De bedste artikler om rumfart på Videnskab.dk
2. september 2015 lykkedes det Andreas Mogensen at blive den første dansker i rummet. I den forbindelse har Undervisning.Videnskab.dk samlet en oversigt over nogle af vores bedste artikler om rumfart.

NASA's Space Launch System (SLS) skal kunne sende astronauter på rejse i Solsystemet i løbet af 2020'erne. (Illustration: Shutterstock)

NASA's Space Launch System (SLS) skal kunne sende astronauter på rejse i Solsystemet i løbet af 2020'erne. (Illustration: Shutterstock)

Danmark er med Andreas Mogensens første rumrejse blevet del af en eksklusiv gruppe af lande, der sender astronauter på opdagelse i rummet.

Men hvorfor er rumrejser så betagende, hvad kræves der egentlig af astronauter for at kunne tage på rumfart, og hvordan udnytter rumteknologien fysikkens love? Få svaret i denne artikelsamling om rumfart til undervisningsbrug for gymnasielærere - og elever.

Oversigten består af i alt 12 præsentationer med links til udvalgte artikler og videoer om rumfart samt en faktaboks med arbejdsspørgsmål til udvalgte artikler. Materialet kan både bruges som inspiration og supplerende materiale i et undervisningsforløb om rumfart, heriblandt til opgaver og oplæg inden for fagene fysik, astronomi, teknologi og biologi.

Rumrejser kræver udholdenhed og tålmodighed

Rumflyvninger handler om raketteknologi og menneskets tekniske formåen. Men de er også et vidnesbyrd på, hvad astronauter fysisk og mentalt kan udholde under ekstreme forhold i rummet. Klik eksempelvis på det interaktive element ‘Klik, træk og zoom: Få overblik over Andreas Mogensens mission’, der giver en detaljeret oversigt over nutidens rumrejser eller prøv at se animationsfilmen ‘Tegnefilm: Andreas Mogensen fortæller om sin rumrejse’, der beskriver, hvad der krævedes af den danske astronaut for at blive udvalgt til et ophold på Den Internationale Rumstation.

Rummet er en ekstrem arbejdsplads

Fakta

Arbejdsspørgsmål

Her kan du finde arbejdsspørgsmål til tre artikler på Videnskab.dk

'Rumfartens tre udfordringer'

'Sådan overlever astronauter i rummet'

'50 år med rumvandringer'

Miljøet i rummet er ekstremt og dermed en udfordrende arbejdsplads for astronauter. Hvis de skal overleve, må de træne hårdt, da de er fuldstændig afhængige af deres udstyr - og hinanden. Dette belyses i artiklen 'Sådan overlever astronauter i rummet', hvor leder af astronaut-træningen på European Space Agency (ESA), Loredana Bessone, forklarer om miljøet i rummet og om, hvordan astronauterne trænes til at modstå de barske prøvelser.

Farlige rumvandringer

Astronauters missioner indebærer sommetider en nervepirrende og farlig rumvandring uden for et rumskib. Det sker eksempelvis, når dele af en rumstation skal repareres eller ved en månelanding. Rumvandringer er med andre ord den ultimative prøvelse for astronauter. I artiklen ‘Andreas Mogensen får ikke lov til at vandre i rummet’ opstilles både kriterier og ricisi forbundet med en rumvandring. Se også artiklens flotte billedgalleri og video, hvor Andreas Mogensen øver sig i rumvandring i et stort vandbassin i Houston, USA.

Rumfart gennem 50 år

Mennesket har længe været fascineret af flyvninger i rummet. Helt tilbage til de gamle grækere, under Renæssancen og med rumkapløbet efter 2. Verdenskrig mellem USA og Sovjetunionen, der handlede om at blive den første nation i rummet og på Månen. I dag har over 500 astronauter og kosmonauter opholdt sig i rummet, og det har ind imellem været meget tæt på at gå galt. I artiklen '50 år med rumvandringer' gives et overblik og videnskabelige forklaringer på nogle af de mest spektakulære oplevelser af den farlige slags.

Fremtidens rumfart

I artiklen 'Tegnefilm: Andreas Mogensen fortæller om sin rumrejse' kan du høre den danske astronaut Andreas Mogensen selv fortælle om sin rummission. Illustration: Screendump / ESA

Rumfart bidrager med værdifuld viden om universet. Samtidig har rumteknologi også introduceret mennesket for opfindelser som GPS-navigation, overvågningssystemer og global telekommunikation. Vil det samme gøre sig gældende i fremtiden, eller er der grænser for, hvad vi kan opnå inden for rumflyvning? Disse spørgsmål behandles i artiklen 'Rumfartens tre udfordringer', der går i dybden med tre af rumfartens største udfordringer. Læs også analysen 'Hvad betyder de mange raket-uheld for fremtidens rumfart?', hvor de økonomiske konsekvenser for rumfart belyses. 

Rumteknologi

Eksperter udvikler løbende avancerede teknologiske løsninger til rumfart. I artiklen 'Hvordan kan en raketmotor virke i rummet, hvor der ikke er ilt?', forklarer Peter Madsen fra RaketMadsens Rumlaboratorium, hvordan en raketmotor kan fungere i det iltløse rum. Men kan fysikkens love ligefrem omgås ved hjælp af rumteknologi? Få svaret i artiklen 'Hvorfor kan man ikke flyve hurtigere end lyset?', hvor Einsteins relativitetsteori ridses op, og der gives svar på, hvor hurtigt et rumskib teoretisk set kan bevæge sig i rummet.

Astronauterne egne oplevelser

Astronauterne selv har hver deres oplevelse af, hvad en rumrejse indebærer af strabadser. I videoen 'Tag på tur til Jorden med en astronaut' fortæller astronauter i en række interviews om deres egne indtryk på turen hjem til Jorden efter et ophold i rummet. Du kan også få et indtryk af, hvilke kræfter der er på spil, når astronauter sendes afsted i ESA's knap fem minutter lange video i artiklen 'Gense opsendelsen af Danmarks første astronaut', eller se Andreas Mogensens ankomst til Den Internationale Rumstation og få astronauternes kommentarer i videoen 'Her ankommer Andreas Mogensen til rumstationen'.

Du kan hente mere inspiration på Videnskab.dk’s undervisningssite, hvor vi har samlet flere artikler om rumfart, herunder en tema-udgave om 'Rummet', der blandt andet har fokus på rumforskning- og historie. Du kan også gå på opdagelse i Videnskab.dk’s arkiv og finde endnu flere artikler om rumfart

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker