Annonceinfo

Mindfulness hjælper mod angst og depression

Mindfulness er det helt store modeord i dameblade og selvudviklingsbøger. Nu fastslår dansk forskning, at mindfulness virkelig virker, så længe man følger den 'rigtige' opskrift.

Mindfulness er en særlig måde at være opmærksom på, der er kendetegnet ved bevidst observation af det, som foregår i nuet, uden at dømme det. Når man er mindful, er man bevidst om strømmen af tanker, indtryk, følelser og impulser i det aktuelle øjeblik med en venlig og accepterende holdning. (Foto: Colourbox)

Unge voksne med socialfobi og angst, personer med tilbagevendende depression og kræftpatienter får det alle signifikant bedre ved at følge et otte ugers program med mindfulness.

Det viser dansk forskning, der er publiceret i nogle af de mest prestigefyldte tidsskrifter inden for klinisk psykologi, og som nu er samlet i ph.d.-afhandlingen 'Mindfulness-based therapy for social phobia, recurrent depression, and psychological symptoms in cancer patients and survivors'.

Forskningen viser, at:

  • patienter med social angst i en mindfulness-behandling får det lige så godt som patienter, der følger en almindelig kognitiv behandling
     
  • risikoen for tilbagefald blandt tidligere depressive er markant mindre, og at
     
  • kræftpatienter får reduceret deres angst- og depressive symptomer

»Det er ret fantastisk, at et intensivt otte ugers-forløb med daglig træning i mindfulness kan forbedre folks liv, men det er også et krævende program, og det er vigtigt, at den enkelte deltager er motiveret, « siger psykolog og ph.d. Jacob Piet fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, der står bag forskningen.

Mindfulness er mere avanceret, end damebladene antyder

I de seneste år er mindfulness blevet den helt store modedille i den danske overfladekultur, hvor man finder coaches, selvudviklingsbøger og selviscenesættende succeskvinder, der i glitrede dameblade fortæller de har styr på livet og karrieren, fordi de dyrker mindfulness og er nærværende og til stede.

’Popudgaven’ af mindfulness har reelt ikke meget at gøre med den systematiske træning af mindfulness, som Piet og hans kollegaer har undersøgt.

»Mindfulness betyder ’bevidst nærvær’, og mange misforstår det som et begreb eller en fiks ide, der umiddelbart kan anvendes, men det er desværre ikke så enkelt. Mindfulness er derimod en færdighed, en måde at anvende opmærksomheden på, som kan trænes og forbedres over tid gennem vedvarende daglig træning,« siger Jacob Piet.

Mindfulness mindsker negativitet

Metoden er oprindeligt udviklet af Jon Kabat-Zinn ved University of Massachusetts Medical School. 

Psykologisk behandling baseret på mindfulness bygger på buddhistiske meditationsteknikker og omfatter programmerne 'mindfulness-baseret stressreduktion' (MBSR) samt 'mindfulness-baseret kognitiv terapi' (MBKT), som er en videreudvikling af det oprindelige mindfulness-program.

Mindfulness er en særlig måde at være opmærksom på, der er kendetegnet ved bevidst observation af det, som foregår i nuet, uden at dømme det. Når man er mindful, er man bevidst om strømmen af tanker, indtryk, følelser og impulser i det aktuelle øjeblik med en venlig og accepterende holdning, og således holder man sig fra at evaluere indholdet som værende godt eller skidt. Man opfatter tanken som blot en tanke, der ikke nødvendigvis er et gyldigt udtryk for virkeligheden.

Mindfulness er altså en færdighed, der skal opøves og trænes intensivt for at virke som behandling.

»Mindfulness forbedrer tolerancen over for ubehagelige følelser, og den mindsker negative grublerier gennem større opmærksomhedskontrol. Derved forebygger den, at negative følelsestilstande fører til negative tankemønstre, som hos sårbare personer kan eskalere til en depression,« siger Jacob Piet.

Afslapning virker lige så godt som konfrontation med frygten

Hans afhandling bygger på tre artikler publiceret i henholdsvis Scandinavian Journal of Psychology, samt de højt rangerede tidsskrifter Clinical Psychology Review og Journal of Consulting and Clinical Psychology.

Artiklerne undersøger hver for sig effekten af mindfulness på forskellige patientgrupper.

I det første forsøg, oprindelig designet af professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Esben Hougaard, der har været hovedvejleder under Piets ph.d.-forløb, blev en gruppe unge med social angst delt i to tilfældige grupper. Den ene gruppe blev behandlet med normal kognitiv adfærdssterapi, hvor deltagerne bl.a. skal overkomme angsten ved at konfrontere den. Den anden gruppe blev behandlet med mindfulness-baseret kognitiv terapi.

»Resultatet var, at mindfulness-metoden var lige så effektiv som den traditionelle terapi,« siger Jacob Piet.

Dermed er mindfulness et væsentligt alternativ til den konfronterende terapi, hvor man for eksempel overvinder angsten for edderkopper ved at stå med en i hånden.

Mindfulness kan være lige så effektiv som medicin

Den anden undersøgelse, ligeledes foretaget i samarbejde med Esben Hougaard, var en meta-undersøgelse af seks randomiserede kliniske studier af i alt 593 personer, der havde været ramt af en eller flere depressioner.

Det djævelske ved depressioner er, at hvis man først en gang har lidt af depression, så er risikoen for at man bliver ramt igen meget høj. Hvis man har været ramt af en depression, er der 60 procents risiko for at blive ramt igen. Ved to depressioner er risikoen 70 procent og ved tre depressioner er den 90 procent.

Med systematisk træning i mindfulness falder risikoen for fremtidig depression til gengæld markant. For personer, der har været ramt af en depression, bliver risikoen for tilbagefald reduceret med 34 procent, og for personer, der har været ramt af tre depressioner, er reduktionen hele 43 procent.

»Resultaterne er så gode og solide, at den britiske sundhedsstyrelse anbefaler metoden til personer, der tidligere har været deprimeret. Det kan fremover forandre behandlingen.«

»Lige nu anbefales de fleste patienter med mindst tre depressive episoder anti-depressiv medicin, som de kan ende med at være på resten af livet. Forskningen tyder på, at mindfulness-baseret kognitiv terapi kan være lige så effektiv til at forebygge nye depressive episoder,« siger Jacob Piet, der tilføjer, at den danske sundhedsstyrelse faktisk også anbefaler metoden, men ikke gør så meget opmærksom på det.

Kræftpatienter føler sig bedre tilpas

I den sidste artikel har Jacob Piet i samarbejde med klinisk psykolog og ph.d. Hanne Würtzen og professor Bobby Zachariae fra kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet undersøgt effekten af mindfulness på kræftpatienter, der ofte bliver angste og deprimerede som følge af sygdommen.

Forskernes analyse af 22 undersøgelser af i alt 1.403 kræftpatienter viser, at mindfulness, sammenlignet med en kontrolgruppe, kan reducere symptomer på angst og depression. Patienterne fik det ganske enkelt psykisk bedre ved at bruge metoden.

»Det er ikke en mirakelkur og hjælper ikke på selve kræften. Men vi kan se, at patienterne i løbet af bare to måneder for det bedre psykisk, og effekten er vedligeholdt seks måneder efter behandlingsforløbet« siger Jacob Piet.

De enkelte undersøgelser er publiceret og blev som helhed præsenteret i ph.d.-afhandlingenMindfulness-based therapy for social phobia, recurrent depression, and psychological symptoms in cancer patients and survivors’, som blev forsvaret sidst i september.

Mindfulness

Jeg synes da helt klart det er godt at Mindfulness er på fremdrift i Danmark. Vi er jo ikke ligefrem på forkandt med andre lande, så det er da meget positivt.

Der er i øvrigt en god oversigt til mindfulness på de her links:
http://en.wikipedia.org/wiki/Mindfulness

Info

Jeg synes ikke i forklarer, om først og fremmest om "dameblads modellen" slet ikke virker? Og dernæst, hvor og hvordan sikre man sig at få den "rigtige" mindfulness træning/undervisning, og at man ikke blot spilder sin tid og penge?

@Søren.

Du har åbenlyst problemer med at læse selv de artikler, du vedhæfter link til.

Dine forestillinger om, hvornår man på sikkert nok grundlag kan komme med anbefalinger angående alvorlig sygdom er hovedrystende og dybt forargelige. Dette gælder ikke mindst dine udtalelser indenfor psykiatri, hvor dine skræmmekampagner og behandlingsråd er helt ude i hampen.

Kvaksalveri-paragraffen tjener som formål at muliggøre straf overfor lægmænd der inkompetent rådgiver alvorligt syge.

Det er udmærket at den lovgivning findes.

I aktuelle sag viste en af patienterne klassisk reaktion på kvaksalveriet:

Den første tid mærkede hun bedring, fordi bivirkningerne forsvandt med det samme. Efter et stykke tid blev hun så psykotisk igen, og var meget forpint af de psykotiske symptomer. Herefter opsøgte hun igen psykiater, og opnåede bedring.

Cirka 75% der ophører med antipsykotika efter indlæggelse pga psykose vil få psykotisk tilbagefald indenfor 1-2 år. Det tager cirka 1 år at komme sig over psykotisk tilbagefald.

Mvh Dorte

Dorte Wulff Dahl

En uddannelse som læge gør, at man under dække af såkaldt dokumenteret medicinsk behandling, tilsyneladende ikke står til ansvar for et stort uvist antal dødsfald. Desuden er det dybt bekymrende at psykiatrien ikke bekæmper årsagen, men kun symptombehandler patienterne. Det viser jo bare at I langt hen af vejen er ukompetente på området og at Jeres behandling kan være dissideret livsfarlig og livsforkortende. Hvem er det egentlig der er kvaksalvere DWD?

Medicin fører psykisk syge i døden
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/340768:Danmark--Medicin-foerer-...

Søren Nielsen:

Jeg vil lige nævne, at en lægmand der anbefalede patienter med skizofreni at ophøre behandling med anti-psykotika og istedet bruge hans udokumenterede behandling netop ved landsretten er dømt for kvaksalveri.

Mvh Dorte

Poul Hansen

Hej Poul.

Sådan er vi jo så forskellige.

Mine afsluttende titler har intet at gøre med, at mine indlæg af den grund skal virke mere troværdige og videnskabelige.

De kan heller ikke kaldes reklame. De er blot oplysning.

Jeg har ingen hjemmeside. Og jeg tjener ingen penge på mine projekter.

