Liposomer i creme kan ikke trænge ind i huden
Danske forskere har ved hjælp af et supermikroskop slået fast, at liposomer i creme ikke kan trænge ind i vores hud. Men liposomer kan måske godt virke i hud alligevel.
Liposomer i skønhedscremer kan ikke trænge gennem hudoverfladen, har forskere fra Syddansk Universitet fundet ud af. Derfor skal man måske revidere måden, liposomer bliver opfattet på, især inden for hudplejebranchen. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-376664380/stock-photo-woman-applying-mask-moisturizing-skin-cream-on-face-looking-in-bathroom-mirror-girl-taking-care-of.html?src=q2WM_8peWUIdHba60_4IBw-1-11"_blank">Shutterstock</a>)

Der er måske god grund til at gå uden om de dyre cremer med liposomer (se faktaboks), som skulle gøre det muligt for foryngende og plejende stoffer at trænge ind i vores ellers uigennemtrængelige hud.

Danske forskere har nemlig som de første i verden brugt et nyt supermikroskop til at kigge på huden, og resultatet afliver teorien om, at liposomer, som er små fedtkugler, kan trænge gennem hudens barriere uden at gå i stykker og aflevere virksomme stoffer til hudens yderste lag.

»Vi har vist en gang for alle, at intakte liposomer ikke kan trænge ind i huden. Derfor skal måden at opfatte liposomer på revideres inden for især hudplejebranchen, hvor de opfattes som beskyttende kugler, der transporterer stoffer hen over hudbarrieren,« siger lektor Jonathan Brewer fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet. Han er en af forskerne bag den danske undersøgelse.

Ny metode slår tidligere forskning fast

Forskergruppen fra Syddansk Universitet viste i 2013, at liposomer taber de virksomme stoffer, som de bærer rundt på, når liposomerne møder hudens overflade, og at de derfor sandsynligvis er uvirksomme som intakte transportkugler.

»Denne gang har vi med en ny metode, hvor vi direkte kan se enkelte molekyler og liposomer, slået fast, at intakte liposomer ikke kan krydse hudens overflade,« siger Jonathan Brewer.

De danske forskeres arbejde er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plos One.  

Supermikroskop kan se virus og proteiner

Det nye avancerede supermikroskop, et såkaldt nanoskop, er en teknik, der udløste Nobelprisen i kemi i 2014 (læs også sidehistorien under artiklen).

Men hvad er det egentlig forskerne har gjort? Med det nye nanoskop, kan man gå meget tættere på det, man observerer, end man kan med et traditionelt mikroskop. Det har givet de danske forskere mulighed for at se grundigere på huden.

LÆS OGSÅ: Hvordan fungerer nanoskopi egentlig?

»Nanoskopi gør dét synligt, som vi indtil nu ikke har kunne se. Vi kan se helt ned til de enkelte molekyler,« siger postdoc fra Syddansk Universitet, Jes Dreier, der er en anden af forskerne bag undersøgelsen.

Fakta

Fakta om liposomer

• Navnet liposom oprinder af betegnelsen ”fedt legeme”.

• Liposomer er små kugler, som består af et dobbeltlag af fosfolipider, der omslutter en vandig opløsning.

• Lægemiddelstoffer eller plejende stoffer til huden kan anbringes i liposomers vandige hulrum.

• Inden for medicinsk behandling bruges liposomer til at transportere lægemiddelstoffer ud i kroppen.

• Liposomer er anvendt i en række hudcremer med det formål at transportere plejende stoffer ind i huden.

Kilder: School of pharmaceutical sciences, Københavns Universitet og Lektor Lene Jørgensen, Københavns Universitet.

De danske forskere undersøgte med metoden STED-nanoskopi to forskellige typer af liposomer på hudvæv, som var tilovers fra brystreduktioner og plastiske maveoperationer.

  • Den første type liposomer er en type, som ofte bruges i industrien, fordi den er billig at producere.
  • Den anden type er tidligere blevet testet af andre forskere og skulle kunne trænge ind i huden og uden at gå i stykker.

Ingen af de to typer af liposomer viste sig at kunne trænge gennem hudens overflade og ind i hudens øverste lag uden at gå i stykker. Den første type liposomer blev liggende intakte oven på huden, hvorimod den anden type gik i stykker i mødet med huden. Til gengæld kunne de stoffer, som denne type liposomer bar på, alligevel trænge ind i hudens øverste lag.

Liposomer kan godt virke i huden

Men netop det, at de virksomme stoffer i undersøgelsen trængte ind i hudens øverste lag, viser, at liposomerne rent faktisk godt kan virke, bare på en anden måde end som intakte liposomer, vurderer Lene Jørgensen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet. 

Hun har forsket i, hvordan liposomer optages i huden til brug ved transport af medicinsk virksomme stoffer og har ikke noget at gøre med den nye forskning fra Syddansk Universitet.

»Resultaterne stemmer overens med anden litteratur om liposomer, der viser, at de virksomme stoffer kan trænge lidt ind i det alleryderste hudlag,« siger Lene Jørgensen.

»Liposomer er et system, der skal hjælpe det aktive stof med at komme forbi en barriere og dermed nå det sted, hvor det skal virke. At liposomerne ikke når intakte ind i huden behøver ikke at være et problem, når vi snakker liposomer og hud. Den effekt, som de nedbrudte liposomkomponenter kan give i forhold til at hjælpe de virksomme stoffer over hudbarrieren, kan være nok til at opnå den ønskede effekt,« siger hun.

»Når stoffet har krydset hudbarrieren, har det en mulighed for at udøve den effekt, som man gerne vil have det til at udøve. Hvis kemien og biologien tillader det, kan der være en mulighed for, at stoffet selv kan trænge længere ind i huden,« siger Lene Jørgensen.

Vi har ikke testet skønhedscremer

Jonathan Brewer anerkender, at deres forsøg også kan tolkes, som at liposomerne rent faktisk er i stand til at hjælpe stoffer over hudens overflade.

»Vi viste, at liposomerne går i stykker og slet ikke kan penetrere hudens overflade, men stofferne, som liposomerne bærer på, blev alligevel transporteret over hudbarrieren, formodentlig hjulpet af de nedbrudte komponenter fra liposomerne,« siger Jonathan Brewer.

Hvilken betydning det i sidste ende har for virkningen af skønhedscremer med liposomer er endnu uvist, fordi forskerne ikke direkte har testet cremerne.

Selv om liposomerne ikke kan trænge intakte ned i huden, kan de måske alligevel transportere plejende stoffer over i huden. Liposomerne kan nemlig godt virke på en anden måde end som intakte liposomer. (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

»Jeg kan ikke sige, om den dyre creme, du har købt, og som skal gøre dig 5 år yngre, virker. Det har vi ikke testet,« siger Jonathan Brewer.

Flere typer liposomer bør afprøves med nanoskopi

Lene Jørgensen opfordrer Jonathan Brewer og hans kolleger til at afprøve flere typer af liposomer med nanoskopi.

»Andre studier har indikeret, at nogle typer af liposomer kan hjælpe virksomme stoffer med at komme længere ind i huden, så det kunne være super spændende at prøve, om billedet er det samme med andre typer af liposomer end de to, vi ser i det her studie,« siger Lene Jørgensen.

Hun roser metoden, som forskerne har anvendt til at undersøge liposomerne:

»Det er super spændende, det, forskerne viser, her, fordi de viser meget detaljeret og med en ny metode, hvordan liposomerne og stofferne, som liposomerne bærer på, fordeler sig i det øverste hudlag. Det er ikke noget, som jeg har set så visuelt beskrevet før, og de viser noget, der faktisk er rigtigt svært at vise,« siger Lene Jørgensen.

Nanoskopi giver indsigt i bryggeriprocesser og hudsygdomme

Jes Dreier fra Syddansk Universitet har store forventninger til nanoskopi som fremtidig metode:

»Jeg tror på, at det bliver en af nøglerne til de næste mange gennembrud inden for naturvidenskab. Det skyldes de unikke muligheder, teknikken giver til at studere celler og væv og endda levende celler og væv, som ikke er muligt med elektronmikroskopi, som man benytter i dag,« siger han og fortsætter:

»Med nanoskopi er man i stand til at studere proteiner i detaljer, som groft sagt er det sprog, cellerne snakker. Derfor er det min klare overbevisning, at nanoskopi vil være med til belyse mange processer i cellen på molekylært niveau. Det vil give en kæmpe indsigt i, hvordan celler fungerer, og det er jo relevant inden for stort set al naturvidenskab, lige fra bryggerier til lægevidenskab,« siger Jes Dreier.

»Ud over studiet med liposomer har vi i vores laboratorium blandt andet brugt metoden til at forstå strukturen af hud på et molekylært niveau, hvor det har været en stor hjælp, at vi nu kan adskille enkelte proteiner fra hinanden. Hudens struktur er af enorm betydning i forhold til at forstå, hvordan forskellige sygdomme relateret til fejl i hudens struktur, og hvordan medicin virker ind på huden,« siger Jes Dreier.

Om nanoskopi

Nanoskopi er en ny gren af lysmikroskopi, hvor man i et mikroskop (nanoskop) kan observere mindre ting end hidtil.

Med et almindeligt mikroskop kan man se strukturer ned til 200 nanometer, for eksempel en celle.

Med et nanoskop er det muligt at se virus, proteiner eller cellemembraner, da et nanoskop kan vise strukturer ned til typisk 40 nanometer.

Alle typer af nanoskopi baserer sig på fluorescensmikroskopi. Her benytter man farvestoffer, der har evnen til at udsende lys, når de selv bliver lyst på med for eksempel en laser. 

I STED (stimulated emission depletion)-nanoskopi, tænder og slukker man på en kontrolleret måde farvestofferne ved hjælp af to lasere, der skannes hen over prøven.

Det gør, at man kan kigge på et meget lille udsnit ad gangen, som gør det muligt at bruge en høj opløsning, typisk ned til 40 nanometer.

Nanoskopi har gjort en forskel i forståelsen af, hvordan cellers skelet ændrer sig, når cellen bevæger sig eller bliver påvirket af et signal udefra.

I Danmark findes nanoskoper på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet og på Center for Advanced Bioimaging ved Københavns Universitet.

Kilde: Nanoskopi, Aktuel Naturvidenskab.