Skovflåten - hvor farlig er den?
CLASSIC: Det er højsæson for skovflåter. Men hvad skal du egentlig gøre, hvis du er blevet bidt af den lille blodsuger - og hvor farligt er det?

Det er højsæson for skovflåter. Men hvor farlige er de små blodsugere egentlig? (Foto: Colourbox)

Det er højsæson for skovflåter. Men hvor farlige er de små blodsugere egentlig? (Foto: Colourbox)

Selma Axelholm på otte år har været en tur i skoven med sin spejdertrup, og nu er hun nervøs for, om hun bliver syg, hvis hun bliver bidt af en flåt. Og hvad hun skal gøre, hvis hun finder en flåt på sin krop.

Det har fået hendes far til at skrive til Spørg Videnskaben. For hvad er egentlig op og ned på historien om flåten? Er det virkelig så farligt - og hvad skal man gøre, hvis der pludselig sidder en af de små lumske blodsugere i armhulen eller knæhasen?

Selma og hendes far er sikkert ikke de eneste i Danmark, der bekymrer sig om skovflåter.

Hvis du bor på landet, eller måske har et sommerhus, kender du måske allerede til de små klamme parasitter, som gemmer sig i buske og højt græs.

Skovflåter har suget blod af andre dyr siden dinosaurernes tid, og har formentligt ikke i sinde at stoppe, bare fordi du har planlagt en picnic i skyggen af en bøgeskov.

Men hvor nervøse skal du være, inden du sender dine børn ud i skoven?

Videnskab.dk har allieret sig med Per Moestrup Jensen. Han er lektor ved Institut for Økologi og Landbrug og ekspert i flåter. 

Hvilke sygdomme kan du få, hvis du bliver bidt af en skovflåt?

Borreliose er den bedst kendte sygdom, du kan få fra en skovflåt.

Borreliose stammer fra en bakterie, der kan leve i maven på skovflåter. Den overføres, når skovflåten bider.

Tegn på at du har fået borreliose er bl.a. et rødt mærke omkring bidet eller andre steder på kroppen.

Hvis man er blevet bidt og ser et rødt mærke, der er større end en femkrone, bør man kontakte sin læge med det samme.

Spørg Videnskaben Classic

Med jævne mellemrum genudgiver vi tidligere spørgsmål og svar fra vores populære spørgekasse Spørg Videnskaben, f.eks. pga. aktualitet.

Denne artikel blev første gang bragt på Videnskab.dk 26.5.2011

Hvis borreliose ikke bliver behandlet, kan det udvikle sig til smerter i muskler og led samt feber og træthed.

Ca. 10-15 procent af alle, der ikke får behandling mod borreliose, får skader på nervesystemet, som kan give lammelser i bl.a. ansigtet.

Mimi Jakobsen, tidligere formand for Centrum-demokraterne, er et eksempel på en kendt dansker, der har fået borreliose.

Mimi Jakobsen undlod at gå til lægen, efter hun opdagede et rødt mærke, hvor en skovflåt havde bidt hende. Hun var sygemeldt i fem måneder bagefter.

Centraleuropæisk hjernebetændelse

En anden sygdom, som kan overføres fra skovflåter, er centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE).

TBE kan give skader på centralnervesystemet og lammelse, og er i 1-2 procent af smittetilfældene dødelig.

TBE er ikke længere begrænset til Bornholm, men har bredt sig til andre dele af Danmark.

Læger overalt i landet er blevet bedt om at være ekstra opmærksomme på forekomster af TBE.

Den tredje sygdom er ehrlichiose, som giver feber og smerter i led og muskler. Langt de fleste, der bliver smittet med ehrlichiose, bliver raske af sig selv igen.

»Derudover er der konstateret anaplasmose, harepest, og piroplasmose i danske skovflåter. Der kan der sagtens være flere, som vi ikke har registreret endnu,« fortæller Per Moestrup Jensen.

Hvad skal du gøre, hvis du bliver bidt

Den bedste måde at undgå bid fra en skovflåt, er naturligvis at fjerne den, før den overhovedet når at bide.

