Tænk, hvis skyggerne på feriebillederne fra Tyrkiet ændrede sig med solens bane over den danske himmel. Og genskinnet i den tyske turists pande reagerede realistisk på, hvordan du holdt billedet.
Sådan ville et feriefoto kunne reagere på omgivelserne, hvis det var blevet taget i 6D, som nu er en realitet. En gruppe forskere fra Massachucetts Institute of Technology (MIT) og Max-Planc Instituttet i Saarbrücken har nemlig fremstillet verdens første 6D-fotografi, som for nylig blev præsenteret på computermessen SIGGRAPH.
For at opnå 6D-effekten har forskerne kombineret forskellige optiske lag. Resultatet er et meget realistisk billede af en flaske, hvis skygge bevæger sig, alt efter hvordan den bliver lyspåvirket. Og som har et genskin som fra en virkelig flaske.
»Der er nogle umiddelbare muligheder i den her teknik. Særligt for designere og reklameindustrien. Med et 6D-billede af en mands køkken, kan du på forhånd vise ham, hvordan det vil ud, hvis han skifter lampe i det. Og i et reklamevindue vil en reklame kunne følge dagens gang. Bliver det gråvejr, vil den indrette sig efter det,« siger Niels Jørgen Christensen, lektor på Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Informatik og Matematisk Modellering.
Fra 3D til 6D
Teknologien, som bruges til at skabe 6D-effekten, er en videreudvikling af en gammelkendt teknik. Du kender den sikkert fra postkort og linealer, hvor nogle riller i et plastiklag betyder, at en tegning rør på sig, når du bevæger den op og ned. Der er, hvad man kalder et 3D-billede.
Ved at udvikle den teknik fra kun at være riller på én led, til at lave riller på både tværs og langs af billedet, skabes der helt nye muligheder for bevægelse i det. Nu kan billedet ændre sig, både når beskueren bevæger hovedet op og ned, og når han går til siden. Det er hvad man kalder et 4D-billede.
\ Fakta
VIDSTE DU
6D-billeder skal ikke tilføjes anden energi, end lyset der falder på dem.
Teknologien kan bruges til at lave animationer, som ændrer sig med solens gang hen over himlen. Det kunne være et portræt, som langsomt skiftede fra barn til gammel hen over dagen.
Selvom hologrammer kan ændre sig alt efter, hvor du står i forhold til dem, er de ikke i 6D. På selv det bedste hologram ændrer skygger og genskær sig nemlig ikke efter omgivelserne.
For at tilføje to ekstra dimensioner, så billedet bliver et 6D-billede, har man opfundet et nyt, lysfølsomt linsesystem. Når det tilføjes til 4D-billedet, kan billedet også ændre sig, alt efter hvorfra det bliver belyst.
6D-billedet forholder sig altså både til den måde, som beskueren står foran billedet på. Det kan bruges til at lave et realistisk genskin. Og det forholder sig til, hvordan lyset faldet på det. Det kan udnyttes til at lave realistiske skygger.
Mulighed for nye computerspil
Niels Jørgen Christensen ser også muligheder i teknikken, når det gælder hans eget forskningsfelt, som er computergrafik.
»Teknikken skaber mulighed for at optage og registrere, hvordan materialer reagerer under forskellige belysningsforhold og derefter at kontrollere belysningen af materialerne, når de bliver gengivet på en skærm. Man kunne forestille sig, at computerspil og spillefilm kunne bruge den teknologi. I så fald ville det for eksempel blive muligt at 'se rundt om hjørner' i 3D-computerspil ved blot at bevæge hovedet lidt til den ene side,« siger Niels Jørgen Christensen.
Men der vil nok gå et stykke tid, før 6D-teknologien bliver hvermandseje. I øjeblikket koster det omkring 150 kroner at fremstille blot én 6D-pixel. Og når der kræves tusindvis af pixels for at lave et billede med et genkendeligt motiv, anslår forskerne, at der vil gå omkring 10 år før, teknologien vil slå folkeligt igennem.
