Videnskaben bag softice
En halvfærdig is med masser af luft i. Det er, hvad du får, når du spiser softice i sommervarmen.
softice videnskaben bag is

Her får du grunden til, at softice er så lækker, blød og cremet, mens hjemmelavet is ofte er fuld af iskrystaller. (Foto: Shutterstock)

Her får du grunden til, at softice er så lækker, blød og cremet, mens hjemmelavet is ofte er fuld af iskrystaller. (Foto: Shutterstock)

»Adr såfdais, det kan man da ikke spise, det er lavet på svinefedt.«

Den bemærkning hører man tit, når talen falder på softice - den bløde is, der sprøjtes direkte ned i isvaflen.

Men Ditte Frederiksen, PR-ansvarlig for Frisko, bliver helt træt i stemmen, når hun bliver spurgt, om det er rigtigt:

»Det er et rygte, som ikke vil dø, men det har ikke noget på sig. Der er altså ikke svinefedt i softice.«

Til gengæld er der masser af luft i isen, og det er en af hemmelighederne bag softice, der faktisk er en slags halvfærdig is. Anders Ola Karlsson, adjunkt på institut for Fødevarevidenskab og Mejeriteknologi på Københavns Universitet, forklarer:

»Når du står med en softice i hånden, står du faktisk med en halv-stadie is. Den is, vi køber i pakker i supermarkedet, får i princippet den samme behandling, som softice. Men i stedet for at pakke den i pakker, og fryse den ned til minus 18 grader, så hældes softice, der er cirka minus 4 grader kold, op i vafler og spises,« fortæller Anders Ola Karlsson.

Bliver til is på få sekunder

Inde i softicemaskinen ligger den færdige isblandning i køleskabstemperatur (plus 4 grader). Her er den altså ikke blevet til is endnu.

Når ispigen m/k trækker i håndtaget på softice-maskinen, pumpes blandingen op gennem et cirka 50 centimeter langt rør.

Langs rørets inderside sidder en skraber, som sørger for at blande luft ind i isblandningen, samtidig med at den fryser til is.

Og voilá: Ud kommer den færdige is på få sekunder.

Luften giver luft en dejlig blød konsistens. Luften virker også som 'isoleringsmateriale', lige som luften i vinterjakkers isoleringsmateriale, og den sørger for, at isens temperatur ikke stiger så hurtigt, og dermed smelter isen ikke.

Hurtig frysning forhindrer iskrystaller

»Du har jo nok prøvet at sætte tænderne i en hjemmelavet is, der, på trods af de gode hensigter og det store arbejde, ikke var det store kulinariske eventyr. Fordi det, der skulle være en lækker cremet sag, var en knasende oplevelse,« siger Anders Ola Karlsson. 

»Det er, fordi frysningen ikke sker hurtigt nok, og dermed dannes der mange og store iskrystaller. Og de vokser med tiden. Jo længere tid isen ligger i fryseren, desto flere og større iskrystaller dannes der,« forklarer han.

»Det sker ikke i en softice-maskine, fordi frysningen er meget mere effektiv og hurtigere. Og det er godt, for vi er ikke særlig glade for at finde iskrystaller i vores is,« konstaterer Anders Ola Karlsson.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: