret nogle steder.

  • De har konsulteret forskere, der har arbejdet med forskellige muslimske miljøer i Danmark, og ledende personer i større muslimske organisationer og moskeer.
  • De har henvendt sig til muslimske friskoler og til sundhedsplejersker i Helsingør samt Bispebjerg, Nørrebro og Vesterbro i København.
  • De har lavet syv dybdegående (kvalitative) interview med kvinder, der bruger eller har brugt ansigtsdækkende beklædning. Det drejer sig om kvinder i København og Århus med dansk, somalisk eller arabisk baggrund.

I rapporten indgår desuden optællinger fra to større religiøse arrangementer i forbindelse med fejringen af eid i København i Club Danmark Hallen og på Rådhuspladsen.

Forskerne bemærker blandt andet:

»Vores forespørgsler i forbindelse med denne rapport skal ikke betragtes som en del af en systematisk optælling. Svarene kan give en kvalificeret fornemmelse af, hvordan forskellige om emnet velinformerede grupper og personer i Danmark vurderer antallet af kvinder, der bærer ansigtsdækkende beklædning.«

»De tal, som vi på denne måde har udledt, danner basis for rapportens endelige vurdering, som naturligvis er behæftet med en vis usikkerhed.«

Forskerne pointerer, at man f.eks. kun har beskeden viden om især afghanske og somaliske muslimer.

På baggrund af alle kilderne lyder forskernes overslag, at mindst 48 og højest 392 bærer niqab eller burka: »Vi mener dog, at det mest sandsynlige er, at antallet ligger et sted i midten.« 

Rapporten nævner ingen konkrete eksempler på kvinder, som bærer eller har båret burka. Niqab og burka bliver desuden behandlet under én samlet betegnelse: niqab.

Usandsynlig statistik!

Nu lyder det ikke til, at forfatterne bag rapporten har megen forstand på statistisk metode (eller nogen af de cand.mag'er, der er talt med i ovenstående), men de har vist heller ikke nogen indsigt i sandsynlighedsregning; hvis der kun fandtes 100-200 kvinder i hele dk, som bærer niqab eller burka, er sandsynligheden for at støde på en sådan ekstrem lav (og endnu mere endda eftersom disse kvinder formentligt er nogen som går mindre ud i det offentlige rum end den gennemsnitlige person). Eftersom både jeg selv og andre jeg har talt med fra København ofte har set / ser niqab klædte kvinder (for ja burkaer ser man da aldrig), så må enten vi være statistiske særtilfælde eller også holder rapportens konklusion om 100-200 niqab klædte kvinder i hele dk ikke! Ikke at jeg så påstår, der er mange tusinde, men mere end 200 ihvertfald, når vi taler hele dk..
Det kan godt være at forskerne bag denne rapport ikke havde ressourcer nok til at lave en ordentlig statistik over antallet af kvinder, som bærer burka / niqab, men så burde man have meddelt dette i rapporten i stedet for at slynge om sig med tal, som fremstår implausible for enhver, der har lidt forståelse for tal.. Hvis man har indsigt i videnskabsteori, burde man også vide, at en teori ikke bør være i modstrid mod, hvad der umiddelbart kan observeres - og det samme bør i mindst ligeså høj grad gælde statistikker. At filosoferne i artiklen påstår, at 'burka-statistikken' er af samme kvalitet som anden statistik, der bruges i forskning, er imho mest et udtryk for deres manglende indsigt i statistisk metode og analyse!
Mvh 'En person som har beskæftiget sig teoretisk og praktisk med statistisk samfundsvidenskabelig analyse og statistikproduktion og ikke bare opererer på et rent videnskabsteoretisk / moralfilosofisk cand.mag. niveau' ;-)
Ps.: Jeg går IKKE ind for forbud mod burka eller niqab og er ret ligeglad med hvor mange der bærer disse - jeg kommenterer kun på statistikken!

Til Casper

Så korrekt....
Det er forkert at tvinge kvinder til at gå i burka.. ENIG..
Men at forbyde kvinder at gå i burka = diskremation.
Nogle bliver sikkert tvunget, andre vælger selv.
Mange etniske danske kvinder lever undertrygte uden at gå i burka.
Skal de også forbydes at gå i burka for at forhindre deres undertryggelse selv om de aldrig har set en burka ?? Eller hvad skal vi forbyde dem at gå i for de kan reddes af undertryggelse ??
Burka er ikke en undertryggelse, MEN den bliver brugt af få muslimske mænd.
*****************************************
Pointen:
Hvis nu danske mænd banker deres koner med et borddtennisbat. Så forbyder vi da bare bordtennisbat i Danmark, for såer der ikke flere kvinder der får bank.... !!!!!!!!!!!!!!!!!   Eller er det ??
Man behøver ikke burka eller bordtennisbat for at undertrygge nogle.

SV:Naturligvis

Bent Hansen: ... hvis jeg var kvinde, hvorfor skal andre bestemme hvas jeg går i ???
Andre bestemmer jo netop i nogle tilfælde om kvinder skal gå med burka. Og det er i endnu højere grad tilfældet med tørklæder.

Til johan

Læs lige din egen sidste tekst igennem. Jeg vil ikke føre nogen debat, specielt ikke med dig..
er mine indlæg rendestensniveau er du en... papand.

Bent Hansen

Ja, lad os stoppe her,da du ikke evner at føre en lødig debat. Dine indlæg er på rendestensniveau, og ikke værd at spilde mere tid på.
 
 

Naturligvis

Naturligvis har alt tøj en signalværdi. Hvad signalere eks. et slips, en kasket ??
Et jakkesæt signalerer eks. stil hvor et par lasede cowboybukser kunne signalerer "sjusk".
Personlig bryder jeg mig ikke om burka, men hvis jeg var kvinde, hvorfor skal andre bestemme hvas jeg går i ?????MEN det er baggrunden for denne syge undersøgelse i et "såkaldt" civiliseret samfund som Danmark er endnu. Jeg er imod.Hvis det ikke er diskremation/racisme at bestemme hvad tøj folk må gå i er demokratiet sgu i fare, og facen minder mere om den gang Hitler var ved magten syd for grænsen..Jeg sidder og tænker på om vi skal have blå ens uniformer som Kina havde det før i tiden. Om det er der vi vil hen. Eller rettere 12-14 % af os vil.I øvrigt, hvad jeg ved og ikke ved om racisme og tøj signalværdi aner du ikke en kæft om.
Og til dit spørgsmål. Hvad en burka og et butterfly signalerer.. Intet..... Jeg er ligeglad med hvad folk går i/med. Det rager mig en papand.
Åhhhh ja...Visse muslimske mænd tvinger deres koner/piger at gå med burka/niqap. JA det ved vist alle, undtagen 12-14% af os, de mener dert er ALLE muslimske mænd der tvinger deres koner/piger og endda voldtager deres piger osv.resten kender vi. Og ja de som tvinger skal straffes, men ikke med et tøjforbud.
Der er også danske kvinder der er undertrygt UDEN brug af burka. Og når vi fokuserer omkring burkaforbud, glemmer vi de danske undertrygte kvinder.
Og burka signalerer islam i øjnene på 12-14% af os. kan det ikke være burkabærendes problem men de 12-14% der har alvorlige problemer med af finde rundt i hvad danskhed i virkeligheden er.
Men vi bevæger og væk fra den "videnskablige" del af undersøgelse og kommer mere ind på politik. Og jeg vælger at stoppe her da jeg ikke gider at debaterer omkring perverse syge partiers holdninger da jeg ser DF indirekte er ophavsidioter til sådan undersøgelser.

Signalværdi

@Bent Hansen
Endnu engang tilkendegiver du din uvidenhed om beklædninggenstandes signalværdi.
Fortæl kort og godt:
Hvilket signal giver et butterfly?
Hvilket signal giver en burka?

Grunden.

Grunden er ikke undersøgelsen som sådan. Fint med undersøgelser.
Grunden til mit indlæg er kort og godt... Jeg finder det Diskriminerende perverst med baggrunden/bestillingen af den for denne undersøgelse fandt sted.Hvorfor ikke cowboybukser, læderstøvler, tophuer.
Nu er det burka,niqap som 1-200 går i. Det er ca.0,0003% af DK befolkning. Skal vi så også have et modepoliti.
De "menneskers" holdning til noget anderledes der bestilte denne undersøgelse, er af samme type som hvis en syg person udtalte at alle muslimske mænd der voldtager deres piger.. Der er ikke mange millimeter fra overstående og nazityskland i 30 og 40'erne.

Rendyrket racisme?

@Bent Hansen
Du tilkendegiver i din kommentar, at du ikke aner hvad racisme er!

Rendyrker rasisme

Hvorfor ikke lave en undersøgelse om tophuer eller cowboybukser. Eller om Butterfly kontra slips.
Burka,niqab er tøj. Hvad folk går kan man ikke blande sig i.... Gør man/vi der er det rendyrket forskelsbehandling/racisme af værste skuffe.
Personlig finder jeg burka og niqab mærkelige beklædning, men baggrunden for denne undersøgelse handler ikke om undertrykkelse/islamering. Baggrunden er somsagt racisme og dumhed af værste skuffelse... Ufatteligt at det kan ske i Danmark, Men det sagde vi også om I tyskland i 30'erne og på Balkan i 90'er... osv. osv.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.