Du siger der er mellemformer, ja, men mellem de store hovedgrupper er der ikke. Det pegede Darwin jo også på som en vanskelighed. Og det er jo ikke gået fremad med det selv om der er et stort fossil materiale at høste fra.
 Dette argument er så indlysende noget vrøvl for alle, der har bare et almindeligt kendskab til både fossile og nulevende arters anatomi. De fleste 3-4.klasser, jeg underviste i sin tid på Zoologisk Museum, havde ingen problemer med hverken at identificere f.eks Archaeopteryx ligheder med både fugle og krybdyr, når de så knoglerne - og det var heller ikke svært for dem at forstå, at hvalerne havde udviklet sig fra landdyr, når de så deres skeletter med de bittesmå, ubrugelige men stadig letgenkendelige bagben.
 Et par andre eksempler: Gængs evolutionsteori indenfor fiskene siger, at lungerne gradvis omdannedes fra en åben sæk, der skulle forsyne kroppen med ilt (som hos os) til en lukket svømmeblære, der fungerede som opdriftsorgan. Her kan vi bare se på de levende fisk 1) lungefisk med den oprindelige åbne lunge bevaret, 2) Amia calva med en delvis åben lungelignende svømmeblære, den kan ånde luft ned i, men ikke forsyne kroppen med ilt igennem, og 3) de allerfleste andre benfisk med helt lukket svømmeblære.
 Hos algerne siger evolutionsforskerne, at de primitive, bakterielignende blågrønalger udviklede sig videre til rød-, grøn-, gul- og alle mulige andre alger ved, at én type primitiv alge optog en blågrønalge i sig som "endosymbiont", som skulle lave fotosyntese. Denne endosymbiont skulle gradvis ændre sig mere og mere ved at tilpasse sig sin værtscelle. Og hvad ser vi her:
1) Blågrønalger uden cellekerne, men med en tyk cellevæg af stoffet peptidoglycan ligesom de fleste bakterier, 2) Glaucophyt-alger med cellekerne og en organel (et "celle-organ"), der ligner en blågrønalge, og som endda har en peptidoglycanvæg omkring sig - den er dog blevet meget tyndere, og 3) Rødalger ligeledes med cellekerne og blågrønalge-lignende organel, men nu er peptidoglycanvæggen helt forsvundet.
 QED. Det er blot enkelte eksempler - og det er ikke små ændringer mellem tætbeslægtede grupper: Der er langt større genetisk forskel på blågrønalger og rødalger end mellem et menneske og et birketræ, og selve endosymbiose er hele baggrunden for, at der findes grønne planter, der laver fotosyntese i dag.
Så til Børge og evt. andre kreationistsympatisører: Undskyld mig, men det er simpelt hen utroligt, at man i 2009 kan have så lidt respekt for videnskab.dks læsere, at man kan komme med så håbløst og let påviseligt forkerte påstande.

Hvaler med rudimentære bagben? Pattedyr, der lægger æg? Fugle med klør på forlemmerne ? Firevingede fugle/dinosaurer ? Tja, jeg ved ikke hvad mellemformer er i din biologibog.
Jeg kender ikke begrebet Præget Ligevægt. Men Afbrudt Ligevægt og der af følgende Radiær Speciation kender jeg godt, fremsat af Stephen J Gould m.fl. Fremragende, gennemarbejdede hypoteser og teoridannelser, baseret på iagttagelse og fortolkninger, der kan deles af andre og dermed gøres til genstand for fornuftig debat. Det blev disse begreber også og personligt anser jeg det for noget at det mest inovativt-intelligente, der længe er set i naturvidenskaben - også selv om de ikke var hele sandheden.
Jeg mener iøvrigt at du forveksler sprog og natur på et væsentligt felt. Den eneste enhed i systematikken, der spiller en rolle ude i naturen er art (species). De andre er rent sproglige bestemmelser, klassificeringer der afspejler vores (taksonomernes) bedste bud på hvilke egenskaber der skal tillægges betydning ved klassificeringen af en given organisme. I naturen giver "Pattedyr" ikke mening, så lidt som "Fugl" eller "Karsporeplante". Det er altså sprog, abstraktioner. Alle organismer indskrives historisk i et kontinuum, ikke i adskilte riger, rækker, klasser osv.
De bedste hilsner
WLF

