Endelig fastslået: Så lang er en gennemsnitlig penis
Er din penis normal? Svaret er formentlig ja, men forskerne har faktisk ikke kunnet sige det med sikkerhed - indtil nu. Tjek din størrelse i den første officielle penis-kurve nogensinde.
Er du en helt normal mand, så har du formentlig spekuleret over, om dine nedre regioner også er. Nu har forskere analyseret over 15.000 penisser for at give dig svaret på det spørgsmål. (Foto: Colourbox).

Det er et spørgsmål, som alle mænd stiller sig selv på et eller andet tidspunkt: Er den normal? Lidt tynd, måske? Eller lang? Og er det sandt, at mænd med små fødder har en lille penis?

Hidtil har såvel venner som læger sikkert beroliget dig og givet deres bud på, hvad der kunne betragtes som en normal størrelse udstyr.

Men faktum er, at videnskaben ikke har haft en officiel kurve over størrelsen på lillemanden.

Nu har David Veale og hans kollegaer fra King's College i London imidlertid taget fat i sagen.

Forskere undersøgte 15.000 penisser

Forskerne har gennemgået resultaterne fra 17 forskellige studier, som indeholdte målene af mere end 15.000 penisser fra mænd i alle aldre og fra flere verdenshjørner. Og så har forskerne simpelthen udviklet diagrammer over tykkelsen og længden i både slap, udstrakt og stiv tilstand.

Fakta

Resultaterne viste, at:

En gennemsnitlig, slap penis er 9,16 centimeter lang og 9,31 centimer i omkreds.

En gennemsnitlig erigeret penis er 13,12 centimeter lang og 11,66 centimeter i omkreds.

Forskerne håber, at kurven kan hjælpe læger med at overbevise de fleste ængstelige mænd om, at deres vedhæng er helt inden for normalen.

»Vi skal også bruge graferne til at finde forskellen på, hvor en mand tror, han er på kurven, og den egentlige placering, samt hvor mænd synes, de burde være,« siger David Veale i en pressemeddelelse.

Man kan ikke regne med fødderne

Ud over at lave en officiel tabel over målene på mændenes ædlere dele, har forskerne også vurderet de mulige sammenhænge mellem penisstørrelsen og andre kropsmål, såsom skostørrelse, fingerlængde og højde.

Men her er der ikke meget hjælp at hente, hvis man vil gætte dimensionerne - uden selv at se efter.

Nogle studier konkluderer godt nok, at længden på pegefingeren eller størrelsen på fødderne eller testiklerne hænger sammen med dimensionerne på penissen. Men andre studier finder ikke denne effekt.

Diagrammet viser længden på penisser. Den nederste, stiplede linje viser længden på en slap tissemand, mens den øverste stiplede linje repræsenterer slappe, men udstrakte penisser. Den hele linje viser erigerede penisser. Gennemsnitslængden i slap tilstand er 9,16 centimeter, mens en typisk stiv penis er 13,12 centimeter lang. (Illustration: David Veale mfl.)

Højden er den eneste faktor, der ser ud til at have en svag sammenhæng med størrelsen på penissen, skriver forskerne i den videnskabelige artikel i tidsskriftet BJU International.

Usikkert, om race har betydning

Ifølge forskningsartiklen ser der heller ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem race og størrelsen på de nedre regioner.

Forskerne advarer imidlertid om, at størstedelen af de mænd, som er med i de 17 undersøgelser, er hvide. Dermed bliver grundlaget for at sige noget om raceforskelle temmelig svagt.

De andre resultater i de forskellige studier kan desuden også være blevet påvirket af andre faktorer.

Det er eksempelvis ikke umuligt, at de mænd, som var villige til at være med i undersøgelserne, er mere tilfredse med størrelsen end gennemsnittet. Det kan altså betyde, at gennemsnitslængden i kurverne er større end i den øvrige befolkning.

Diagrammet viser tykkelsen på penisser i slap (nederst) og stiv (øverst) tilstand. En gennemsnitlig stiv penis har en omkreds på 11,66 centimeter. (Illustration: David Veale mfl.)

Der er også en del usikkerhed forbundet med selve målingerne. Det er jo en kendt sag, at både temperaturen i rummet og graden af ophidselsen kan påvirke størrelsen. Og hvor meget blev den udstrakte penis egentlig strukket ud?

»Her må der mere forskning til,« konkluderer David Veale.

Og det skal der nok komme, både i og uden for laboratorierne.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle