Annonceinfo

Blodparasitter fundet i danske skovflåter

En ny undersøgelse af danske skovflåter har afsløret blodparasitter, der kan overføres til mennesker. Dansk forsker mener, at lægerne skal forberede sig.

Skovflåterne springer typisk på hunde, da de bevæger sig rundt i krattet. Men har man selv shorts på, så kan det være en god idé at holde sig til stierne. (Foto: Colourbox).

Foråret er endelig kommet, men det er ikke udelukkende godt nyt. Nu begynder flåterne nemlig at blive aktive rundt om i de danske skove.

I en ny undersøgelse har man fundet to slags blodparasitter hos danske skovflåter, der er nye i Danmark, og som kan smitte mennesker.

Kim Søholt Larsen, der er biolog og leder af virksomheden KSL Consulting, der har stået bag undersøgelsen, mener, at de danske læger skal være forberedte på at se parasitten hos mennesker.

»Det er noget, lægerne skal være opmærksomme på. Parasitten giver de samme symptomer som en almindelig influenza, men man kan ikke opdage den uden at tage en blodprøve,« siger Kim Søholt Larsen.

Parasitten kan være svær at opdage

Blodparasitten kan give nogle af de samme symptomer som influenza. Symptomer som feber, træthed og mindre appetit er nok alt sammen noget, vi har oplevet i forbindelse med en anden sygdom.

Derfor bemærker Henrik Vedel Nielsen, der var med til at lave undersøgelsen, og som forsker i parasitter ved Statens Serum Institut, at parasitten kan være svær at opdage.

»Symptomerne er lidt vage og diffuse, og derfor kan det være, at man ikke opdager, hvad man fejler. Men hvis man stadig har symptomerne efter en uge, eller hvis man ved, man har et flåtbid, så bør man nok søge læge,« siger Henrik Vedel Nielsen.

Han understreger dog, at blodparasitten normalt forsvinder af sig selv hos mennesker.

Blodparasitten er farlig for de færreste

Babesia ødelægger de røde blodlegemer i kroppen, og man kan derfor komme til at lide af blodmangel, hvis man har fået parasitten. Det er dog de færreste, der bliver ramt så slemt.

Mennesket er ikke en naturligt foretrukken vært for blodparasitten babesia. Langt de fleste mennesker har nemlig et immunforsvar, som selv kan bekæmpe parasitten.

»Sygdommen er ikke farlig for flertallet. Hvis man har fået fjernet sin milt, så er det en meget farlig parasit, men ellers skal man have et rigtig dårligt immunforsvar for at være i farezonen. Visse ældre kan dog også godt være udsatte,« siger Henrik Vedel Nielsen.

Milten er et organ, der er med til at producere og filtrere blodet i kroppen, og da parasitten ødelægger de røde blodlegemer, er den langt farligere, for patienter der ikke har nogen milt.

Hundeejere skal være ekstra opmærksomme

I undersøgelsen indsamlede man 800 flåter fra 338 hunde samt en enkelt mårhund. Her viste det sig, at 7 procent, eller 56 flåter, havde en af de to former for blodparasitter, som kan overføres til mennesker, hvis man bliver bidt.

»Hunde er mere udsatte for flåtbid end mennesker, fordi de render rundt i vegetationen og buskene, men når flåterne kan hoppe på hundene, så kan de også hoppe på mennesker,« siger biolog Kim Søholt Larsen.

Indtil nu har man ellers kun fundet babesia hos rådyr og kvæg i Danmark, men fundet af parasitten i flåter på danske hunde udsætter i langt større grad mennesker, fordi vi befinder os de samme steder som hundene, fortæller Kim Søholt Larsen.

Flåter har også andre bakterier

Der er god grund til at være opmærksom på flåterne og til at få dem fjernet i tide. Foruden blodparasitterne er der også en række velkendte virus og bakterier, man kan få fra de små blodsugere.

»Når en flåt bider, så kommer der noget spyt ind i vores blodårer, som kan give en virusinfektion. Det kan tage op til flere timer, inden man bliver smittet, og jo længere den sidder der, jo større er risikoen for at få en sygdom,« siger Karen Angeliki Krogfelt, der er mikrobiolog ved Statens Serum Institut og forsker i bakterielle infektioner.

Disse tre er blandt de mest kendte sygdomme, forårsaget af flåter:

  • Borreliose er nok den mest kendte infektionssygdom fra skovflåter. Det første symptom er en rød ring på huden, der klør, men med tiden kan man opleve hovedpine og træthed, og bliver man ikke behandlet, kan man udvikle lammelser i kroppen. I få tilfælde kan der opstå hjernebetændelse. 
     
