Det meste af denne post er plukket direkte fra min gode ven og spilforskningskollega Dennis Ramirez’ artikel på Gamasutra. Læs den lange version dér.
Lige nu kører der et syret socialt eksperiment på twitch.tv. Op imod 100.000 spillere styrer den samme figur igennem et spil Pokémon, ved simultant at skrive kommandoer i et lille chatvindue.
Hovedpersonen spasser rundt på skærmen i underlige krampetrækninger fra de konstant modsigende inputs, men mirakuløst nok lader det til at der opstår mening i galskaben. Spillerne er ved at vinde, uden at én af dem har bestemt vejen igennem eventyret.
Et uendeligt antal aber
Givet tid nok vil 1.000 aber der skiver på 1.000 maskiner en dag producere Shakespeares samlede værker. Sådan lyder 'the infinite monkey theorem', der egentligt slet ikke handler om abers intelligens, men emergens af mønstre i kaos.
Meningsfulde ord på abebetjente skrivemaskiner er usædvanlige men ikke umulige, og derfor kan ét dukke op i ny og næ. Jo flere kæder af abeord der skrives, jo større er chancen for at se en meningsfuld sætning.
Og hvis man så ganger det med uendelige iterationer, kan én af dem uforvarende have skrevet MacBeth. Det er den samme præmis Twitch Plays Pokémon bygger på. Vi er nu to uger inde i eksperimentet.
Twitch spiller Pokémon
Twitch Plays Pokemon (TPP) debuterede på Twitch.tv til min fødselsdag 12 februar. Som et socialt eksperiment, tillader TPP seerne at øve indflydelse på spillet ved at sende enkeltkommandoer (gå op, gå ned, aktivér en dims, etc.) via et simpelt chatsystem bygget til lejligheden.
En lille chat-bot sender et indkog til Pokémon-spillet på den fælles skærm. Og siden lavinen startede har der været 17 millioner views og op imod 100.000 spillere på én gang.
Pokemon Red, spillet der bliver brugt i eksperiment, blev udgivet i 1996 og den var det første i verdens mest populære computerrollespilserie for børn og voksne. Det er spillerens opgave at dokumentere, fange og kamptræne 151 forskelligs små lommemonstre. TPPs mål er at vinde en regionalturnering.
Som forventet skaber hundreder af kommandoer i minuttet ikke noget vi kan genkende som meningsfuld adfærd. Hovedpersonen flintrer rundt i cirkler, prøver på at bruge dimser i upassende situationer, og gør generelt ikke noget kompetente spillere ville vælge (så som at navngive et nyt monster 'ABBBBBK').
Men ud over dét synes der at være konsensus nok i den fælles proces til at rykke fremad. En uge inde i spillet var halvdelen af målet nået, og det rykker fortsat. Men det er faktisk ikke første gang, at man har forsøgt at udmønte 'the infinite monkey theorem' i et eksperiment.
Abefæces og Aarhusianske kvantecomputere
I 2003 prøvede man at sætte en computer ind til en koloni af macaque-aber, for at se hvad der ville ske. Resultatet var 5 siders tastatursymboler, mest bogstavet S.
På et tidspunkt valgte den dominante abehan så at smadre computeren med en sten, og resten af kolonien sluttede sig til ved at bruge den som toliet. De syntes åbenbart at der var for langt til MacBeth. TPP-fællesskabet lader altså til at nå til noget bedre resultater, til trods for at intelligensen er spredt over millioner af individuelle tanker og tekstinputs.
Forskere rundt om i verden prøver lige nu på at udnytte denne emergente problemløsnngseffekt til videnskabelige formål. På Aarhus Universitet arbejder vi f.eks. på at bygge en kvantecomputer, ved at bede folk prøve behændighedsspillet Quantum Moves som faktisk er en kvantesimulation.
Ingen enkelt spiller løser problemet som helhed, men i mange små hak og ryk kan fællesskabet klare opgaverne med større hurtighed og præcision end vores kunstige intelligenser, som derfra henter inspiration til at arbejde videre imod det store mål.
\ Kollektiv intelligens og emergens
I sin post på Gamasutra skriver Dennis også om det fællesskab, der er opstået omkring TPP online, inklusive deltagernes forargelse over et forsøg på at introducere et mere strømlinet demokrati, da hovedpersonen sad fast i et puzzle.
Anarkiet er en del af charmen og ideologien i TPPs sære selvstyrende sociale proces.
Kollektiv intelligens
TPP har i sit unge liv inspireret flere lignende spil. For eksempel har man prøvet at sætte en pseudo-random number generator (RNG) til at styre Pokémon Red.
Den klarede sig ca. 25% igennem eventyret på lige fod med de tusinder af spillere, men endte derefter i en blindgyde, hvor den havde tabt alle sine penge, og sluppet alle sine lommemonstre (undtaget en magikarp) fri.
Selvom det er imponerende hvor langt den tilfældige nummergenerator RNG klarede sig, viser den lille sammenligning at der er mere end kaos på spil i TPP.
Fællesskabet trækker væk fra de allermest katastrofale situationer, og det nye demokratisystem (som mange spillere ikke bryder sig om i eksperimentets navn) lader til at beskytte flertallet fra sin egen kaotiske færden. Det er et godt eksempel på emergent adfærd.
Emergens
Emergens dækker over ideen om, at individuelle elementer, der følger simple regler (f.eks. svaler på træk der både navigerer efter naturfænomener og følger fuglerumpen foran dem med en passende vinkel og afstand) til sammen udgør komplekse systemer.
På samme måde kan alle TPP-spillerne siges at være individuelle agenter, der til sammen (både synkront og asynkront) følger simple regler (der er kun 8 kommandoer), og dermed fører fællesskabet frem imod en løsning på en meget kompleks udfordring med mange forskellige mulige veje.
Selv hvis nogen er dårligere end andre, og endda forsøger at sabotere spillet, leder den store mængde spillerinputs til løbende korrektion af den overordnede kurs, og et netto-positivt resultat.
Som Dennis siger: Selvom det ikke er sikkert at TPP bliver den bedste mester nogensinde, er det interessant at følge med.