Jeg mener ikke, at titlen Projekt Smørhul er irrelevant for de debatter, som jeg deltager i på Videnskab..Men okay, selvfølgelig kan man sige, at mit Projekt Trafiksikkerhed ikke er relevant for vores debatter.

Jeg skriver kun mine fulde titler i starten af hver debat, som jeg deltager med. Derefter skriver jeg kun Projekt S og T.

De er mit kendetegn.

Jeg vil gerne opfordre andre debatdeltagere at skrive deres titler, dersom de har lyst - og dersom de synes, at de er relevante. Det irriterer mig nemlig tit, at man folk tit kun skriver deres navn.

F.eks vil det i den nuværende debat være rart at vide, hvem der er er psykiatere, læger, psykologer eller psykoterapeuter.

Og i vores debatter om ernæring vil det være godt at vide, hvem der er læger, diætister, ernærings- og husholdningsøkonomer, alternative kostvejledere o.s.v.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Angst og bæven....

”Hvor mange har du mødt, som ikke kunne udvikle angst som bivirkning til mindfulness?”

Netop - det jo ikke mig der påstår at mindfulness påvirker vores ”angst-kapacitet” - det er jo disse forskeres observation? Fra denne observation kan vi igen danne hypoteser – mindfulness er godt for sygelige angst, mindfulness beviser Budismen eller når du mediterer påvirker det hjernens mandelcenter.

Det jeg indledte med at sige var at angst kan være langt mere end en sygdom! Angst er i den vestlige filosofi/teologi en erkendelse af dødens realitet – at der så er nogen af os der ikke kan håndtere denne realitet og at dette kan udvikle sig ”sygeligt” er vel ikke overraskende? (Som sagt handler store dele af Kirkegaards forfatterskab om dette.)

I den forstand er angst en helt naturlig menneskelig reaktion, og en af mod taktikkerne består i at vi opfinder reinkarnation eller andre spirituelle forklarings modeller – disse modeller kan, ved vi nu, reproduceres og ”opleves”, på enkel vis via de kognitive mekanismer. ( Se Lone Frank: Den femte revolution. Fortællinger fra hjernens tidsalder, 2007 )

Det er dette kompleks som jeg fokuserer på. For den normale angst kan man altså udfolde en hel fane af forskellige taktikker, hvorved vi kan prøve at overvinde angsten/døden. Det som jeg finder betænkeligt er videnskab som tilsyneladende favoriserer visse spirituelle taktikker – hvorved videnskaben bliver til scientisme?

Min enkle pointe er at forskerne her faktisk undergraver ’både’ religion og videnskaben – når de prøver at bevise/modbevise – det de ”beviser” er i vidt omfang noget vi allerede godt ved om de basale kognitive processer, men vi ved ikke lige hvordan vi skal håndtere det.

http://www.saxo.com/dk/den-femte-revolution_lone-frank_haeftet_978870206...
http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/neuro-videnskabens-hjernevask (Tak Ole)

Jan Hervig Nielsen, titler

Min gode hr. Jan Hervig Nielsen, du har mange meninger om diverse ting og specielt omkring vitaminer og medicin. I lighed med mange andre debattører på Videnskab.dk har du din egen dagsorden og kommenterer naturligvis især de forhold, som du (tilsyneladende) har erfaring og kendskab til.

Der er dog ingen af de øvrige debattører som konsekvent afslutter deres indlæg med en venlig hilsen fra ”Ideudvikler, Projekt S og T, Projekt Smørhul, Projekt Trafiksikkerhed” og lignende.

Uanset om det er en form for skjult reklame eller ej, virker det, som om du med disse afsluttende titler forsøger at gøre dine indlæg mere troværdige og videnskabelige, end de faktisk er. Jeg har intetsteds kunnet finde officielle organisationer, som er registreret under disse navne, så på mig forekommer titlerne tværtimod negative, da de er irrelevante i debatten.

Per Feldvoss Olsen, medicin

SKEPTISK TILHÆNGER AF MEDICIN

Hej Per Feldvoss Olsen.

Tak for linket til radioprogrammet, hvor der er interview med den ex-statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Nyrup er meget skeptisk m.h.t. medicin.

Jeg synes, at det er fint at være skeptisk m.h.t. medicin mod sindslidelser. Det er tros alt ikke lakridskonfekt, som man indtager. Men jeg synes, at Poul er for skeptisk m.h.t. medicinen.

Nyrup kan have holdt sig up to date /ajour m.h.t. hans viden om medicin. Men en større eller mindre del af hans viden og/eller erfaring stammer fra ca. 1990, hvor hans datter var psykisk syg og siden begik selvmord. (Det kan man høre om i det spændende radioprogram). Det er jo ca. tyve år siden. Der er jo kommet nye - og måske bedre - midler på markedet siden da. Så måske er det ikke så slemt idag at tage medicin mod sindslidelse, som da Nyrups datter var syg.

Hvis man vil følge med i udviklingen af medicin mod sindslidelser, vil jeg gøre opmærksom på de foredrag, som fagperson Jes Gerlach holder. Han er en af hovedkræfterne bag Psykiatrifonden. ( www.psykiatrifonden ). Han er vist også en af hovedkræfterne bag den nyeste udgave af en bog om denne type medicin. Jeg har aldrig hørt hans foredrag, da de er for dyre. Og det er kun den gamle udgave af den omtalte bog, som jeg har læst.

