Danmark skal være centrum for bekæmpelse af antibiotikaresistens med et nyt stort forsknings- og videnscenter, fremgår det i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), har netop underskrevet aftalen, der sikrer, at arbejdet med centret med det foreløbige navn ’The International Centre for Interdisciplinary Solutions on AMR’ kan gå i gang.
\ Læs mere
Centret har til formål at finde løsninger på antibiotikaresistens, der er et stort problem i mange udviklingslande og også i Europa, hvor 33.000 hvert år dør af infektioner:
»Den udvikling skal vi have vendt gennem et internationalt samarbejde. Derfor er jeg meget glad for og stolt over, at Danmark nu bliver centrum for et stort, nyt, internationalt videns- og forskningscenter, der skal arbejde med at finde de nye, konkrete løsninger på et område, hvor Danmark er et foregangsland,« siger Ellen Trane Nørby i pressemeddelelsen.
Det nye center forventes at blive arbejdsplads for mellem 400 og 500 ansatte.
Flere andre politikere bakker op om det nye center, hvilket du kan læse mere om i pressemeddelelsen.
\ Læs mere
ie
































