Kreationismen er i dag global. Den har spredt sig fra amerikanske konservative protestantiske grupper i første halvdel af 1900-tallet til alle verdensdele og stort set alle verdensreligioner.
Det mærker vi også i Europa, hvor kreationistiske bevægelser nu opererer på kryds og tværs af landegrænser og findes blandt såvel protestanter og katolikker, som blandt jøder, muslimer og hinduer.
Velorganiseret regional kreationisme
Langt de fleste kreationistiske grupper i Europa er regionale og båret af fundamentalistiske religiøse græsrødder med få midler, men meget aktive lokale netværk.
I det 21. århundrede er der imidlertid også dukket meget pengestærke kreationistiske organisationer op, der har råd til at køre stort anlagte propagandakampagner, hvor forskningsverdenens formidlingsbudgetter slet ikke kan være med.
Men vi ser også en ny og foruroligende tendens. Nogle steder, som for eksempel i Holland, samler og organiserer mindre, lokale kreationistiske grupper sig for at føre store folkelige antievolutionskampagner.
Uforsonlig antievolutionistisk kritik
Med et budget på € 250.000 har de hollandske fundamentalistiske græsrødder gennemført en meget aggressiv markedsføring med postomdelt propagandamateriale til 6 millioner husstande,
De har dermed fået en gennemslagskraft og synlighed i det offentlige rum, der økonomisk langt overtrumfer de officielle videnskabeligt baserede formidlingsprojekter.
Fælles for alle de kreationistiske grupper er en omfattende fordrejning og forkastelse af veletablerede videnskabelige kendsgerninger og systematisk afvisning af standardviden, standardmetoder og standardkriterier for videnskab.
I stedet fremføres en retorisk, uforsonlig og ufunderet antievolutionistisk kritik. Her snydes der på vægten, kendsgerninger fordrejes og argumenter forvanskes i en omfattende kreationistisk manipulation med materiale, beviser og dokumentation.
Svigt og medansvar
De danske kreationister imponerer ikke på europæisk plan. Der er begrænset materiale, og det der findes er af ringe kvalitet.
Lærebogsmateriale lavet i anledning af Darwinåret er fyldt med fejl og fordrejninger, der lader til i lige høj grad at skyldes uvidenhed og inkompetence, som bevidst vildledning.
Ikke desto mindre er det vigtigt at gøre opmærksom på dette materiales ubrugelighed som videnskabeligt grundbogsmateriale i undervisningssammenhæng.
Særligt da der rundt om i landet findes en række kristne friskoler, der har taget det på læreplanerne og nu svigter de elever, der bliver udsat for den fundamentalistiske udlægning af evolutionsteorien.
Indoktrinering
Det afgørende udgangspunkt brugen bliver forsvaret med er det velkendte kreationistiske træk, at man skal have et åbent sind og høre 'begge sider'.
Derfor skal eleverne ikke 'indoktrineres' til at tro på evolution, men i stedet selv tage stilling til, om de foretrækker den videnskabelige forklaring eller en religiøs skabelsesberetning.
Det handler ikke kun om evolutionsteori, men demonstrerer en dyb og potentielt ødelæggende misforståelse af hele den moderne videnskab.
Her skelner man ikke mellem viden, mening, overbevisning og tro, men blander det hele sammen i en farlig forvirring, hvor personlig holdning står over alt andet og trumfer alt-inklusive vores veletablerede videnskabelige viden.
Evolution.dk
Det er en illusion på flere planer. Dels fordi der er forskel på den ene side at vide noget og på den anden side at mene og tro.
Og dels fordi det religiøse udgangspunkt klart bliver favoriseret, så eleverne altid kommer til at sætte deres tro over enhver viden, de bliver præsenteret for.
Her er der tale om et alvorligt svigt af de elever på de kristne friskoler, der udsættes for det.
Og selvom de danske kreationister, der forsyner dem med materiale ikke er hverken særligt dygtige eller overbevisende, så har de et medansvar i det svigt.
Vi andre har et moralsk medansvar for at gøre opmærksom på ikke alene materialets ubrugelighed, men også faren ved det. Og så har vi naturligvis også et medansvar for at sikre ordentligt og troværdigt materiale om evolution.
Det er baggrunden for det store tværfaglige formidlingsprojekt evolution.dk, med omfattende viden og materiale fra en række af landets førende evolutionsforskere.
