Du har måske allerede hørt om robothunden AlphaDog eller set robotternes Usain Bolt.
Det er to af de seneste eksempler på, at robotforskerne er opsatte på at få robotter til at gå ligesom dyr og mennesker.
»Hjul er på mange måder rigtig svære at slå, men på nogle punkter kan ben være bedre. At hoppe fra sten til sten, gå i virkelig svært terræn eller klatre i træer kan man jo aldrig gøre med hjul,« forklarer adjunkt David Johan Christensen fra DTU Elektro ved Danmarks Tekniske Universitet.
»Til menneskelignende robotter, hvor man gerne vil have robotter til at bevæge sig rundt i folks hjem og gå op ad trapper, kan der i visse tilfælde også være mere fornuft i at bruge gående robotter,« fortæller han.
Arbejdet med at lære robotter at gå kan også hjælpe til at skabe kunstige lemmer eller exoskeletter, og udviklingen af robotben kan faktisk også give forskerne en bedre forståelse for, hvordan vores egen gang egentlig fungerer.
Robotter har svært ved at holde balancen
David Johan Christensen har tidligere selv forsket i at få robotters til at gå ligeså godt som mennesker og dyr, og han fortæller, at det er mere kompliceret, end man måske skulle tro.
»Det har vist sig at være utrolig svært både på grund af begrænsninger i, hvad man kan lave rent mekanisk, hvordan computeren styrer robotten og i de sensorer, man har til rådighed på robotten,« siger han og nævner, at det især er en stor udfordring at holde balancen.
\ Fakta
Hvis du er vild med de mekaniske efterabere, så tjek vores arkiv, hvor du kan finde masser af artikler om robotter.
»En kørende robot eller bil har ikke så store problemer med stabilitet – i hvert fald med tre eller fire hjul skal der rigtig meget til, før den vælter. Men hvis du har en gående robot, der skal løfte sine ben fra jorden, så får du et problem med stabiliteten,« siger David Johan Christensen.
Han forklarer, at man førhen forsøgte at gøre robotterne i stand til at holde balancen med avancerede matematiske modeller, der kan regne ud, hvor robotten skal sætte det næste skridt for at undgå at vælte.
»Der er sidenhen også kommet andre mere reaktive og bioinspirerede måder at gøre det på, og det er robothunden BigDog mere henad. Der kigger robotten meget mere på sine sensorer end en model og opdager, at ’hov, nu er jeg ved at falde, eller nu er der ikke så meget vægt på det her ben, så må jeg hellere lægge lidt mere vægt over på det’,« siger han.
Robothunde går forrest
Der er dog lang vej endnu, før robotterne får ben, der kan konkurrere med vores egne.
»Dyr og mennesker er jo igennem millioner af år blevet genetisk udvalgt til at være rigtig gode til at bevæge os rundt – til at kravle over alt muligt, klatre i træer og hoppe fra sten til sten, og det kan man bare overhovedet ikke med en robot,« siger David Johan Christensen.
»Det kan godt være, at man kan få dem til at gå på en flad vej og måske på en skovbund, men der er grænsen ligesom nået. Man kan sige, at det er der, hvor BigDog og AlphaDog tager et skridt videre, fordi de for alvor er begyndt at vise, at de også kan gå i andre typer terræn.«