  • Rickettsia, også kaldet plettyfus, er karakteriseret ved feber, hovedpine, muskelsmerter og udslæt af forskelligt udseende. Denne sygdom skal behandles med antibiotika.
     
  • Tularæmi, eller harepest, skyldes bakterien francisella tularensis, som i starten giver små sår, men infektionen kan udvikle sig til høj feber, kulderystelse, hævede lymfeknuder og hovedpine. I værste fald kan den forårsage decideret lungebetændelse.

Tilfældene af disse sygdomme er sjældne i Danmark, men føler man sig alligevel nervøs for at gå tur i skoven, har vi tidligere skrevet nogle gode råd i artiklen 'Skovflåten - Hvor farlig er den?'

Hæmobartonellose

Havde vi en kat, der døde af (og dyrlægens fejlbehandling... ). Symptomerne var afmagring, nedsat appetit/kvalme (ville gerne spise men "kunne ikke) og blodmangel. Desuden gulsot (leversvigt), da de nedbrudte røde blodlegmer overbelastede leveren.

Hæmobartonella kan smitte via spyt, et problem hvis flere katte deler skåle, min fik nu nok ret sikkert sit fra flåt.
---
Min gamle "tægesamler" blev aflivet her i januar, da han fik epilepsiagtige kramper, men årsagen er ikke opklaret, da min dyrlæge ikke selv obducerer hjerner/centralnerveskader. Epilepsi skulle være ualmindeligt hos katte. Men han kan jo have fejlet meget andet. Vi valgte at sige stop, selvom katten var glad og frisk, de der kramper var kortvarige, sjældne- men uhyggelige, og katten var 14 år. Oftest kom de, når han lå og sov, og han faldt ned fra ting og roterede rundt på siden, somom, det var en halvsidig lammelse.
----
Som katte-ejer: Bemærk at udekatte altså godt kan slæbe nymfer af sklovflåt ind, jeg har opdaget et par stykker på mig- og på kattene i tidens løb. Nu er jeg meget hudfølsom, så bare "krablen" på huden er nok. Men af til når de at sætte sig, så opdager jeg dem fordi, de bedøver, altså en sær "sovende" fornemmelse. Vi har en del i haven (og rådyr), men det ville nok kunne bekæmpes, hvis vi klippede og barberede i haven- hvad der så ikke er praktisk muligt.

Hæmobartonellose smitter vist ikke til mennesker, så vidt jeg ved.

Mvh
Tine

Hvor mange sygdomme

Jeg synes heller ikke sygdommen erlichia er nævnt ?

TBE, eller Centraleuropæisk hjernebetændelse

Det undrer mig, at artiklen nævner risikoen for såvel bakterie- som virusinfektion, men kun nævner tre bakteriesygdomme, som alle kan bekæmpes med antibiotika.

TBE er en virussygdom, måske den farligste af de flåtsygdomme vi kender, kan IKKE kureres, men kun forebygges ved vaccination, inden man bliver bidt.

Mange klarer TBE af sig selv, men det kan gå langt værre, se

http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tbe.aspx

Ja, mere fokus på infektioner fra skovflåter!

Ja, læger og sundhedsvæsenet generelt, bør have mere fokus på eventuelle infektioner og parasitter forårsaget af skovflåt-bid!
Virkninger fra skovflåt-infektion kan vise sig flere år efter et skovflåt-bid!

Ligeledes bør analysemetoder være mere kendt og benyttet ved den mindste mistanke om skovflåt-infektion.

Hilsen fra
Louis Nielsen

Hæmobartonella?

Hej, jeg har masser af flåter i min have, og har førhen fjernet mange fra mine katte, og har også selv haft dem på kroppen, sikkert pga. katten har slæbt dem med indenfor.

Sidste år, der måtte jeg desværre aflive en af mine katte pga. en kraftig Epesythrozoon infektion, vist også førhen kaldet hæmobartonella efter dyrelægens udsagn.

Efter at have læst artiklen her på videnskab.dk, så synes jeg, at huske, at dyrelægen lige netop beskrev lignende symptomer, hvor blodlegemerne hos katten var blevet ødelagt, og til sidst nyren, så den ikke kunne tage væske til sig.

Mit spørgsmål er nu, kan det komme fra flåterne, og er det også smitsomt overfor mennesker, vi har både børn og masser af nabohusdyr rendende rundt, og som sagt, masser af flåter i baghaven, og det har vi haft i al den tid vi har boet på adressen ca. 20 år?

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg