D-vitamin-mangel giver måske psykoser

D-vitamin er vigtigt for skelettets udvikling. D-vitaminmangel kan blandt andet føre til rakitis hos børn og en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud hos voksne.

Men i 2000 kom det første tegn på, at dette vitamin også har andre vigtige effekter.

Her fremlagde den australske forsker John McGrath en teori om, at mangel på D-vitamin også giver en øget risiko for udviklingen af psykoser.

Kroppen kan selv danne D-vitamin – men sjældent nok

Den canadiske forsker Marie-Jose Dealberto fulgte i 2006 op på dette med en hypotese om, at der blandt en række grupper, der er præget af D-vitaminmangel – indvandrere med mørk hud, folk der bor i byer, folk som er født om vinteren eller bor langt mod nord, folk der går meget tildækket – også er en øget forekomst af psykotiske lidelser.

»Der er foretaget dyreforsøg, som peger på, at dette såkaldte solskinshormon også er vigtigt for en normal udvikling af hjernen og for immunsystemet. Vi har endnu ikke svaret på alt, men vi ved i hvert fald nok til at slå fast, at dette er et område, hvor der er behov for mere forskning,« siger forsker Akiah Ottesen Berg ved Norsk Center for forskning i mentale lidelser (Norment) ved Universitetet i Oslo.

Betegnelsen ‘solskinshormon’ hænger sammen med, at D-vitamin er et hormon, som kroppen selv kan danne, når ultraviolet lys fra Solen rammer huden.

På de norske breddegrader er det meget almindeligt at få for lidt sol og D-vitamin. Og så kan man tage levertran eller andre kosttilskud i stedet.

Konsekvens eller årsag?

Efter McGrath og Dealberto fremlagde deres forskning, har andre forskere sammenlignet niveauerne af D-vitamin hos patienter med skizofreni med niveauerne hos raske mennesker.

Flere studier har vist, at de raske personer havde højere niveauer af vitaminet. I 2014 publicerede italienske forskere en oversigt over syv forskellige lignende studier.

De konkluderede, at D-vitaminniveauet var lavere hos patienterne, men at D-vitamin-manglen sandsynligvis mere var en konsekvens af sygdommen end selve årsagen til den. Forskerne mente altså, at de, der havde psykose, agerede på en måde, som gjorde, at de ikke fik nok D-vitamin – ikke at vitaminmangel var en årsag til psykoser.

Ingen forskel på patienter og kontrolgruppen

Doktorgradsstipendiat Mari Nerhus har for nylig afsluttet en undersøgelse, hvor patienter, som havde været indlagt med psykose en gang, blev sammenlignet med raske mennesker, der havde været langvarigt syge.

Der var tidligere foretaget undersøgelser af patienter med en længere sygehistorie. Nu var Nerhus på jagt efter data, som kunne afsløre, om vitaminmanglen var tilstede allerede helt tidligt i sygdomsforløbet.

»Jeg var meget omhyggelig med at sørge for, at de to grupper matchede med faktorer som alder, køn og etnicitet, som ellers kunne have forstyrret analysen. Men så viste det sig, at jeg ikke kunne finde nogen forskelle mellem patienterne og kontrolgruppen. Jeg fandt for eksempel omtrent lige mange mennesker med mørk hudfarve og lavt D-vitaminniveau blandt patienterne som hos de raske,« fortæller Nerhus.

Teorien er ikke død

Nerhus og Berg tror dog alligevel ikke, at teorien om en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og psykoser er fuldkommen aflivet.

»De undersøgelser, som er foretaget hidtil både hos os og andre forskere, har hovedsagelig set på niveauet af D-vitaminer hos mennesker, mens de bliver undersøgt af forskere. Men det er stadig muligt, at D-vitamin-mangel tidligere i livet kan give en øget risiko for psykose. Der er foretaget nogle få såkaldte prospektive studier, som peger i den retning,« kommenterer Akiah Ottesen Berg.

Vigtigt for hjernens udvikling?

Berg og Nerhus er nu interesserede i at finde ud af, om D-vitamin også har vigtige virkninger på andre områder.

»Der er lavet en del forsøg, som tyder på, at D-vitamin er vigtigt for hjernens udvikling hos rotter, som har mange ligheder med menneskehjernen. Forsøgene tyder på, at underskud af dette vitamin har en sammenhæng med, at hjerneventriklerne bliver større, mens hjernebarken bliver tyndere. Begge dele er noget, som er mere udbredt hos mennesker med skizofreni end hos den almene befolkning,« fortæller Ottesen Berg.

Ventriklerne i hjernen er hulrum, som er fyldt med hjernevæske, der blandt andet beskytter hjernen mod stød og bidrager med nærring til hjernecellerne.

Det er i hvert fald åbenlyst, at D-vitamin har en eller anden funktion i hjernen, da der er fundet vitamin D-receptorer mange steder i hjernen. Men forskerne har endnu ikke fundet det endegyldige svar på, hvad det er for en funktion, der er tale om.

Der er også mange immunceller, som har receptorer for D-vitamin, og en forskergruppe ved Norment ønsker nu at undersøge, om D-vitamin-manglen kan bidrage til at udløse psykoser ved hjælp af mekanismer, som involverer immunapparatet.

Det bliver aldrig forkert med sollys og levertran

»Da teorien om en sammenhæng mellem D-vitamin og psykoser blev lanceret, kunne vi næsten forestille os, at forekomsten af psykoser i samfundet ville blive reduceret, hvis folk blev bedre til at tage levertran og komme ud i Solen.«

»Den slags er altså ikke noget, vi kan slå fast. Men det, vi kan sige, er, at det er vigtigt at undersøge niveauerne af D-vitamin hos mennesker med psykotiske symptomer. Desuden er det sådan, at de, der har psykotiske lidelser, også ofte har fysiske gener, og så må lægerne huske på at arbejde med begge dele,« siger Berg.

»Vi kan også fastslå, at det er sundt at tage levertran og komme ud i Solen, selvom koblingen mellem D-vitaminer og psykoser ikke er bevist. Der findes mange undersøgelser, som viser, at fysisk aktivitet og friluftsliv er gunstigt, og det gælder særligt de, der har psykiske lidelser,« opsummerer Nerhus.

Oftere psykoser hos indvandrere

Berg studerede i sin doktorgradsafhandling forekomsten af skizofreni og andre psykotiske lidelser. Hun viste, at indvandrere har mere alvorlige symptomer end etniske nordmænd. Men det gælder ikke kun indvandrere i Norge, for også norske indvandrere i USA har været mere plaget af psykotiske lidelser.

Hun fandt også lave niveauer af D-vitamin hos over 80 procent af indvandrere og 50 procent af etniske nordmænd med psykose. Vitamin D-niveauerne hos psykosepatienter viste sig at have en sammenhæng med vægttab, psykomotorisk inerti, somatiske smerter og begrænset fysisk energi.

Alle disse symptomer kan være til stede ved depression, en tilstand der ofte forekommer hos indvandrere med psykose.

Resultaterne tyder på, at øget psykose hos indvandrergrupper har en sammenhæng med miljøet og deres livssituation. Det har betydning for fremtidig forebyggelse og er et vigtigt fokus i behandlingen af denne patientgruppe.

Akiah Ottesen Berg præsenterede sine resultater på Norges forskningsråds årskonference om psykisk sundhed og rusmiddelforskning – ‘Ubehag i kulturen eller kultur i ubehaget’ – i Tromsø i februar.

forskning.no Oversat af Anna Bestle