Godt nok, men siden der har været en udvikling, må der jo til tider have manglet noget? Det hele kom jo ikke på een gang, vel? Det har jo udviklet sig! Men de forskellige livsformer opstod fuldt færdige.
At forbinde ved hjælp af ligheder er ikke et godt bevis undtaget for en evolutionist.
--
Jeg siger ikke at der ikke kan være  variation at se inden for en gruppe af dyr, men det er microevolution, ikke det samme som macroevolution. Det sidste er det svære at påvise.
Hovedgrupper er jo skarpt adskilte allerede da de først viste sig. Det siger Darwin jo og kaldte det en vanskelighed og det stadig det samme. Darwin anså fossil materialet for mangelfuldt men det er jo ikke mere tilfældet. Og nu er  virkeligheden, at det ser det dårligere ud end for Darwin, fordi Darwins syn på nogle ting ikke længere kan bruges.
Du siger der er mellemformer, ja, men mellem de store hovedgrupper er der ikke. Det pegede Darwin jo også på som en vanskelighed. Og det er jo ikke gået fremad med det selv om der er et stort fossil materiale at høste fra.
Manglende mellemformer er jo netop årsag til teorier som fx "håbefulde monstre" og "præget ligevægt" og er  dukket op i erkendelse af de manglende mellemformer. Og bemærk venligst hvem der fremsatte  fx teorien om Præget Ligevægt. Ikke hvem som helst! Hvis mellemformerne var der, var der jo ikke nogen grund til at fremsætte en teori omkring de manglende led. 
 
 
 

@ Børge Møller: Tillad mig at kommentere et par punkter i dit indlæg
BM: Desuden er pointet jo at insekter fundet i rav eller som fossiler, ser ud som nutidige insekter gør, fuldt færdige uden mangler. Nutidige insekter fremstår ikke som noget der er ifærd med at udvikle sig fra noget eller til noget og det er også tilfældet med insekter i rav.
WLF: Det ville da også være mærkeligt, hvis de manglede noget. Det har ALDRIG været pointen inden for evolutionsbiologien, at en organisme skulle være mangelfuld. Tvært imod er det dens styrkesider, der gør den egnet til ovelevelse. Her løber du altså døren ind til et rum uden noget som helst indhold.

BM: I det hele taget udviser fossile,r billedet af fuldt færdige dyr og ikke dyr i færd med at ændre sig fra noget eller til noget. De første dyr var også fuldt færdige og dukker pludselig op i de kambriske lag.
WLF: Igen; ethvert dyr, også de tidligste insekter, er fuldt færdige - i egen ret og på det pågældende tidspunkt. Du kan jo kun tale om "tidlige" eller "primitive" former, hvis du kender en senere udviklingslinie. Det primitive Diplur (tidlig insektform, der iøvrigt stadig findes en del arter af) fremstår i Silur som ekstremt avancerede landdyr.
Med mindre vi taler om reduktion af tidligere udviklede kropsdele (fx hvalernes baglemmer, hvis forsvinden kan følges i fossiler gennem lagene), så vil du ikke kunne se på en art, at den er ved at udvikle sig. Det er måske en art, der giver ophav til andre arter, men du vil da snarere se et meget veludviklet dyr med egenskaber, der kan blive til mere. Det er jo det, der er hele pointen.
BM: Evolutionister bruger ligheder mellem fuldt færdige og perfekte organismer for at påvise teorien, men hvor er mellemformerne? Dem skulle der være masser af, sært udseende dyr og insekter, monstre faktisk. Det finder man aldrig. ?
WLF: Det er masser af mellemformer-mange, mange millioner faktisk gennem de sidste godt 400 mio. år - og vi kender også en del af dem selv om de fleste er gået i glemmebogen. Insekter er udviklet på land fra krebsdyrlignende leddyr i Silur (433-410. Det er godt beskrevet med dokumentetaion i mange fund. De er naturligvis ikke monstre - bortset fra at det kandiderer en del nulevende insekter måske nok til alligevel ;-) De vil ligne det, de er: succefulde inskter, hvis særligt veludviklede egenskaber vil gøre dem i stad til at sætte mere afkom i verden og tilkæmpe sig bedre fourageringsmuligheder, end deres knap så veludrustede artsfæller. Der er iøvrigt masser af sært udseende insekter, men de har alle 6 ben. Ellers kan det være småt med lighederne.
Alt afhænger af den tid, det sker på. Den gang fisk gik på land, var de uhyre avancerede og opnåede frit spil på kyster, uden konkurrence. Det kunne kun lade sig gøre, fordi de var de første. Havde fiskehejren allerede været der, ville festen hurtigt have været forbi. Evolution er en dialektisk proces.
De bedste hilsner
WLF

Uden at være muslim tillader jeg mig at betragte eksemplet med vårfluen som et fejltagelse. (er jo også rettet før dette indlæg blev skrevet). Det er jo ganske nemt at finde et rigtigt billede af en vårflue, ikke? og det kan jo ikke være et forsøg på bedrageri at bringe en meget vellignende efterligning. Det betyder jo ikke at resten af de mange eksempler er uægte, vel? På nettet er der flere 100 eksempler på forfatternes hjemmeside. 
Desuden er pointet jo at insekter fundet i rav eller som fossiler, ser ud som nutidige insekter gør, fuldt færdige uden mangler. Nutidige insekter fremstår ikke som noget der er ifærd med at udvikle sig fra noget eller til noget og det er også tilfældet med insekter i rav.  Kig på danske 55 millioner år gamle fossiler i rav, de er jo et eksempel på akkurart det samme. De er lette at finde at finde billeder af på nettet. Der er mange dygtige fossil samlere i Danmark. Check ud på nettet! Bed om billeder på google under fossiler og rav.
I det hele taget udviser fossile,r billedet af fuldt færdige dyr og ikke dyr i færd med at ændre sig fra noget eller til noget. De første dyr var også fuldt færdige og dukker pludselig op i de kambriske lag.
Evolutionister bruger ligheder mellem fuldt færdige og perfekte organismer for at påvise teorien, men hvor er mellemformerne? Dem skulle der være masser af, sært udseende dyr og insekter, monstre faktisk. Det finder man aldrig. ?
Evolutionistiske bedragerier har der jo været mange af, det beviser vel ikke noget absolut, gør det?
 
 
 
 
 
 
 
 
 

@Wilhelm Fabricius
 
Igen tak for dit indlæg. Jeg ser dig som indsigtsfuld, - ellers ville jeg ikke bruge energi på at modsige dig! Der er elementer i dit svar, jeg er helt fortrolig med men også elementer, der kommer lidt bag på mig. Ting jeg er nødt til at give nærmere overvejelse. Specielt inden jeg udtaler mig offentligt omkring dem. – Sceneskift.
 
Du skriver fx:
 
Evolution er dialektiske processer, modsætningerne mellem arterne er oftere komplementære end kontrære, hvis man anskuer det økologisk. Og det skal man, for evolution er resultatet af de økologiske grundprocesser.
 
Det er næsten Bohr’sk. I hvert fald fornemmer jeg her en klar distance til den klassiske darwinisme. ”Modsætningerne er komplementære” sagde Bohr, og mange fysikere er blevet gråhårede af at prøve at forstå dette udsagn. Det er jeg (heldigvis) ikke, men jeg synes, det ville være en videnskabelig gevinst, dersom den biologiske forandringsproces, vi kan iagttage geologisk, arkæologisk og palæobiologisk, kunne sættes ind i en sådan kontext. For det er netop sådan, jeg ser forandringsprocesserne. Når jeg ikke bruger ordet ”evolutionen” her, er det fordi, det begreb tilhører en ret fixeret måde at forstå forandringerne i biosfæren på. Med arbitrære mutationer som omdrejningspunktet.  -  Det komplementære element – der hvor livsformerne BETINGER hinanden, - det er netop der, creationisterne finder deres platform. ”Kan I ikke se det?” – ”Når bakterierne og menneskene er uundværlige for hinanden, MÅ der være en skaber!” – Og det er lige præcist her, vi ikke må afvise dem som uoplyste stakler. Vi er nødet til at tage indvendingerne alvorligt. Gå med modstanden så langt vi formår, og derpå formulere begribelige udsagn og håndgribelige argumenter for umuligheden og uformåenheden  i creationismen. Gør vi ikke det, risikerer vi at ende med et VOGTERNES RÅD overalt!!
 
Vel – det er ikke utænkeligt, at jeg vender tilbage med flere drilske synspunkter. – Jeg har en sæk fuld!! – Ikke for at drille nogen men netop for at udfordre til præcisering af argumentationen. Så mørkemændene ikke ender med at få overtaget! Jeg tænker, at videnskaben er dårligt hjulpet med tornerosesøvn og gensidig rygklapperi. Den selvsupplerende, peer-reviewede videnskabelighed har en lidt kedelig tendens til at gå i stå.
Vi må aldrig glemme, at både Charles Darwin og Albert Einstein m.fl. var særdeles forhadte af datidens peers!
 
Venligst CB

@ CB: Nej, jeg opfatter dig bestemt ikke som kreationist. Når jeg refererede til bogen skyldes det alene, at det var den bog og dens manipulationer, tråden her handler om.
Jeg må fastholde, at udkonkurrering ikke er normen. I den indledende fase af en artsdannelsesproces vil variationerne være små og man ser (historisk, såvel som nutidigt) store ”klynger” af ganske nærtstående arter. Med tiden bliver adskillelserne skarpere, antallet af arter falder måske, måske sker der yderligere artsdannelser. Det er ikke resultatet af en éntydig udkonkurrering. Specialisering og undvigelse af konkurrence er præcis lige så nyttige overlevelsesstrategier som overmatchning og fortrængning.
I de allerførste tider af livets æra var der også stor variation i livsvilkårene. Hvad der måtte vise sig som en fordel på den ene side af en sten, kunne være ubrugeligt på den anden side. Det afhænger af vandstrømme, sollys, stråling, næring, overlejring med sediment osv. Der er utroligt mange variabler for selv de mest ”primitive” organismer. Det er disse variabler, der udgør de komplementære modsætninger til den genetiske variation i organismernes bestande.
Evolution er dialektiske processer, modsætningerne mellem arterne er oftere komplementære end kontrære, hvis man anskuer det økologisk. Og det skal man, for evolution er resultatet af de økologiske grundprocesser. Kampen om knappe ressourcer er kun én parameter. Jagten på uudnyttede ressourcer er en anden og lige så vigtig. Og netop derfor kunne enhver variation i de tidlige stadier være nøglen til fornyet vækst, fri af konkurrencen om en knap ressource. Tænk blot på hvor forskellige kilder, éncellede organismer har lært at optage næring fra. Og jo flere strategier, jo mere komplekse økosystemer, jo mere plads til specialisering, jo mere plads til flere arter. Vi ved også, at kompleksitet og specialisering i sidste ende betyder sårbarhed og at små ændringer i ellers stabile, økologiske forhold kan være katastrofale for netop de specialiserede. Men det giver blot plads til andre, der specialiserer sig under de nye kår. Det handler om rettidighed. Det er rigtigt, at mange arter (de fleste) er uddøde, men at uddø er et matematisk fænomen - ikke et evolutionært.
Det er rigtigt, at hvis den kønnede formeringsproces skulle være opstået på den måde, at der en dag opstod en han, men ingen hun at parre sig med, så havde vi nok ikke hørt mere til den historie. All dressed up and nowhere to go!  som de gode englændere siger. Men forud for den kønnede formering går, som jeg nævnte i mit første indlæg, andre formeringsformer, der også involverer udveksling af genetisk materiale. At slippe halve arveinformationer løs, der skal matche med andre halve arveinformationer, kan for så vidt ske på/i samme individ. Der har i begyndelsen næppe været tale om behov for fremmede individer til at befrugte, det kan forplantningscellerne fra samme individ sagtens klare hos rigtig mange organismer, også i dag. Der behøves faktisk ikke at være tale om forskellige ”halve”, to spejlvendte kan sagtens blive til én. Rekombinationen af gener bliver bare ikke lige så overbevisende. Det sker først, når der kombineres med et naboindivid. Krav om fremmedbestøvning/befrugtning kommer først ind senere i udviklingshistorien og er langt fra gennemført, hverken i plante-, dyre- eller svamperiget. I de øvrige riger giver ”køn” ikke mening i denne sammenhæng.
Mellemformer, som nævnes i dit indlæg, er et mangetydigt begreb og jeg synes vi skal henvise den til en anden udveksling, for ikke at mudre vandene op. Det kom jeg måske til at gøre, ved både at kommentere dit indlæg og sukke over kreationisternes talentløshed i den bog, der var blog-tekstens anliggende. Det vil jeg forsøge at afholde mig fra her, det er nok klogest.
Du henviser til ”neodarwinismen”, men evolutionsforskningens mange, mange discipliner kan ikke samles meningsfuldt i en simpel ”-isme”. Der er tale om rigtig, rigtig mange veje (og vildveje, viser fossilerne os) i evolutionen. Det eneste fælles træk ved al evolution, jeg har kunnet få øje på,  er det frugtbare, dialektiske forhold mellem tilfældighed og nødvendighed i et utal af fremtrædelsesformer.
De bedste hilsner
WLF

@Wilhelm Fabricius
Tak for indlægget. – Jeg håber ikke, jeg skal sættes i bås med kreationister, for der har jeg intet at gøre. Jeg kender ikke selv den omtalte  bog ”Atlas of Creation”, og jeg har egentlig slet ikke lyst til at kende den. Kreationismen giver ikke mig nogen som helst forståelse af hverken livets opståen (eller ikke-opståen!) eller livets forandringsproces/udvikling. Dels ville  en intelligent designer vel ikke lade sine kreationer uddø igen (og flertallet af de arter Jorden har rummet er uddøde), og dels måtte creatøren jo så blot selv være enten opstået eller evig.
Men måske taler vi lidt forbi hinanden omkring evolutionsteorien. Du skriver, at det blev fedt at være eencellet, da livet udviklede sig, fordi … osv. Jo – ingen vil vel  afvise, at biosfæren fungerer, og at de forskellige livsformer betinger hinanden. Men i evolutionsteorien kæmper organismerne om knappe ressourcer, og eksistensberettigelsen for en ny art er, at den er bedre egnet til at udnytte disse knappe ressourcer bedre end den art, den muterer fra. Den tidligere art vil tabe kampen om ressourcerne og forsvinde. Denne mekanisme blev jo ret tidligt forstået i det, man kunne kalde ”neodarwinismen”, og man foreslog derfor teorien om nicher, dvs afgrænsede biotoper hvor en ny art kunne brede sig, uden at den oprindelige art blev påvirket heraf. Min indvending er så, at nogle af de simpleste eencellede livsformer (som fx Escherichia coli) er omtrent OVERALT på planeten og altså aldrig er blevet udkonkurreret. Et parallelt argument kunne bruges ift de mange uddøde mellemformer: Hvorfor er mellemformerne  forsvundet, mens deres oprindelsesart fortsat lever?
Lidt det samme omkring den kønnede formering. Den har store tilpasningsfordele, fordi den store genpulje hele tiden rekombineres. Nye genkombinationer afprøves konstant, og de mest ”fitte” overlever (hvilket vel dybest set er en tautologi). – Men min indvending her handler om den kønnede formerings OPSTÅEN! De første kønnede væsner ville ikke have nogen at parre sig med og ville blot slæbe rundt på et nyttesløst organ. Hvordan det kan være en fordel i overlevelseskampen er mig en gåde.
Men venligst – tillæg mig ikke holdninger, jeg ikke har og heller ikke giver udtryk for! Det virker en smule desperat.
Venligst CB

@ Carsten Brinch:Du spørger: hvordan går det til, at selv de mest primitive, eencellede organismer kan findes overalt på Jorden? Skulle de ikke være udkonkurrerede af overlegne og bedre tilpassede livsformer? Holder de neodarwinistiske nicheteorier her? Holder de overhovedet?
Der er tale om en klassisk forståelsesfejl hér. Det at én gruppe organismer over tid forandres, fx en del af en population af éncellede organismer, betyder ikke at den udkonkurrer alle andre. Det betyder som regel blot, at den udfordrer de omgivende arter til tilpasning. Faktisk blev det mere fedt at være éncellet organisme, da der kom andre til, arter hvis affald man kunne æde, hvis rødder, stængler, blade man kunne vokse på, hvis tarm man kunne kolonisere, hvis lig man kunne leve af i mange generationer. Ingen i denne verden får det bedre under evolutionen, end de encellede, hvilket er helt i overensstemmelse med niche-teorier osv. Teorierne har det fint, tak
Og hvordan kan kønnet formering være opstået ud fra ukønnet? Den kønnede formering har vel først fordele, når en stor genpulje er etableret, hvilket ikke kan forklares på individniveau
Kønnet og ukønnet er såmænd ikke så forskellige og der er mange variationer af "ukønnet formering" der er gået forud for den kønnede. Det du kalder en stor genpulje eksisterede længe, længe før kønnet formering. Det essentielle i evolutionen er variationen og evnen til at "standardisere" denne variation, til en art er etableret. Organismer uden kønnet formering (celledeling eller ukønnet udveksling af genpakker) findes i et fuldstændigt uoverskueligt antal. Med introduktionen af en artspecifik parring af "halve gener" fik evolutionen en stærk motor, idét den kønnede formering er med til at opretholde og forstærke de artsspecifikke træk, der afviger fra nærtstående.Den kønnede formering er iøvrigt i en del tilfælde kombinere med den ukønnede. Dafnier (krebsdyr) og bladlus (insekter) kan have en hel stribe generationer af hunner, fremkommet uden parringer, for så, som en del af livscyklus, at realisere en kønnet generation, der rekombinerer generne. Køn er uhyre plastisk. Hvilket køn krokodiller får afhænge af temperaturen under udrugningen. Fisk kan skifte køn, hvis der er underskud. Mange organismer har to køn.
Der er såmænd ikke meget individniveau at forklare på, når evolution foregår på bestandsniveau. Kønnet formering giver jo fx overhovedet ikke mening på individniveau. det gør kun celledeling. Men allerede når det er sket et par gange, har vi en bestand. Og så gælder der helt andre forhold.
Interessante spørgsmål, men næppe i "falsificerings" kategorien. Der til kommer, at evolution som faktum ikke sådan lader sig falsificere. Det gør isbjørne jo heller ikke. De findes bare. Men teorier om bestemte mekanismer i evolutionen kan - og skal - uafbrudt udfordres, gerne med falsificerings-test.
Problemet med anti-evolutionisterne er, at de ikke ejer hverken kundskaber eller vilje til at producere egen forskning, der kunne gøre det ud for reelle indvendinger. Det latterlige fusk, Peter omtaler i ovenstående artikel, viser kun hvilken afgrundsdyb uvidenhed om selv de mest primitive træk ved insekter, disse tosser har. Hvad troede de fiskekrogen var? Et parringsorgan? De ejer heller ikke ærlighed. De stjæler billeder uden at spørge om lov. Læg iøvrigt mærke til, at hele den omtalte bog afstår fra at bruge rigtige navne på arterne. Bogen er underlødig hinsides ethvert debatniveau. Problemet er at den er tiltænkt mennesker med samme indsigt. Den skal naturligvis ikke vise naturvidenskaben noget som helst. Dens forfattere har helt andre i tankerne: det uvidende publikum, hvis fortsatte uvidenhed er en forudsætning for vedligeholdelse af våset. Og som lader sig duppere af flotte farvetryk og dyr indbinding  Suk.
 

Peter Kjærgaard undrer sig over den store globale tilslutning til kreationismen og spørger fortvivlet: hvordan kan det dog gå til, at mennesker i det 21. århundrede kan være så uoplyste? – Spørgsmålet er ikke stillet sådan direkte, men det er helt tydeligt indholdet af artiklen.
 
Man kunne lidt polemisk svare: det kan det, fordi naturvidenskaben ikke giver tilfredsstillende svar! I stedet for at gå til angreb på de mange mennesker, der ikke kan få evolutionsteorien til at stemme med det, de ser, burde biologer, palæobiologer, evolutionsteoretikere m.fl. gribe i egen barm og anerkende, at der faktisk er vældig mange ting, darwinismen og neodarwinismen ikke kan forklare. Det kan godt være, det er den bedste teori i øjeblikket til at forklare livets diversitet, men der er så mange huller i teoremet, at jeg snart ikke ved, hvilken forestilling, der er mest religiøs: evolutionsteorien eller kreationismen. Ingen af dem må tilsyneladende kritiseres!
 
Nu er det jo sådan, at en videnskabelig teori aldrig kan bevises – kun sandsynliggøres. Jo flere iagttagelser der støtter teorien, des større kraft får den. Derimod kan blot en enkelt iagttagelse (der kan dokumenteres, selvfølgelig), der strider mod teorien, falsificere denne. Så forklar lige dette:  hvordan går det til, at selv de mest primitive, eencellede organismer kan findes overalt på Jorden? Skulle de ikke være udkonkurrerede af overlegne og bedre tilpassede livsformer? Holder de neodarwinistiske nicheteorier her? Holder de overhovedet?
 
Og hvordan kan kønnet formering være opstået ud fra ukønnet? Den kønnede formering har vel først fordele, når en stor genpulje er etableret, hvilket ikke kan forklares på individniveau.
 
Bare lige til en start.

"Race" er et umuligt begreb når det kommer til mennesket.
Hvis Lars Løkke Rasmussen er "hvid", og Nelson Mandela er "hvid", hvorfor er Barack Obama også anset for at være "sort"? Obama har "hvid" mor og "sort" far.Det er muligt, at man kan sige hvilken "race" et menneske tilhører, hvis det ligger i ekstremerne, men problemerne begynder lynhurtigt, jo mere "mixed" "racerne" bliver. Et godt eksempel er Tiger Woods: Hans far er 50% afrikansk-amerikaner, 25% kineser og 25% amerikansk-indiansk. Hans mor er 50% thai, 25% kineser og 25% hollandsk.Hvad "race" er Tiger Woods? Øeh...M.h.t. Intelligent design og race:Intelligent Design betyder, at enhver ændring der overlever, er et fremskridt i forhold til tidligere generationer. Alle stadier af ændringer tillægges en værdi, bestemt af den guddommelige plan. Eftersom en lys hudfarve er en intelligent designet ændring fra en mørk, lærer eleven derfor, at Gud har bestemt, at hans klassekammerat fra Afrika har mindre værdi end ham selv, og befinder sig på et mindre udviklet stade.
Det er blot en af konsekvenserne af at indføre Intelligent Design på skoleskemaet.

Hvis kreationisterne opgiver ideen om et perfekt skabt menneske af en overnaturlig skaber, må de også opgive et af de mest fundamentale dogmer i deres religion. Så uagtet hvad virkeligheden er, holder de fast i denne forestilling.

Og menneske raserne skyldes at forskelige guder har skabt deres egne folk, eller hvad?

Kim,De danske kreationister, der står bag forlaget Origo (der har produceret undervisningsmateriale til skolerne), argumenterer for, at netop hunden er et eksempel på intelligent design: En overordnet indgriben resulterer i det ønskede slutresultat.Deres argumentation går på, at da mennesket også er et ønsket slutresultat, må intelligent design være den korrekte forklaring, og evolution den forkerte.Det svage led i netop den argumentation er selvfølgelig, at ingen arter - heller ikke mennesket - er et slutresultat, men blot et stade på vejen. Men kreationister er nødt til at holde fast i den, da deres bibel dekreterer, at mennesket er sat til at herske over alle dyr:Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«  Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«1. Mosebog, kap. 1, v.26-28.Hvis kreationisterne opgiver ideen om et perfekt skabt menneske af en overnaturlig skaber, må de også opgive et af de mest fundamentale dogmer i deres religion. Så uagtet hvad virkeligheden er, holder de fast i denne forestilling.

Men en simpel observation af nutidens hunde-"racer" burde vel kunne overbevise hvem som helst om at evolution er MULIG ? Menesket avler hunde med meget forskellige egenskaber og udseender og hvis man får en "stabil" stamme, opretter man klubber for avlere af hunderacen Chow-Chow, Belgisk Schæfer, DværgPincher eller what-ever.
At naturen, gennem naturlig udvælgelse - f.eks. findes der ikke ret mange albinoer i dyreverdenen, men generne er dog til stede - de er blot ofte ikke overlevelsesdygtige, at naturen favoriserer dyr, som har de bedste overlevelsesbetingelser er da indlysende ?
Der er vel ingen måde at få creationisterne til at acceptere at de fundamentalt IKKE har ret ?
 
