Nanofilmspray kan skade lungerne
Nanofilm-sprayprodukter bliver brugt til at gøre overflader nemmere at rengøre. Ny forskning viser, at det kan være farligt for helbredet at anvende produkterne.

Nanofilm-sprayprodukter blev introduceret til det danske marked for omkring ti år siden.

I en populær reklame blev en sofa sprøjtet med et nanofilmprodukt og sænket i et kar med 9.000 liter saftevand. Da sofaen blev taget op igen, var der ingen saftpletter på den. Indtil nu har det ikke være undersøgt, om der er nogen fare ved at bruge produkterne.

Miljøstyrelsen har siden advaret mod produktet ”NanoCover gulvforsegling ikke-sugende”.

Advarslen kom i april 2010 på baggrund af en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Undersøgelsen viste, at mus fik alvorlige lungeskader (blødende lungeødem), hvis de inhalerede luft med koncentrationer af produktet på 18,4 mg/m3.

Museforsøg er alarmerende

Asger W. Nørgaard råder til, at man skruer låget af flasken og påfører nanofilm-produktet med en klud eller malerrulle for at minimere eksponeringen. Man bør ikke påføre med en forstøver.

Asger W. Nørgaard, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har netop afsluttet sin ph.d., hvori han har undersøgt nanofilm-sprayprodukters kemi, deres spredning i luften under anvendelse samt eventuelle sundhedseffekter.

Blandt andet blev mus udsat for forskellige koncentrationer af nanofilm-sprayprodukter, for at undersøge om de kunne give anledning til luftvejsirritation eller lungeskader.

Eksponeringsforsøgene viste, at mus fik reduceret deres lungekapacitet til det halve, når de blev udsat for skadelige mængder af gulvforsegleren i den luft, de indåndede.

»Påvirkningen af lungeeffekten er meget alvorlig. Resultaterne kan dog ikke overføres direkte til mennesker, da der er stor forskel på mus og mænd. Musenes lungeareal i forhold til kropsvægt samt deres vejrtrækningsfrekvens er større end menneskers. Men det er da klart, at der er en velbegrundet risiko for, at personer som anvender gulvforseglingsproduktet i et lille rum uden udluftning, som f.eks. et badeværelse, kan få tilsvarende lungeskader,« forklarer Asger W. Nørgaard.

Gode råd

Den mængde nanofilm-produkt, man kan komme til at indånde, afhænger af, hvordan man påfører nanofilm-sprayproduktet. Hvis man kommer det på en klud, vil man næsten ikke blive eksponeret for nanofilmen og de potentielt skadelige stoffer, og risikoen vil derfor være minimal. Hvis man derimod bruger en højtryksforstøver, vil man frigøre produktet på aerosolform, som man så kan komme til at inhalere.

Bruger man ikke maske, vil man indånde aerosolen, og så er risikoen for lungeskade til stede. Asger W. Nørgaard anbefaler, at man i stedet bruger en klassik malerrulle, hvis man hurtigt skal dække store overflader.

Film-dannende stoffer

Fakta

I inhalationsforsøgene blev grupper á 10 mus udsat for nanofilm-sprayprodukterne i koncentrationer fra 3,3 til 60 mg/m3. Man observerede, at der var en meget lille forskel på ”Ingen effekt” ved 16,1 mg/m3 og ”dødelig effekt” ved 18,4 mg/m3.

Kilde: Asger W. Nørgaard

Syv forskellige typer af nanofilm produkter, fra tre forskellige danske leverandører, blev analyseret ved hjælp af massespektrometri.

Produkterne, som minder meget om hinanden, indeholder hydrolysater og kondensater af organo-funktionaliserede trialkoxysilaner og kan inddeles i to hovedtyper.

Den ene er baseret på perflourooctylsilan og den anden hexadecylsilan. Det er perflourooctylsilanen, der giver anledning til lungeeffekterne i mus.

»Man kunne i princippet godt lade være med at bruge produkter baseret på perfluorosilan, men de virker bare lidt bedre. Vi er i gang med at forsøge at opklare, hvad der faktisk sker i lungen i forbindelse med inhalering af perfluorosilan. Vi vil gerne vide mere om, hvorfor nanofilm-sprayprodukter med perfloureret silan tilsyneladende er farlige, mens produkter, der indeholder en tilsvarende alkylsilan, tilsyneladende er ufarlige« forklarer Asger W. Nørgaard.
 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.