Fakta

Skovflåtens livscyklus består af fire stadier: Æg, larver, nymfer og voksne skovflåter.

Larverne lever af blod fra mus, og det er fra mus at de samler de bakterier op, som de senere kan overføre til mennesker.

Nymferne er dem, vi mennesker skal være opmærksomme på. Nymferne kan findes hele året, men smitter mest fra juni til september.

Flåter bider sig ikke fast alle steder på kroppen, men kravler rundt for at finde et sted, der er fugtigt og har tynd hud.

Derfor er det en god idé at tjekke alle, der har været en tur i skoven umiddelbart efter, I kommer hjem.

Hvis du ikke når at fjerne skovflåten, inden den bider, er det vigtigt, at du gør det så hurtigt som muligt.

»Før i tiden opfordrede amerikanerne deres borgere at fjerne skovflåten inden tre dage, efter de var blevet bidt. I Danmark siger man inden for 24 timer. Jeg er nu ikke helt sikker på, at man skal vente i 24 timer,« siger Per Moestrup Jensen

Normalt siger man, at borrelia først smitter 24 timer, efter man er blevet bidt. TBE kan dog smitte med det samme. Det er derfor vigtigt, at du får skovflåterne fjernet så hurtigt som muligt.

»Nogle bakterier sidder i spytkirtlerne, og andre ligger i maven på skovflåter. Hvis de sidder i spytkirtlerne, bliver de overført til mennesker i det øjeblik skovflåten bider, mens det tager længere tid, hvis de ligger i maven. Borrelia-bakterien ligger i maven på skovflåten, mens TBE-virus sidder i spytkirtlerne,« fortæller Per Moestrup Jensen.

Når du skal fjerne skovflåten, skal du glemme alle de husmoderråd, som gennem tiden er blevet opfundet.

Her er hvordan du gør:

Hvis skovflåten har nået at bide sig fast, sidder den med hovedet nede i huden. Herfra suger den, så dens store bagkrop fyldes med blod.

Når du fjerner den, skal du have hele skovflåten ud. Det vigtigste er, at du ikke klemmer på flåtens krop. Så risikerer man, at den tømmer sin mave, og det er her borrelia-bakterien findes. 

  • Brug neglene eller en pincet til at fjerne skovflåten.
  • Grib fat om bagkroppen på skovflåten så tæt ved huden som muligt og drej rundt på skovflåten, til den slipper.
  • Vask derefter såret med vand og sæbe.

Andet skal du ikke gøre, for at sikre dig imod, at skovflåten overfører sygdomme til dig.

Findes der vacciner mod sygdommene?

Fakta

Skovflåter er ikke et insekt eller en tæge som mange tror.

Skovflåten er derimod en mide, som er nært beslægtet med edderkoppen.

Nymferne er sorte og små som knappenålshoveder og har otte ben.

Der findes i dag ikke en vaccine mod borrelia.

Til gengæld kan du hurtigt få behandling mod borrelia med ganske almindelig antibiotika.

TBE findes der til gengæld ingen behandling imod, men der er derimod udviklet en vaccine. Vaccinen skal tages gennem tre indsprøjtninger over et halvt til et helt år.

Statens Serum Institut anbefaler folk, der bevæger sig rundt i skov og krat i flere uger ad gangen, at få en vaccination mod TBE.

Ehrlichiose kan man ikke vaccinere imod, og da den forsvinder af sig selv, er der ingen grund til behandling.

Meget lille risiko

Men selv om skovflåten altså kan lyde som et skræmmende bekendskab, er den statistiske risiko for at blive syg ikke stor.

Der er ifølge Naturstyrelsen 150 millioner besøg i de danske skove og den danske natur om året. Det skal ses i forhold til, at der årligt er 200-300 mennesker, der bliver alvorligt syge efter et bid fra en skovflåt

Videnskab.dk takker Selma og hendes far for det relevante spørgsmål og Per Moestrup jensen for ekspertviden.

Hvis du har nogle spørgsmål, som vi skal hjælpe dig med at besvare, så skriv endelig til redaktionen@videnskab.dk.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk