Det første, der møder synet, er en hvid næsten selvlysende robot med et venligt ansigt. Dens øjne blinker, mens den står og ser sig omkring og smiler til de forbipasserende.
Lidt længere væk fanger en hurtig bevægelse opmærksomheden. En kvinde forsøger leende at komme af vejen, skarpt forfulgt af en meterhøj, talende robot, der drillende bevæger sig hen mod hende.
Vi er på robotmessen 'InnoRobo' i Lyon, Frankrig, hvor robotudviklere fra hele verden er samlet for at vise deres nyeste teknologier frem.
Det er tidlig morgen, men lyden af mange hundrede mennesker stiger allerede til vejrs i den oplyste, topmoderne hal. Og for en stund får fascinationen af robotter de besøgende til at glemme alt om tiden.
Barnerobot tiltrækker flest nysgerrige
Robotterne er alle inden for kategorien ’servicerobotter’ - robotter, der er designet til at hjælpe os mennesker på arbejdet, i industrien og landbruget eller i hjemmet.
\ Fakta
Klik på det øverste, store billede for at se flere robotter fra InnoRobo.
Besøgende myldrer rundt mellem standene med store øjne og deres smartphones ved hånden, klar til at tage billeder af robotterne eller filme dem, når de er i aktion.
Det helt store tilløbsstykke er en lille, barnelignende robot med et rundt ansigt og store øjne. Robotten er programmeret til at række ud efter en rød bold, så snart bolden kommer ind i dens synsfelt. Og når det lykkes den at få fat i bolden, breder et smil sig på dens ansigt – en seance, der konstant tiltrækker en stor rundkreds af billedknipsende, nysgerrige mennesker.
I en anden stand morer en lille dreng sig med at få en robot-dino til at spise et medfølgende plastikblad. Dinosauren og dens brødre lukker kælent øjnene, når de bliver strøget over ryggen til stor morskab for børn og voksne, der gerne må klappe og lege med de små dyr, der vralter rundt og udstøder babylyde.
Robotsælen Paro er også med
Udstillerne kommer blandt andet fra Frankrig, England, Spanien, Italien, Japan og Sydkorea og inkluderer nogle af de allermest kendte udviklere i robotverdenen.
For eksempel den japanske forsker Takanori Shibata, der står bag robotsælen Paro – en terapi-robot, som flere danske plejehjem og demenscentre har taget sig.
Paro ligger på et bord og glipper med sine store, sorte øjne, hvilket udløser masser af kærtegn fra forbipasserende. Den har en lyserød sut i munden, som ved nærmere eftersyn viser sig at være en oplader.
»Der er sikkert mange, der kender Paro på nuværende tidspunkt, men jeg er med på InnoRobo, fordi Paro er under konstant udvikling. For tiden er jeg i gang med at udvikle nye programmer, der tilpasser Paro helt præcist til bestemte grupper af mennesker, fordi jeg har fundet ud af, at Paro skal reagere anderledes på demente end på børn med ADHD,« siger Takanori Shibata.
Førende robot er 40 minutter om at dække bord
Ved synet af de førende robotters formåen på InnoRobo, er det dog tydeligt, at der stadig er et stykke vej, før man som forbruger kan forvente at få en personlig hjælpe-robot i hjemmet - medmindre man er meget tålmodig og meget rig.
Eksempelvis præsenterede den amerikanske virksomhed Willow Garage - en af pionererne inden for udvikling af hardware og software - en video af deres fremmeste robot, hvor den dækker et simpelt bord. Robotten hedder PR2 og koster cirka 400.000 dollar, svarende til omtrent 2.250.000 danske kroner. Den er i dag 40 minutter om opgaven.
Alligevel er både forskere og udviklere på InnoRobo enige om, at salget af servicerobotter vil stige eksplosivt de næste 10 år, og at udviklingen kommer til at ske ved hjælp af software-deling 'i skyen' - en betegnelse, der henviser til, at brugere opbevarer og henter filer på fjerne servere via internettet.
En tendens, der måske kan blive kvantespringet inden for robotudvikling. (Læs også artiklen: ’Genbrug af software vil revolutionere robotterne’)
Besøgende flokkes omkring den lille robot, iCub, der minder om et lille barn. Robotten forsøger at få fat på den røde bold, og sålænge det ikke lykkes, vender hans mundvige nedad som på billedet. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
Den venlige ’Sociobot’ er designet til at kommunikere med mennesker – for eksempel kan den byde velkommen på adskillige sprog og underholde gæster med hyggelig konversation eller en lille sang. ’Sociobot’ er en billigere udgave af storebroren ’ Robothespian’, som bl.a. NASA har købt til sit Kennedy Space Center, hvor den byder velkommen ved indgangen. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
Det italienske forskningsinstitut IIT står bag InnoRobos allerstørste attraktion: Den lille barne-robot ’iCub’, der er på størrelse med et barn på 3-4 år. Robotten kan spotte og række ud efter en rød bold, når man vifter med den i dens synsfelt, og dens menneskelige ansigt udtrykker både glæde, når det lykkes den at få fat i bolden - og vrede, hvis man driller den og ikke vil give slip på bolden. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
Med en pris på cirka 250.000 euro (1.850.000 danske kroner) er ’iCub’ den dyreste robot på InnoRobo. iCub og dens cirka 20 brødre er udviklet med støtte fra EU og skal bruges til at forstå, hvordan mennesker tænker og reagerer ved at gengive de indlæringsprocesser et barn gennemgår, når det for eksempel skal lære at koordinere hånd-øje bevægelser. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
InnoRobo er en 3-dages messe, der afholdes for anden gang i Lyon. Frankrig. I udstillingshallen præsenterer over 50 stande deres nyeste teknologier, mens de førende forskere inden for robotik holder oplæg i konferencesalen ved siden af. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
En lille dreng beundrer den franske robot ’NAO’ – en såkaldt humanoid robot, der blandt andet kan tale, genkende stemmer, reagere på berøring samt gå og rejse sig selv op igen, hvis den falder. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
Den lille robot ’REETI’ er en kommunikations-robot, der kan aflæse og udtrykke følelser gennem sine Shrek-lignende ansigtsudtryk. REETI har sin egen personlighed, der varierer afhængigt af, hvordan den bliver brugt og kan blandt andet kobles til en computer og bruges som talerør til at præsentere produkter og services på en anderledes måde. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
Robot-dinoen ’PLEO’ tiltrækker masser af opmærksomhed med sine store øjne og livagtige bevægelser. Legetøjs-dinoen har berøringsfølsomme sensorer under den grønne hud, så når man aer den, bliver den glad og fornøjet og putter sig ind til én. Trækker man den derimod i halen, bliver den ked af det og kryber sammen. PLEO er i handlen og kan købes for cirka 2.500 kr. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
Den sydkoreanske robot ’KIBO’ vises for første gang uden for Sydkorea. Robotten måler 1,20 meter, er i stand til at udvise 10 forskellige ansigtsudtryk og deler gerne knus ud til publikum. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
På InnoRobo underholder KIBO flere gange dagligt med sang og dans, men til hverdag bliver KIBO brugt af forskere, blandt andet til at udvikle bevægelser og ansigtsudtryk, der ligner menneskers. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
Det franske firma Generation Robots har specialiseret sig i at lave programmer til robotter som f.eks. NAO-robotten, der ses på billedet. Det er lykkedes Generation Robots at lære NAO-robotten at spille fire på stribe mod et menneske – en krævende præstation, fordi robotten både skal bedømme afstand, bruge finmotorik og udregne sine næste træk i spillet. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
Robotsælen Paro appellerer med sin bløde pels og store øjne til klap og kælen. Paro er udviklet til at berolige patienter, der lider af alzheimers eller ADHD, og Paro bruges i 30 lande verden over - blandt andet på flere plejehjem og demenscentre i Danmark. Den lille sæl har berøringsfølsomme sensorer i hele kroppen og i knurhårene og reagerer derfor positivt, når man aer den. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
Den store, hvide servicerobot ’REEM’ kørte rundt på InnoRobo og fik de besøgende til at gøre store øjne. Robotten skal først og fremmest bruges som guide i lufthavne eller shoppingcentre. REEM kan tale, og ved hjælp af touch-skærmen på maven kan brugere indtaste deres behov, hvorefter REEM fører dem til deres bestemmelsessted eller hjælper dem videre. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
Robotten REEM er en humanoid-robot, der i formen minder om et menneske. Men robotten har med vilje hverken en mund eller øjne, der kan blinke. » Vi vil gerne signalere tydeligt, at REEM er en maskine. Hvis REEM kommer til at se for menneskelig ud, risikerer vi både, at folks forventninger bliver for store, men også at nogle vil synes, den er uhyggelig, fordi de bliver i tvivl, om den er robot eller menneske,« forklarer en af ingeniørerne bag REEM, Francesco Ferro. (Foto: Ditte Svane-Knudsen)