Poul Nyrup Rasmussen siger, at forskning har vist, at en trejdedel påvirkes på en måde af medicn, mens en anden treidedel påvirkes på en anden måde og den sidste trejdedel på en trejde måde. Det vil sige, at der er ca 33 % i hver gruppe.

Jeg vil i den forbindelse advare mod at lægge for stor vægt på de tal, som han her kommer med. Tal kan nemlig skabe et forkert billed. Jeg har tidligere kommet med et teoretisk eksempel på, at medicin mod en eller flere typer depression hjælper 20 %, 33 % eller 60 % af patienterne - alt efter hvordan man regner det ud. Alle 3 tal er rigtige i det teoretiske eksempel. Men tallene er jo vidt forskellige.

Man kan - efter min mening - starte på medicin både førend, under eller efter den egentlige psykoterapi. Det vil sige, at jeg tror, at nogle personer vil have gavn af at starte på medicin førend den egenltlige psykoterapi.

Medicin mod sindslidelser er efter min mening et godt tilbud til nogle personer. Men man skal selvfølgelig være varsom med at give medicin. Det vil jeg give Poul og Dig ret i, Per.

Min viden og erfaring gør, at jeg vil kalde mig en skeptisk tilhænger af medicin mod sindslidelser.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Og hvad støtter du hypotesen i?

Det er en kontroversiel hypotese, og passer dårligt sammen med fund på angstområdet.

Hvor mange har du mødt, som ikke kunne udvikle angst som bivirkning til mindfulness?

Det lyder lidt spekulativt, og ikke som en hypotese der er begrundet i pålidelige iagttagelser.

Hvad er videnskaben?

Det jeg gør er nu blot at vende de pågældende forsknings resultater lidt på hovedet for at se hvad de også viser.

Det jeg har er en hypotese – altså ikke et ’videnskabeligt bevis’ – om at mindfulness kan fører til at vi ikke længere kan føle Angst. Et enkelt symptom på dette kunne fx være at man ”benægter” døden…. jeg vil mene at man skal over i noget der minder om spiritualitet for at bortforklare døden?

Dette siger for mig at se en masse om hvor vi er på vej hen, ikke når vi taler om syge mennesker – men hvis raske mennesker går den vej….. i den forstand ser jeg denne forskning som en direkte falsifikation af den omtalte praksis! (Nej jeg er ikke interesseret i den sygelige angst.... jeg påstår at jeg har empati for den og derfor ingen interesse i at gøre de ramte til objekter i min hypotese.. hvis du forstår?)

Jeg finder det endvidere betænkeligt at det er personer som selv underviser i de pågældende metoder der bedriver forskningen, fremlægger evidensen osv. osv. – de få forskere jeg har samarbejdet med, har jeg forladt når de gik den vej!

Nu er hypotesen altså plantet i vores hjernen – det er jo bare en tanke der svæver forbi dig, og du behøver ikke at tage notits af den ....... ingen grund til at være angst? Ommmmmmmm

Per

Som jeg ser det, er det snarere dig der blander tingene sammen og har skræmmebilleder, som ikke svarer til artiklens indhold.

Der beskrives en af behandlingsmetoderne ved psykisk lidelse. Der er intet belæg for at den form for mistro om bivirkninger er berettiget, når det anvendes som beskrevet.

Du forveksler det med hvis man gør noget i helt ekstrem grad, med terapeutiske interventioner hvor det "religiøse" element iøvrigt er pillet ud.

Jeg vil ikke gå mere ind i diskussionen, blot påpege, at dine udtalelser er forvrængende og ikke tyder på, at du har læst hvad behandlingen består af og hvad resultaterne af effektundersøgelserne er.

Herudover er jeg enig med Jan i, at du meget væsentligt ikke har for øje, at du skal skelne mellem sygelig angst og almindelig angst, og ud fra dette perspektiv udtale dig om konsekvensen af behandlingen af patienterne. Deres udgangspunkt er nemlig anderledes idet deres deres dagligdag pr definition skal være væsentligt forringet pga angstlidelsen i sig selv.

Irerversible konsekvenser

Tak Dorthe, jeg mener nu slet ikke at terapi ikke må have irreversible konsekvenser - faktsik ville det være godt; hvis man da er syg. Men det jeg siger er at alle de omtalte behandlinger også 'kan have' utilsigtede/uønskede irreversibele konsekvenser!

Altså må de professionelle naturligvis advare imod eksperimentelle tiltag som har en bred virkning - dette, før de peger på meget specifikke goder ved den pågældende behandling. Det kan altså godt være at det ene eller det andet indgreb har én god effekt for visse angst former, men det jeg peger på er at den samme behandlling sandsynligvis også har mange bivirkninger....

Det vii ved en hel del om er hvad der sker når man mediterer, det kan du fx læse om på meditation.dk, hvor man samler "beviser" for alt det gode der sker. Men det interessante er altså, fra et videnskabeligt synspunkt, at meditation giver ALLE disse virkninger - hvilket "in your dreams" er godt??

Dette svare til, som Poul Nyrup siger det, til at vi pløjer en plæneklipper gennem et bed - unden hensyn til det der allerede findes der...

Billedet er ganske godt - jeg har et andet, at udrydde visse følelser eller abnormiteter i vorers sind svare til at dræber "de 10 mest farlige dyr" i urskoven.... uden at vi forstår os på urskovens komplekse økologi.

Det jeg frygter - og dette er naturligvis kun en hypotese - er altså at meditation skaber nogle simplere mere "lykkelige" mennesker, men at dette går netop ud over en diversitet som vi har en tendens til at sygeligøre. I den forstand er meditation et meme eller en virus, som får os til at til at stærbe efter nirvana - som forudset af flere fremtidsforskere og videnskabsmænd.

Erfaringsmæssigt ved vi at sammenkoblingen af videnskab og reiligion er noget rod, og jeg "frygter" derfor at disse videnskabsmænd er ved at gøre den gode Budisme en bjørnetjeneste - men lad os dog se... nu er katten jo ude af sækken og det ser ud til at der er nogen der brænder for at bevise ... det de tror på....... evidens fører jo ofte til irerversible konsekvenser? :-O

Vh Per

Helt overdreven overbevisning om konsekvenser af terapi

Kære Per.

Jeg tror, du ikke har læst om effekt af nogle af de terapi-former, du udtaler dig om?

Det er klassisk "amatør-fejl" at få helt overdrevne forestillinger om konsekvenser af terapi-former.

Når du anvender udtrykket "irreversible konsekvenser", så bruger du malplaceret retorik. Mennesker påvirkes i princippet ofte "potentielt" irreversibelt. Men hvad er det, du forestiller dig sker ved disse interventioner? At folk med svær tilbøjelighed til sygeligt angstrespons bliver angstfrie? In your dreams maybe : ).....

Der kan pilles lidt, så angstreaktioner sker på mindre sygelig måde. Folk får ikke fjernet angst som sådan. Hvis folk har interesse i at gå mindre i selvsving over fejlagtige automatiske negative tanker, så kan de opnå en vis effekt. At bruge retorik, hvor man foregiver, at de skulle blive følelsesflade af nogle af de nævnte terapimetoder er helt ude i hampen fra et professionelt synspunkt : )

Normal og sygelig angst, smerte m.m.

Hej igen.

1. NORMAL OG SYGELIG ANGST:

Det er naturligt og godt at kunne føle angst. Det er nu engang en af de naturlige ting, som vi udsættes for, når vi er mennesker. F.eks er der flere end mig, der har en vis portion dødsangst. Sålænge dødsangsten ikke er så stærk, at den skader personen psykisk i høj grad, er den god nok.

Men hos nogle personer kan angsten blive så voldsom, at man - efter min mening - bør forsøge at "dæmpe" den med medicin, KAT eller andre ting. De andre ting kan være andre terapifformer, fysisk aktivitet eller et godt netværk.

Det er ikke naturligt og sundt - men derimod sygeligt - at have mange Anfald af Panik Angst (APA) i meget lang tid. Det hører ikke med til det normale at være udsat for mange APA. At være et rask og sundt menneske indebærer ikke - og bør ikke indebære - udsættelse for hyppige APA gennem 6 år, som det var tilfældet hos mig.

Det er selvfølgelig ikke godt, hvis medicin ,KAT, Mindfullness, andre terapiformer eller fysisk aktivitet dæmper eller fjerner så meget af den naturlige og sunde angst, så man overhovedet ikke kan mærke spor af denne. Men hvis disse samt et godt netværk kan gøre, at sygelig angst ikke ødelægger en, synes jeg, at det er godt.

I hvor høj grad man kan dæmpe og fjerne en meget stor del af den naturlige angst med medicin, terapiformer og motion, ved jeg ikke.

Emnet angstlidelse i det overstående kan udskiftes med depression, skizofreni, OCD m.m. (OCD er tvangsmæssige tanker og handlinger).

2. SMERTE:

Gode psykiaterere, psykologer og psykoterapeuter vil vide, at det ikke drejer sig om at fjerne al smerte fra folks liv.

F.eks mistede vore ex-statsminister Poul Nyrup Rasmussen sin datter. Her er det jo ikke målet, at al Nyrups smerte skal fjernes. Det kan og skal man jo ikke. (Poul Nyrup Rasmussen taler om emnet i det radioprogram, som Per Feldvoss Olsen har link til).

Vi får alle knubs i vores liv i større eller mindre grad. Så vi kan og skal ikke fjerne al smerte i vores liv.

Og en del kunstnere kommer igeennem den kreative proces v.h.a. en større eller mindre mængde smerte.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Hænges og skydes

Jeg må indrømme at jeg har ændret mening efter at have hørt Poul Nyrups indlæg på radio 24 syv i løbet af weekenden.

Ifølge det han siger er der tilsyneladende også problemer med medicinen, som angiveligt ’virker’ ”Som at køre med en plæneklipper i et tulipan bed”. Det vil sige at jeg hverken går ind for mindfulness eller medicin, i den forstand at begge dele bevisligt virker lige dårligt…. angsten bunder i at vi er mennesker, og alt hvad der kan ”ødelægge” dette vil se ud som om at det virker!

Er det terapien ikke mulig er det for mig at se lige skidt om man anvender medicin eller meditation, begge dele har irreversible konsekvenser og er sandsynligvis afhængigheds skabende.

Uden at kloge mig på terapien så vil jeg mene at det er den eneste ’reelle’ udvej, hvis man er syg – altså samtaler/konfrontation, som går på de helt specifikke individuelle forhold. Problemet er så ressourcerne…..

http://arkiv.radio24syv.dk/video/7126246/radiordet-07-10-2012

Tilskudsregler til psykolog:

Jeg vedhæfter tilskudsregler til psykologbehandling.

Ved mild til moderat angst er der tilskud til psykologbehandling, hvis man er ml 18-38 år. Ventetiden er ofte ikke lang.

https://www.sundhed.dk/borger/valg-af-laege-og-sygehus/sygesikring-og-la...

I mange tilfælde vil man ikke være tilskudsberettiget, og hvis man er motiveret nok kan det være god investering, da mange opnår god effekt.

Nogle henvises også til psykoterapeutisk behandling i offentligt regi, hvilket kan diskuteres med egen læge.

Mvh Dorte

KAT versus Mindfullness

Hej.

1. KAT VERSUS MINDFULLNESS:

Jeg udtaler mig i mine indlæg kun om en eller flere angstlidelser. Ikke om depression.

Hej Dorthe. For nogle år siden var jeg inde på Angstklinikken på Rigshospitalet flere gange. På dette tidspunkt blev jeg præsenteret for medicin og KAT - Kognitiv Adfærds Terapi. Jeg blev ikke præsenteret for Mindfullness.

Jeg var ikke klar over, at denne klinik nu eller tidligerere har tilbudt Mindfullness. Det synes jeg lyder spændende. Men jeg håber ikke at Mindfullness erstatter KAT på denne klinik. Mindfullness bør efter min mening kun supplere KAT.

Det samme bør efter min mening gøre sig gældende på det private og offentlige sundhedsområde i samfundet. Her bør KAT heller ikke afløses eller erstattes af Mindfullness.

I samfundet har vi kun begrænsede ressourcer. Her tænker jeg bl.a. på de økonomiske. Så spørgsmålet er, om der er råd til både KAT og Mindfullness? Dette spørgsmål har jeg ikke viden nok til at besvare.

Jeg ved, at det har været - og måske stadig er det - svært at få offentligt økonomisk tilskud til psykologhjælp til alle relevante angstplagede personer fra det offentlige. Det kan man læse mere om fra ODA. Dette er et samarbejde mellem OCD-foreningen, Depressionsforeningen og Angstforeningen.

Det er måske heller ikke alle psykologer og psykiatere, der kan - eller vil give - KAT ved en eller flere angstlidelser. Hvad ved jeg? ( Denne problemstilling har en relevant person i Angstforeningen været inde på).

Da jeg for nogle år siden ville til psykiater m.h.t. angst, var der forholdsvis lang ventetid. Det tyder på relativ begrænsede ressourcer. Om det samme er tilfældet idag, kan du, Dorthe ,svare på, hvis du har lyst.

Så resourcerne er måske relativt begrænsede m.h.t. KAT. Her tænker jeg som sagt bl.a. på de økonomiske.

Den enkelte angst-plagede person har måske heller ikke økonomisk råd til at satse på både KAT og Mindfullness. Og måske kan denne heller ikke overskue det. Man skal måske have KAT af en psykolog og Mindfullness af en anden.

2. KOMBINATIONSBEHANDLING:

Jeg er ikke klar over, om man i et og samme terapiforløb kan lave en kombinationsbehandling, hvor man både får KAT og Mindfullness. Hvis en psykiater eller psykolog både kan give KAT og Mindfullness, kan en del af overstående problemstilling måske løses.

På Angstforeningens debatforum har jeg før snakket om, at det er tænkeligt, at KAT med fordel kan "krydres" med andre terapiformer ved en eller flere angstlidelser.
http://angstforeningen.dk/forum/

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Hmm

De har altså tilbudt mindfullness som supplement på den klinik på Rigshospitalet, du omtaler.

Der er mere forskningsbaseret viden på området idag, og det tilbydes også på behandlingsenheder med psykologer, der er medlem af SAKT. Det er jo ikke forbudt at betale til selv som patient : )

KAT - Kognitiv Adfærds Terapi eller Mindfullness

Hej.

Jeg har desværre været syg af angst. Det vil sige, at jeg ikke kun har haft de naturlige og - efter min mening - gode følelser af angst. Jeg har også haft den syge form i skikkelse af anfald af panikangst m.m.

I artiklen omtales der hovedsageligt mindfullness . Men man hører også en lille bitte smule om KAT - Kognitiv Adfærds Terapi.

Jeg synes, at der er et spændende spørgsmål: Bør den enkelte person vælge mindfullness eller KAT - Kognitiv Adfærds Terapi ved en eller flere angstlidelser?

KAT er blevet brugt og anbefalet igennem flere år til en eller flere angst-typer.

På Angstklinnikken på Rigshospitalet har de benyttet KAT og medicin.

Angstforeningen har igennem flere år ligeledes udtalt sig positiv om KAT og medicin. www.angstforeningen.dk Hvad Angstforeningen siger idag, er jeg ikke helt klar over. Jeg mener dog at kunne huske, at denne engang har udtalt sig lidt positivt om mindfullness.

I en tyk fagbog, som Raben Rosenberg har været med til at skrive, omtaler man vist KAT som en effektiv metode ved en eller flere angstbehandlinger. Det er ihvertfald sådan, at jeg husker det. Bogen er ved at være gammel.

Hvis man vil vide mere om KAT, så findes der, SAKT - Selskab For Adfærds- Og Kognitiv Terapi. ( www.sakt.dk ).

Den enkelte angstlidende person - og samfundet - har ikke økonomisk råd til at satse på både mindfullness og KAT. Derfor bliver man nødt til at vælge mellem de 2 former. Jeg mener, at den enkelte person og samfundet bør satse på KAT ved en eller flere angstlidelser.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)

Morsomt?

Nu ved jeg godt, at du skriver, at du ikke anbefaler at skifte antipsykotika ud med zink og D-vitamin ved behandling af skizofreni. Der går typisk nogle måneder efter ophør med behandlingen, før der kommer tilbagefald.

Det var søreme godt at du ikke på så løst grundlag kom med sådan et risikabelt helbredsråd til folk med alvorlig sygdom. Du ved iøvrigt ikke hvornår din bekendte får tilbagefald, og når at begå selvskade eller skade på andre, før der kommer effekt af den genoptagede antipsykotiske behandling. Håber læge er med inde over, da det lyder vovet...

Årsagen er ofte meget simpel

Læger, psykologer og psykiatere er ofte skyld i at mange med psykiske lidelser forbliver i denne tilstand meget længe og for nogle resten af livet, da man kun symptombehandler og ikke bekæmper årsagen.

Efter at jeg læste følgende artikel "The Role of Zinc Supplementation in the Treatment of Schizophrenia" , startede et nært familiemedlem på D-vitamin og zink. Efter et halvt år er vedkommende ude af sin medicin og har ikke længere symptomer på sygdommen. Tænk at have været på stærk anti-psykotisk medicin i 34 år hvor eneste effekt har været en bedøvet hjerne og en masse bivirkninger, til at have en normal fungerende tankegang og ikke mindst et markant forøget energiniveau.

Nu er dette bestemt ikke en opfordring til at man bare skal stoppe sin medicinske behandling. Desuden skal man altid have sin læge eller psykiater med på råd.

Artiklen kan læses her: http://rockies.academia.edu/TimothyTest/Papers/1151438/The_Role_of_Zinc_...

Det er meget simpelt Sparre

Da diagnostik og differential-diagnostik er meget vanskeligt og kræver grundig oplæring om hvad der skal til for at opfylde kriterierne, så er det relevant at påpege, at kun læger og psykologer er uddannede på området. Selv blandt fagfolk vil der være uenighed angående mennesker, som har symptomer der kan falde indenfor flere differential-diagnoser med mange overlappende symptomer. Breivik er eksempel kendt blandt mange lægfolk. (De fleste tilfælde vil de fleste professionelle være enige om, hvis de får lejlighed til at udføre diagnostisk interview.)

Det er netop noget af det spændende ved psykopatologi, at det skal lægges oveni det individ, som jo først og fremmest er unikt ligesom alle andre, og så oveni har en psykisk lidelse. Hvis det var nemt, ville det ikke være noget der krævede så mange års uddannelse.

Lægmænds fejldiagnostik på området er langt højere. Og da forskningen der omtales i artiklen kun udtaler sig om påvirkningen af sygdomstilstande (diagnoser), er det kun effekten ved disse diagnoser, der er resultater om..

Empati og evidens

Hverken meditation, medicin eller terapi er naturlige, men taler vi om sygelig angst vil jeg som Dorthe pege på terapi/konfrontation eller medicin…. Ikke mindst fordi vi ved rimeligt præcis ’hvor’ i hjernen angsten kan fremmes/dæmpes. I den forstand er det altså sandsynligt at man kan fremstille medicin, eller finde naturmedicin, som en dag kan ramme præcist, og med tiden med ubetydelige bivirkninger. (Altså medicin er IKKE den første udvej, men den sidste.)

Meditation påvirker ’hele’ hjernen, og det betyder at store dele af effekterne fortsat er ukendt! Det som nogen former for meditation gør er at slette/udglatte, hvilket man ikke opdager men det føles angiveligt behageligt… sikkert også fordi man glemmer/sletter det man var angst for. Evidens inden for kognitionsforskning består derfor generelt i at vi har beviser for vores manipulation…… hvor det ikke handler reel sygdom kan vi altså tale om indgreb begået af politiske eller religiøse begrundelser.

Det som vi ved om Angst er at der er varianter som reelt kan kaldes sygelige - men i øvrigt betragter ”vi i vesten” angst som en helt naturlig del af de menneskelige livsbetingelser – angsten opstår bl.a. med bevidstheden om at du skal dø, du ikke har al tid i verden og når du ikke nåede det som var vigtigt – typisk noget som opstår når nogen død, mister eller bliver syg! Søren Kirkegaard skriver en hel masse om angst - noget at dette er ganske vidst også fortænkt…. over i en lidt bedaget teologi!

For at sætte dette lidt i perspektiv vil kan man sige, at angst bekæmpelse via meditation være et udtryk for manglende empati over for helt normale menneskelige følelser! Dette burde måske mane til ny eftertanke – empatien har tydeligvis forskellige kvaliteter. I min bog er den specifikke empati som man taler om i forbindelse med mindfulness mere akademisk/fortolket/forklaret end den mellemmenneskelighed vi taler om i vesten…., men tag dig selv lidt tid til at tænke over der, det kan måske godt betale sig?

I et nyt perspektiv kan man altså sige at bekæmpelsen af den normale angst kan begrundes med at vi ikke Tror på at vi skal dø og at vi kan nå at gøre alt godt igen – nogle forestillinger som vi finder i religioner hvor man tror på reinkarnation. Visse former for meditation kan altså ændre på hjernen sådan at den ikke længere kan føle angst og en enkel forklaring er at meditationen kan pille ved vores tidsfornemmelse – hvis du tjekker den forskning som findes på området kan den hypotese måske forklare hvad det er meditation egentligt kan gør ved os.