Mvh Kim

Vrangforestilling: En idé eller forestilling, som for personen fremtræder fuldt virkelig, men som ikke objektivt er forankret i realiteterne.
Ivar: Det samme kan jeg så sige om din forestilling om, at der ikke er noget bevis for tyngdekraften... Her, lad mig demonstrere: Tag en kop og løft den op. Slip den så. :DTadah: Tyngdekraft. Tyngdekraften er derfor på ingen måde baseret på tro, hvad er det dog for noget sludder at fyre af???At fysikerne stadig søger den kvantemekaniske beskrivelse af samme kraft, er ikke det samme som at kraften er et tros-spørgsmål...
"Mange naturvidenskabelige teorier var også blevet opgivet hvis forskerne havde forstået det egentlige kosmologiske indhold i tidligere kulturers religiøse/mytologiske overlevering."
Her er der til gengæld tale om tro. Det ved du jo ikke, Ivar. Og det skal du skrive.

Enig med Malene om det med "tro" og konklusioner der drages på forhånd, hvilket vel er en logisk følge af det at tro uden at vide?
Men måske stikker problematikken meget dybere end man skulle tro? (sic) "Religion er en kulturelt accepteret vrangforestilling", skriver Malene. Er det ikke også en konklusion som er "draget på forhånd"? Det er vel hvad vi gør når vi ikke har sat os grundigt ind i et emne før vi udtaler os om det, ikke sandt?
- Uden at tage stilling hverken for eller imod religion eller naturvidenskab, så har begge områder jo deres trosforestillinger som de ikke har løftet bevisførelsen for. F. Eks. kan naturvidenskaben ikke løfte bevisførelsen for "tyngdekraften" der rider naturvidenskaben som et spøgelse som skaber en masse anomalistiske resultater, som naturvidenskaben ikke kan forklare. 
- Jeg går ikke ind for en religion som er baseret på uforståelige dogmer og bogstavtro forståelse, men jo mere man tolker de mytologiske/religiøse overleveringer ind i en kosmologisk og menneskelig udviklingsmæssig virkelighed, jo mere sandhedsværdi får de mytologiske/religiøse forklaringer.
Hvis creationisterne havde anvendt en sådan indfaldsvinkel til fortællingen om Skabelsen, så havde de nok opgivet enhver dogmatisk indstilling.
Men det samme gælder faktisk naturvidenskaben: Mange naturvidenskabelige teorier var også blevet opgivet hvis forskerne havde forstået det egentlige kosmologiske indhold i tidligere kulturers religiøse/mytologiske overlevering.
Naturfilosof Ivar Nielsen - www.native-science.dk og www.cosmology-unified.dk

Forskellen er vel, at videnskaben accepterer at tingene ændrer sig - og at videnskaben netop søger forklaringer, og er åbne for uventede svar på undersøgelser... "Kreationsismen" (som nævnt ovenfor) passer verden ind til deres konklusioner - og åbenbart også deres undersøgelser... Man skal jo ikke spørge, hvis man ikke kan lide svaret...
Jeg kunne godt tænke mig at kreationisterne fik downloadet den komplette artsliste for hele verden (universet?) - så ved vi også, om der er intelligent liv på andre planeter, og hvorhen vi skal sende beskederne til dem? Hvis altså deres guder vil lade os lege sammen?

I forlængelse af Claus Larsens svar til Dan Broe: De helt store linier i dyrelivet blev grundlagt i Kambrium for ca 600 millioner år siden. I systematikken taler man om riger, række osv. Jo højere oppe i systematikkens hierarki, jo mere grundlæggende forskelle. På rige-nievaeu arbejder man p.t. med 8 riger, hvor af kun dyr, planter, svampe og chromister har flércellede organismer. Udskillelse på dette niveau er med andre ord ikke noget der er sket ret mange gange. Mig bekendt kendes ikke komplet uddøde riger med flércellede organismer.
Næsten alle dyrerækker (Række = Phylum) blev grundlagt allerede i Kambrium. "Den kambriske eksplosion", der meget levende er beskrevet i S J Goulds "Forunderlige liv", frembragte et hav af dyreformer, hvoraf mange forsvandt igen. Fra denne periode kender vi til adskillige uddøde rækker.
Dyreklasser har udskilt sig senere, men tænk på at siden "hvirveldyrene" dukkede op for næsten en halv milliard år siden, er kun hajer/rokker, benfisk, padder, krybdyr/dinosaurer/fugle og pattedyr blevet differentieret så meget, at vi vil placere dem i selvstændige klasser. Gennemsnitligt måske hver 100 millioner år.
Langt, langt de fleste forandringer sker inden for velkendte rammer. Antallet af benpar, som Claus også nævner, varierer inden for den enkelte leddyrgrupper, men de er (som regel) let genkendelige som leddyr.
På artsniveau sker der ændringer hele tiden. Men når de fleste af os finder et forstenet søpindsvin synes vi det ligner så meget, at det da må være det samme som det, vi kan købe hos en velassorteret fiskehandler. Det er det bare ikke. Det er disse overfladiske ligheder Atlas of Creation spiller på.
Selv om Jorden har været igennem et par voldsomme begivenheder med masseuddøen, så er det sjældent at dyregrupper forsvinder komplet. De mest berømte eksempler på dette er trilobitter og ammonitter. Ellers fortsætter livet snart hid, snart did med tilpasninger, modifikationer, ophørsudsalg og - ind imellem - en succesrig ny prototype.
Selv de mest indlysende mega-fordele optræder sjældent. Blandt hvirvelløse dyr er det fx kun insekterne, der kan flyve og vi kender i fortiden heller ikke til flyvende edderkopper eller krebsdyr, selv om der principielt intet ville have været i vejen for det.
Med venlig hilsen
Wilhelm

Enig med Malene om det med "tro" og konklusioner der drages på forhånd, hvilket vel er en logisk følge af det at tro uden at vide?
Men måske stikker problematikken meget dybere end man skulle tro? (sic) "Religion er en kulturelt accepteret vrangforestilling", skriver Malene. Er det ikke også en konklusion som er "draget på forhånd"? Det er vel hvad vi gør når vi ikke har sat os grundigt ind i et emne før vi udtaler os om det, ikke sandt?
- Uden at tage stilling hverken for eller imod religion eller naturvidenskab, så har begge områder jo deres trosforestillinger som de ikke har løftet bevisførelsen for. F. Eks. kan naturvidenskaben ikke løfte bevisførelsen for "tyngdekraften" der rider naturvidenskaben som et spøgelse som skaber en masse anomalistiske resultater, som naturvidenskaben ikke kan forklare.
- Jeg går ikke ind for en religion som er baseret på uforståelige dogmer og bogstavtro forståelse, men jo mere man tolker de mytologiske/religiøse overleveringer ind i en kosmologisk og menneskelig udviklingsmæssig virkelighed, jo mere sandhedsværdi får de mytologiske/religiøse forklaringer.
Hvis creationisterne havde anvendt en sådan indfaldsvinkel til fortællingen om Skabelsen, så havde de nok opgivet enhver dogmatisk indstilling.
Men det samme gælder faktisk naturvidenskaben: Mange naturvidenskabelige teorier var også blevet opgivet hvis forskerne havde forstået det egentlige kosmologiske indhold i tidligere kulturers religiøse/mytologiske overlevering.
Naturfilosof Ivar Nielsen - www.native-science.dk og www.cosmology-unified.dk

Problemet med folk som kreationisterne er ganske enkelt, at de HAR draget en konklusion. Og alt hvad de støder på, skal pinedød passe med den konklusion. Det er i det hele taget problemet med "tro" (faith) ... Hvad der end sker, hvad der end hænder, så bliver det tvunget ind i en forklaringsmodel som er urokkeligt konservativ - og det, der ikke passer med modellen, bliver smidt væk, istedet for at give anledning til en revision af modellen/konklusionen.Videnskab derimod ændrer sig, hvis i lyset af nye data og fakta.
Religion er en kulturelt accepteret vrangforestilling. Vi accepterer i vores samfund, at folk render rundt og tror på noget, der absolut de ikke KAN bevise (og bevisbyrden ligger nu engang på de, der påstår noget), og som oven i købet - i lande som USA - betyder, at børn bliver fyldt med løgn og ammestuehistorier. Hvis jeg til gengæld løb rundt og påstod at jeg var Napoleon, ville jeg øjeblikkeligt blive spærret inde på et psykiatrisk hospital og få kærlig behandling.

Selvom arter generelt udvikler sig over tid, er tid ikke nødvendigvis lig med ændring.Hvis en art har udviklet sig til et stade hvor lige netop den "version" er tilpasset miljøet langt bedre end hvad efterfølgende ændringer, er der ingen grund til ændring.Hvirveldyr har f.eks. stadig 4 lemmer til fælles, fordi lige netop den sammensætning har vist sig mere effektiv end 5 eller 3. For insekter har 6-bens modellen vist sig at virke bedre.På en måde kan man sige, at en art som dolkhalen, der stort set ikke har ændret sig i over 400 millioner år, er langt bedre tilpasset end f.eks. mennesket. Som overlevende art er den en større "succes" (hvis man kan bruge et sådant udtryk uden at forfalde til forestillinger om et slutprodukt) end os.If it ain't broke...

Nu er det sikkert et dumt spørgsmål, men jeg har selv fundet forsteninger og kan let se hvilket dyr det var, det burde jeg vel ikke kunne?
Hvorfor er der ingen forskel mellem de dyr der blev forstenet for millioner af år siden og nulevende eksemplarer af samme dyr?
Skulle de ikke være ændret over tid?