Mennesket har været fascineret af ild, siden den første hulemand slog to flintesten mod hinanden og tilfældigvis opdagede, hvad gløderne fra dette sammenstød kunne udrette. Men selvom vi har kendt til ild så længe, kæmper vi stadig med at forstå det fulde omfang af dens egenskaber.
Nu har to ingeniører fra Brigham Young University kastet sig over den store opgave, det er at rekonstruere ild digitalt.
Første 3D-gengivelse af ild
Forskerne, Tadd Truscott and Dale Tree, bruger højhastighedskameraer, som fanger ilden fra alle vinkler, samt computeralgoritmer, som sætter tal på ildens bevægelser.
På den måde er det lykkedes dem at lave en 3D-gengivelse af ild - det er første gang, nogen har gjort det.
Helt præcist hvordan de gjorde det, og hvordan det endte med at se ud, kan du se i videoen herover.