Vi skal også se på årsager til Angst, hvad gør vi ved dem: http://www.youtube.com/watch?v=1bqMY82xzWo&feature=relmfu

Damebalds videnskab II

Jeg vil gerne lige præcisere hvad det er jeg mener med dette for det fremgår måske ikke så klar?

Det jeg har fundet ud af er at videnskaben netop ikke kan ’bevise’ noget men den kan sige noget om sandsynlige udfald! Hvilket har en radikal betydning når vi taler om de kognitive mekanismer. Hvis noget vi gør ’ved’ hjernen betyder at vi ’ikke’ længere kan det vi kunne før, så ser jeg som sagt dette som manipulation…. er denne tilstand permanent eller kan den genkaldes i visse situationer så vil jeg påstå at hjernen har taget skade.

Seriøs videnskaben arbejder med hypoteser, falsifikation og forenkling… eksempelvis vil en der være flere forskellige enkel forklaring på mangelende angst!

• Det kan være at man ikke længere har empati/forståelse for hvad døden betyder os…?
• Det kan være at man har en anden forståelse af tidsligheden …
• Det kan være at man har skiftet religion…

Det som videnskabsmanden vil gøre her er at undersøge og falsificere den enkleste forklaring! Populær videnskaben er på den anden side en videnskab som vi kan bruge til at bekræfte vores interesser/overbevisninger – enten politisk eller religiøse.

Nogen gange er det så skræmmende enkelt at det man gør fører til det stik modsatte af det man siger: mindfulness??

"Kun psykologer og læger er officielt kvalificerede...."

Hvorfor skulle det kun være akademikere der kan stille "diagnoser"?

Gang på gang viser det sig, at psykologer og læger kommer til forskellige resultater om samme "emne".

Men godt at "officielt" blev indføjet i DWD´s sidste sætning.

For rent uofficielt findes der flere kvalificerede ikke-akademikere, der til fulde behersker udøvelsen af Mindfulness.

Forstand på menneskets sind, er ikke noget man kan læse sig til; men er en medfødt evne.

I øvrigt mener jeg, at de to sidste linjer i Per Feldvoss Olsen´s indlæg modsiger sig selv.

Når man tager en konfrontation med angsten, er det så netop ikke, at udføre en form for Mindfulness?

Medicin er ikke førstevalgsbehandling ved angstlidelser

Ved angst-lidelser er der ikke tale om "almindelig mængde" angst, som er en del af det naturlige (og gunstige) følelses-repertoire. Det skal netop manifestere sig på en måde, hvor det kvalificerer til en angst-lidelse, for at være en angstlidelse naturligvis.

Ved angst-lidelser har psykoterapi gennem en årrække været førstevalgsterapi med baggrund i resultater fra forskningsprojekter. At medicin også kan medføre mere almindelige og dermed mindre invaliderende angstreaktioner, når de er uhensigtsmæssige (overaktivering af amygdala), er så også noget, der har støtte i multiple pålidelige undersøgelser. Men flertallet vil man anbefale at forsøge effekten af psykoterapi primært.

Der tilbydes også mindfullness i behandlingsenheder, hvor personale er kvalificeret til at vurdere om effekten er gunstig nok, eller om der er utilstrækkelig påvirkning af angstlidelsen, således at man bør ændre behandlingsstrategi. (Kun psykologer og læger er officielt kvalificerede til at stille diagnoser og monitorere behandlingen).

Mindfulness

Gad vide om der ikke er en del mennesker, der i årvis og også i tidligere tider har været meget fulde af mindfulness; men blot ikke har ved/har vidst, at det hed sådan.
Hvor er det mageløst med alle disse religioner, der dukker frem og forsvinder igen.

Dameblads videnskab?

Denne form for ”evidens videnskab” hører vidst også til i damebladene?

Har forskerne slet ikke tænkt - angst og depression er syptomer og indikatorer som er unikke for os mennesker! Altså kan man med god ret sige at den effektive meditation invalidere vores hjerner, således at vi ikke længere kan ’føle’ – fx angst. Altså kan jeg påstå at denne forskning indeholder evidens for at meditation er ’skadelig’ for udøveren… tip: på samme måde kan man læse alle former for evidens?

Et eksempel:

” Dermed er mindfulness et væsentligt alternativ til den konfronterende terapi, hvor man for eksempel overvinder angsten for edderkopper ved at stå med en i hånden.”

Nu er angst for edderkopper vel et mindre problem, men lad os alligevel antage at man 'derfor' gennemgår en gang MBKT – herved vil man altså OGSÅ ”miste” den generelle evnen til at føle angst, og i tillæg depression? Dette er i bedste fald en generel virkning som aftager med tiden, men oplægget her er at bivirkningen er et ”generelt gode”, som vi skal søge at gøre permanent…. altså gøres det til et ideal at man ikke kan føle Angst - man bortkaster/sletter derved væsentlige(ste) dele af den vestlige erkendelses filosofi?

Det skal derfor slås fast at det vil være langt sundere at tage en pille - eller om galt skal være tage den der konfrontation med angsten når den kryber ind på os – hvad er der engeligt at være bange for?

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg