Undervandsdroner dykker ned under overfladen på Antarktis
Under isen på Antarktis gemmer sig et hav af hemmeligheder. Nu kan forskere komme tættere på dem – helt uden at blive våde. Se i videoen, hvordan deres hemmelige våben, undervandsdronen, søsættes.

Tidligere har et kig under den antarktiske havis været forbeholdt et begrænset antal af specialtrænede dykkere.

Nu kan et forskerhold fra Aarhus Universitet droppe både ilttank og våddragt, mens deres 2,5 meter lange undervandsdrone klarer svømmeturen for dem.

»Dronen er egentlig udviklet til at undersøge havbunden og for eksempel kortlægge sedimenttyper, men vores australske kollegaer har bygget dronen om, så den nu kigger opad mod bunden af havisen og måler på det lys, der kommer gennem isen med et radiometer,« fortæller Lars Chresten Lund Hansen, der er en del af forskerholdet i Antarktis, og som til dagligt er lektor ved Aarhus Universitet.

Undervandsdrone skal møve sig forbi sæl

Temperaturen måler minus 15 grader og vandtemperaturen gennemsnitligt minus 2.

Her på den antarktiske havis har de danske forskere slået lejr, hvor de fra et telt sender undervandsdronerne ned under den to meter tykke havis. Målet er at blive klogere på de alger, som vokser på bagsiden af isen.

I videoen kan du se, hvordan forskerne sænker dronen ned i et 3 x 1 meter hul i vandet, altså efter de har passeret en mindre udfordring.

En 500 kg tung Weddelsæl bestemmer sig nemlig for at holde et tiltrængt hvil i ishullet.

Alger sætter gang i livet under isen

Når dronen får manøvreret sig forbi sæler og andet godtfolk, sørger et radiometer for at måle, hvor meget lys der optages under isoverfladen. Disse målinger skal i sidste ende fortælle forskerne noget om isalgernes form, mængde og placering.

»Isalgerne står for 15-20 procent af primærproduktionen i det antarktiske hav. De er særligt vigtige, fordi de udnytter det svage lys om foråret, hvor der ikke er andre primærproducenter til at producere føde og energi til resten af fødekæden«, forklarer Brian Sorrell, der er en del af holdet på Antarktis og til daglig lektor ved Aarhus Universitet.

Når Solen begynder at skinne om foråret, holder algerne maverne mætte på mikroorganismer og dyreplankton.

De er altså med til at sætte gang i livet under isen efter en lang og iskold vinter, og viden om algernes formering kan være af afgørende betydning for det antarktiske økosystem.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk