Et lavt niveau af D-vitamin i kroppen hos gravide og nyfødte kan påvirke hjernens udvikling, så de nyfødte har en forøget risiko for at få skizofreni senere i livet.
Det peger foreløbige resultater fra et forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet og University of Queensland i Australien på.
Derfor kommer en af verdens førende skizofreniforskere, den australske psykiater og professor John McGrath, til Danmark i fem år for at påbegynde et grundforskningsprogram, der skal klarlægge miljømæssige og genetiske årsager til skizofreni og andre psykiske sygdomme. Projektet er finansieret af Grundforskningsfonden med 30 millioner kroner.
\ Skizofreni og depression
Hvert år konstateres der i Danmark 3.500 nye tilfælde af skizofreni, og 43.000 personer lever med skizofreni.
I Danmark er der årligt 11.000 nye tilfælde af depression, og 32.000 mænd og 59.000 kvinder lever med depression.
Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark 2015, Sundhedsstyrelsen.
»Hvis projektet, hvor vi undersøger 80.000 blodprøver fra nyfødte, viser sig at underbygge vores hidtidige forskning, er det meget spændende, fordi det kan betyde, at du simpelt og billigt ved D-vitamin-supplement til gravide vil kunne nedbringe antallet af tilfælde af skizofreni og måske andre psykiske sygdomme. Helt på linje med rygmarvsbrok, der bliver forebygget med et folinsyre-supplement til gravide,« forklarer John McGrath.
Han understreger, at det drejer sig om en mindre del af det samlede antal af skizofrenitilfælde, som D-vitamin til gravide ville kunne forebygge, fordi skizofreni og de øvrige mentale sygdomme netop opstår på baggrund af et samspil af mange forskellige faktorer, både genetiske og miljømæssige.
\ Læs mere
Hælblodprøver fra nyfødte skal give svarene
Det er sygdommene skizofreni, depression, bipolar sygdom, ADHD og autisme, som den australske forsker vil undersøge sammen med professor Preben Bo Mortensen fra Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.
Forskerholdet har ved hjælp af CPR-registeret og Det Psykiatriske Centralregister fundet frem til 50.000 personer, der senere i livet er diagnosticeret med én eller flere af de fem mentale sygdomme. Personernes niveau af D-vitamin i kroppen ved fødslen skal sammenlignes med niveauet af D-vitamin hos 30.000 personer, der ikke har udviklet de mentale sygdomme.
»Vi vil måle niveauet af D-vitamin i blodprøver fra 80.000 nyfødte og se på, hvad D-vitamin-niveauet hos den nyfødte betyder i forhold til at udvikle skizofreni, bipolar sygdom, depression, ADHD eller autisme på et senere tidspunkt i livet,« uddyber Preben Bo Mortensen.
Prøverne kommer fra de hælblodprøver, de såkaldte PKU-prøver, som nyfødte siden 1982 har fået taget i de første døgn som et led i at screene for en række alvorlige sygdomme. PKU-biobanken på Statens Serum Institut indeholder blodprøver fra samtlige nyfødte, der gennem tiden har fået taget PKU-prøverne.
Gener påvirker måske D-vitamin-stofskiftet
Forskerne vil også undersøge, hvordan de nyfødtes gensammensætning spiller sammen med miljømæssige risikofaktorer, heriblandt D-vitamin. Her er de danske registerdata unikke, fordi genprofiler og miljømæssige faktorer kan kombineres i det samme datamateriale.
»Vi vil for eksempel undersøge, om der er en øget risiko for at få skizofreni og andre mentale sygdomme, hvis du har en bestemt gensammensætning, der påvirker D-vitamin-stofskiftet eller calcium-stofskiftet,« forklarer Preben Bo Mortensen.
D-vitamin og calcium spiller nemlig en rolle for hjernens udvikling og funktion, fordi D-vitamin er vigtig for regulering af calciumniveauet, der har stor betydning for hjernefunktionen.
»Hvor meget calcium, der flyder ind og ud af nervecellerne, er relevant for udvikling af flere af de mentale sygdomme. Vi har mulighed for at se nærmere på sammenhængen, fordi vi både har D-vitamin-niveauet og genetiske analyser fra personer med sygdommene,« fortæller Preben Bo Mortensen.
»Tilmed har vi i en årrække forsket i de molekylære mekanismer, der kan ligge bag, hvordan D-vitamin rent faktisk indvirker på hjernen. Vi har nogle overbevisende resultater fra dyreforsøg, som støtter op om, at D-vitamin spiller en vigtig rolle, men de er ikke blevet publiceret endnu,» supplerer John McGrath.
\ Læs mere
Registerdata har afsløret vigtig viden om selvmord
Projektet vil give et kæmpe løft på skizofreniområdet, mener Poul Videbech, der er professor og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup.
\ Hvad er skizofreni?
Skizofreni er en alvorlig og invaliderende psykisk sygdom, der er karakteriseret ved forvrænget virkelighedsopfattelse ofte i form af vrangforestillinger (oftest forestillinger om forfølgelse) og hallucinationer (ofte i form at hørelseshallucinationer).
Skizofreni er ikke blot én diagnose, men kan give sig til udtryk i flere former med symptomer af forskellig sværhedsgrad.
Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark 2015, Sundhedsstyrelsen.
»Denne type grundforskning er ufattelig inspirerende for hele psykiatrividenskaben, og det er nogle meget dygtige mennesker, der har fået bevillingen fra Grundforskningsfonden, så jeg glæder mig meget på deres og dansk psykiatris vegne,« siger han.
»Vi ved, at mennesker med psykiske lidelser i gennemsnit lever 20 år kortere end alle andre. Det er der rigtig mange grunde til, og de årsager har vi mulighed for at kortlægge ved hjælp af de danske registre og den enestående ekspertise, man har oparbejdet på Center for Registerforskning,« siger Poul Videbech.
Ifølge ham har analyser af registerdata tidligere vist sig at være utroligt brugbare.
»For eksempel har man ved hjælp af registerdata fundet ud af, at psykisk syge, der begår selvmord, ofte gør det i dagene efter, at de er blevet udskrevet fra en psykiatrisk afdeling. Det er i høj grad viden, der kan bruges i klinikken, fordi det fortæller os, hvornår vi skal sætte ind for at forebygge selvmordene,« siger Poul Videbech.
»Tilsvarende vil man med registerdata kunne foretage undersøgelser af, hvilke legemlige sygdomme mennesker med skizofreni eller depression typisk får. Data tyder nemlig på, at mennesker med depression har dobbelt så stor risiko for at få en hjertesygdom som andre. Det er vigtigt at få kortlagt, hvorfor det forholder sig sådan, og hvad kan vi gøre for at forebygge de legemlige sygdomme hos psykisk syge,« forklarer Poul Videbech.
Udkommet af studiet kan pege på nogle områder, som skal undersøges nærmere ved dyrestudier eller scanning af mennesker. Det kunne være, hvordan hjernen udvikler sig i forhold til psykisk sygdom, og hvilken rolle for eksempel D-vitamin spiller for hjernens udvikling.
\ Læs mere
Depression og angst udgør 20 procent af sygdomsbyrden
Det er bestemt ikke kun D-vitamin, der er i søgelyset i det femårige projekt.
John McGrath arbejder tæt sammen med andre forskere på University of Washington om det verdensomspændende projektet Global Burden of Disease, som han gerne vil have de danske tal koblet til.
»Vi vil kigge på sygdomsbyrden for psykiske sygdomme i Danmark baseret på de danske registre. Vi ved allerede nu, at depression og angst tæller for 20 procent af den samlede sygdomsbyrde i Danmark. Hvis for eksempel en ung person får en psykisk sygdom i en alder af 17 år og ikke afslutter skolen eller får et job, er det er en stor byrde for samfundet,« forklarer John McGrath.
Depression og angst vejer tungt på vægtskålen, fordi sygdommene ofte viser sig tidligere i livet og derfor kan have stor indflydelse på resten af livet sammenlignet med for eksempel kræft, der kan have en dødelig udgang, men ofte støder til senere i livet.
At have en psykiske sygdom kan også betyde, at man har større risiko for at få andre sygdomme, og det vil forskerne kigge nærmere på.
»Man vil formodentlig kunne se, at psykiske sygdomme i høj grad er koblet til andre sygdomme. For eksempel når du har skizofreni, er du måske i højere grad disponeret for andre psykiske sygdomme eller for fedme, diabetes og forhøjet blodtryk,» siger John McGrath.
Ingen andre har så gode data som de danske
Også et stort projekt med base på Harvard University, The WHO World Mental Health Survey, vil blive en del af det danske forskningsprojekt. Her vil forskerne se på, om de tendenser for psykiske sygdomme, som man ser i resten af verden, også afspejler sig i de danske data.
\ Hvorfor får man skizofreni?
Skizofreni debuterer ofte i ungdommen og kan i nogle tilfælde udløses af stofmisbrug, traumatiske oplevelser eller stress.
En stor del af forklaringen på, hvorfor skizofreni opstår, ligger i generne, men også psykiske, sociale og miljømæssige påvirkninger har en betydning, såsom infektioner under graviditet og sociale belastninger.
Færre kvinder end mænd får skizofreni, og den gennemsnitlige debutalder er højere, og forløbet er ofte mildere hos kvinder.
Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark 2015, Sundhedsstyrelsen.
»Er der for eksempel en sammenhæng mellem depression og cancer, mellem skizofreni og hjerteanfald og mellem alkoholmisbrug og angst? På Aarhus Universitet har de allerede kigget på nogle af de sammenhænge, og vi vil sammenligne sygdomsbilledet med det i andre lande,« fortæller John McGrath.
Der er en helt særlig grund til, at det er interessant at få de danske data koblet til det globale projekt, selvom Danmark er et land med relativt få indbyggere.
»Der er ingen andre lande, der har så gode data som de danske. I andre lande har man indsamlet data ved at lave rundspørger, hvor man derfor er afhængige af folks hukommelse. De danske data er baseret på oplysninger fra hospitalet og er derfor af meget bedre kvalitet,« siger John McGrath.