Dyrt produceret svindel
En af de største europæiske kreationistiske produktioner er et såkaldt skabelsesatlas i flere bind udsendt af en muslimsk propagandaorganisation med sæde i Tyrkiet under ledelse af Adnan Oktar.
I 2007 blev det udsendt i tyrkiske, engelske og franske udgaver til titusinder af forskere, undervisere, præster og politikere i hele Europa og, om end i mindre grad, i USA.
I modsætning til den klassiske ungjordskreationisme, der antager, at jorden kun er blot 6.000-10.000 år gammel, er Oktars bevægelse gammeljordskreationister.
De anerkender altså, at jorden er mange millioner år gammel. Men alle dyr og planter er blevet skabt på en gang og har aldrig undergået nogen evolution.
Bevidst manipulation
Beviset er her et væld af fossiler stillet op mod nulevende arter, hvor det hævdes, at der er tale om fuldstændig de samme planter eller dyr, og 'enhver' kan se, at der ikke har været nogen udvikling overhovedet fra det flere millioner år gamle fossil til det nulevende eksemplar.
Det er dygtigt og flot lavet, og på folk uden videnskabelig træning kan det også virke meget overbevisende. Alt falder dog sammen som et korthus, når man kigger nærmere på 'beviserne'.
Der bliver snydt, svindlet og bedraget med billeder og beskrivelser i en grad, der virkelig er uhyggelig.
For det viser med al mulig tydelighed, at folkene bag bevidst manipulerer med materialet i en uærlig kamp mod hæderlig og nødvendig evolutionsforskning.
Vårflue-beviset
Et af de bedste eksempler findes i bind 1 af Atlas of Creation. På side 244 ser man en afbildning af en vårflue i rav sat over for en tilsyneladende nulevende vårflue.
Postulatet er, at de to fluer er identiske. Og når man tager de 25 millioner års adskillelse i betragtning, 'beviser' det, at der ikke er foregået nogen evolution.
Det bliver naturligvis fuldstændig ignoreret, at vårfluernes evolution er meget veldokumenteret, og vi i dag kender mere end 12.000 forskellige arter.
Fiskeflue med krog
'Beviset' er imidlertid interessant af en helt anden årsag. Kigger man nemlig lidt nærmere på det 'nulevende' eksemplar, finder man under bugen en stor fiskekrog.
Billedet er taget fra naturfotografen og fluebindingsspecialisten Graham Owens hjemmeside. Det kreationistiske bevis mod evolution her er intet mindre end en smukt bundet fiskeflue.
Vårfluen er tilmed langt fra det eneste insekt Oktars folk har stjålet og brugt uden tilladelse fra Owen. Efter dette er det naturligvis fuldstændig umuligt at tage noget 'bevismateriale' i bogen alvorligt.
Bevaret krog trods photoshopbehandling
Det, der dog stadig undrer mig mest ved denne historie, er, at man i den omhyggelige photoshopbehandling af billedet har bevaret fiskekrogen. Gad vide hvad Oktars folk forestillede sig, at det skulle være?
Onlineudgaven af Atlas of Creation er nu rettet. Men det er heldigvis for sent. Dette eksempel viser med al tydelighed, hvilken uærlighed der ligger til grund for bevægelsen.
Der er intet videnskabeligt belæg for påstandene og intet videnskabeligt grundlag for kritikken af evolutionsteorien.
Det har de tilfælles med alle de kreationistiske grupper, uanset religiøst ståsted og geografisk placering.
Nødvendig forskning i kreationisme
Vi er nødt til at forstå grundene til, hvordan det kan være, at kreationismen i dag bliver mere og mere udbredt, hvorfor det sker på tværs af religiøse overbevisninger, i hvilke sammenhænge det sker, hvilke forskelle og ligheder der er, hvordan der opereres på lokalt plan, hvor mange grupper der er tale om, hvor de findes, hvordan de finansieres, og hvilken betydning deres spredning har for opfattelsen af evolution på tværs af segmenter og landegrænser.
Ellers kan vi ikke gøre noget ved det.
Tiltag og initiativer skal nødvendigvis hvile på et kvalificeret grundlag. Derfor forsker vi på Interdisciplinary Evolutionary Studies, Aarhus Universitet, i udbredelsen af de kreationistiske bevægelser i Europa.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
