Nanofilm-sprayprodukter blev introduceret til det danske marked for omkring ti år siden.
I en populær reklame blev en sofa sprøjtet med et nanofilmprodukt og sænket i et kar med 9.000 liter saftevand. Da sofaen blev taget op igen, var der ingen saftpletter på den. Indtil nu har det ikke være undersøgt, om der er nogen fare ved at bruge produkterne.
Miljøstyrelsen har siden advaret mod produktet ”NanoCover gulvforsegling ikke-sugende”.
Advarslen kom i april 2010 på baggrund af en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Undersøgelsen viste, at mus fik alvorlige lungeskader (blødende lungeødem), hvis de inhalerede luft med koncentrationer af produktet på 18,4 mg/m3.
Museforsøg er alarmerende
Asger W. Nørgaard, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har netop afsluttet sin ph.d., hvori han har undersøgt nanofilm-sprayprodukters kemi, deres spredning i luften under anvendelse samt eventuelle sundhedseffekter.
Blandt andet blev mus udsat for forskellige koncentrationer af nanofilm-sprayprodukter, for at undersøge om de kunne give anledning til luftvejsirritation eller lungeskader.
Eksponeringsforsøgene viste, at mus fik reduceret deres lungekapacitet til det halve, når de blev udsat for skadelige mængder af gulvforsegleren i den luft, de indåndede.
»Påvirkningen af lungeeffekten er meget alvorlig. Resultaterne kan dog ikke overføres direkte til mennesker, da der er stor forskel på mus og mænd. Musenes lungeareal i forhold til kropsvægt samt deres vejrtrækningsfrekvens er større end menneskers. Men det er da klart, at der er en velbegrundet risiko for, at personer som anvender gulvforseglingsproduktet i et lille rum uden udluftning, som f.eks. et badeværelse, kan få tilsvarende lungeskader,« forklarer Asger W. Nørgaard.
Gode råd
Den mængde nanofilm-produkt, man kan komme til at indånde, afhænger af, hvordan man påfører nanofilm-sprayproduktet. Hvis man kommer det på en klud, vil man næsten ikke blive eksponeret for nanofilmen og de potentielt skadelige stoffer, og risikoen vil derfor være minimal. Hvis man derimod bruger en højtryksforstøver, vil man frigøre produktet på aerosolform, som man så kan komme til at inhalere.
Bruger man ikke maske, vil man indånde aerosolen, og så er risikoen for lungeskade til stede. Asger W. Nørgaard anbefaler, at man i stedet bruger en klassik malerrulle, hvis man hurtigt skal dække store overflader.
Film-dannende stoffer
\ Fakta
I inhalationsforsøgene blev grupper á 10 mus udsat for nanofilm-sprayprodukterne i koncentrationer fra 3,3 til 60 mg/m3. Man observerede, at der var en meget lille forskel på ”Ingen effekt” ved 16,1 mg/m3 og ”dødelig effekt” ved 18,4 mg/m3. Kilde: Asger W. Nørgaard
Syv forskellige typer af nanofilm produkter, fra tre forskellige danske leverandører, blev analyseret ved hjælp af massespektrometri.
Produkterne, som minder meget om hinanden, indeholder hydrolysater og kondensater af organo-funktionaliserede trialkoxysilaner og kan inddeles i to hovedtyper.
Den ene er baseret på perflourooctylsilan og den anden hexadecylsilan. Det er perflourooctylsilanen, der giver anledning til lungeeffekterne i mus.
»Man kunne i princippet godt lade være med at bruge produkter baseret på perfluorosilan, men de virker bare lidt bedre. Vi er i gang med at forsøge at opklare, hvad der faktisk sker i lungen i forbindelse med inhalering af perfluorosilan. Vi vil gerne vide mere om, hvorfor nanofilm-sprayprodukter med perfloureret silan tilsyneladende er farlige, mens produkter, der indeholder en tilsvarende alkylsilan, tilsyneladende er ufarlige« forklarer Asger W. Nørgaard.
