Den ved, hvor du sover om natten. Den ved, hvilken rute, du følger på vej hjem fra arbejde, og den ved, om du sidder, går eller løber. Den ved også, hvem du er sammen med – hele tiden.
Og så kan den regne sig frem til detaljer, såsom om belysningen er dæmpet, og om Barry Whites dybe stemme toner ud fra et nærliggende musikanlæg.
Kort sagt: Den moderne mobiltelefon ved næsten alt om, hvad du foretager dig.
»Moderne smartphones såsom Blackberry, HTC Touch, Nokia’s S60 telefoner og iPhone indeholder en lang række sensorer, der sammen kan danne et ret præcist billede af den situation, som du befinder dig i,« forklarer adjunkt Jakob Eg Larsen fra DTU Informatik.
Sammen med forskerkolleger i DTUs laboratorie for udvikling af applikationer til mobiltelefoner, Mobile Informatics Lab (milab), har han arbejdet med software, der kan gøre en mobiltelefon kontekst-bevidst.
Det er et udtryk for, at mobilen kan samle og forstå den meget detaljerede information, som GPS, Bluetooth, mikrofon, lyssensor, kompas og andre indbyggede sensorer opfanger, og som tilsammen kan benyttes til at modellere brugerens adfærd og omgivelser. Det vil programudviklerne på milab gøre nytte af.
Fotoalbum husker vejret på ferien
\ Fakta
LÆS OGSÅ
I artiklen De leger sig ind i forskningen, kan du læse mere om Jakob Eg Larsens mobil-laboratorie på DTU.
I første omgang arbejder de på et kontekst-bevidst fotoalbum, der kan gøre det lettere at finde lige præcis det billede på mobilen, som man vil se.
»I det øjeblik du tager billedet, så tager mobiltelefonen al den information, som den kan få omkring din nuværende kontekst, og knytter det til billedet,« fortæller Jakob Eg Larsen om applikationen.
Det kan være data såsom tid og sted, men fotoalbummet kan også huske, om Bluetooth-sensoren opdagede venners mobiltelefoner i nærheden, da billedet blev taget, og programmet kan berige denne information ved at hente yderligere oplysninger om vejrforhold i området ned fra nettet – alt sammen helt automatisk.
»Det gør, at man kan sige ‘det var på ferien i Spanien, hvor det var regnvejr, og vi var i øvrigt sammen med Michael og Kristian’, og på den måde kan du snævre ind på, hvilke billeder du er interesseret i at se,« forklarer Jakob Eg Larsen.
Mobilen kan semi-automatisk opdatere Facebook
På milab udvikles der også en applikation kaldet ‘Life Status’, der gør det muligt at eksponere det, som mobilens sensorer opfanger om brugerens liv, over for hele verden.
»Idéen er her, at man kan lave en semi-automatisk opdatering af sin status på sociale netværk som for eksempel Facebook eller Twitter,« siger Jakob Eg Larsen.

Hvis telefonen eksempelvis er med på Jakobs kontor, vil den opfange signalet fra arbejdspladsens trådløse netværk. Kommer kollegaen Michael ind på kontoret med sin mobiltelefon i lommen, vil Bluetooth sensoren opdage det.
Og hvis de to har aftalt et møde på forhånd, vil mobiltelefonen også være klar over det, forudsat at Jakob har indtastet det i sin kalender på telefonen.
Med de informationer vil LifeStatus af sig selv være i stand til at foreslå en opdatering af Jakobs Facebook-status: »Jakob Eg Larsen er på sit kontor og holder møde med Michael.« Efter et enkelt bekræftende tryk på mobilen, bliver beskeden lagt op på Facebook.
»I princippet kan den give et billede af, hvad det er for en kontekst, du er i, til en anden bruger i et socialt netværk. Hvis man har en idé om, hvordan den aktuelle kontekst er for de personer, som indgår i det sociale netværk, så ved man også, om det er passende at forstyrre dem nu ved at ringe til dem,« forklarer Jakob Eg Larsen.
Du vælger selv, hvad du vil dele
Programmer på mobiltelefonerne kan dog ikke uden videre benytte disse informationer, idet det indbyggede sikkerhedsmodel forhindrer programmerne i at tilgå eksempelvis informationer om brugerens aktuelle placering, uden at brugeren aktivt giver programmet tilladelse til at benytte informationen.
Med brugerens accept kan den viden, som mobiltelefonen opfanger om brugerens adfærd, i princippet bruges til at overvåge brugeren helt ned i detaljen. Det er et kontroversielt perspektiv, der ofte diskuteres forskerne imellem.

»Om det er biologi, kemi eller IT, så er der næsten altid en bagside af medaljen med sådan en ny teknologi, som man skal være meget opmærksom på,« siger Jakob Eg Larsen.
Han pointerer samtidig, at teleselskaberne via sendemaster allerede nu ved, hvor deres kunder er, når der foretages et opkald, firmaer som Google ved, hvad folk søger efter på nettet, ligesom Google i princippet også har adgang til viden om, hvem Gmail-brugerne kommunikerer med, og hvad de skriver om.
Fælles for de digitale kommunikationsværktøjer er, at de i et vist omfang kan bruges til overvågning, og det bør brugerne ifølge Jakob Eg Larsen gøre sig bevidste om, når de beslutter sig for at gøre brug af en ny teknologi.
Han lægger i den forbindelse vægt på, at man som bruger af LifeStatus selv vælger, om man ønsker at dele informationen og med hvem.
»Du vælger aktivt som bruger af applikationen, om og hvordan du vil dele informationen, ligeså vel som det er dig, der aktivt vælger, om du vil gå ind og skrive på Facebook eller deltage i en diskussion på nettet,« understreger Jakob Eg Larsen.
Som det næste kaster mobiludviklerne på DTU sig over musikafspilleren på telefonen. Målet er at lave en applikation, der kan finde ud af, hvilken type musik éns sociale omgangskreds lytter til og ud fra den information give forslag til, hvilke musiknumre brugeren selv ville kunne lide.

Sådan ved mobilen, hvad du laver:
Såkaldte smartphones indeholder mere end 10 sensorer, der hver især kan fortælle en lille bid om dit liv.
Når du har den lille, tro følgesvend i lommen, afslører GPS-satellitter, sendemaster og trådløse netværk, hvor i verden du befinder dig.
Når du bevæger dig, kan det indbyggede accelerometer og et kompas gøre mobilen i stand til at regne ud, om du går eller løber, og i hvilken retning du bevæger dig.
Samtidig opfanger mobiltelefonen løbende signaler fra andre mobiler i nærheden via Bluetooth, så din telefon ved, hvilke personer du er sammen med. Kamera og lyssensor fortæller telefonen om lysforhold, en afstandsmåler beretter som et ekkolod om, hvor langt fra kroppen du holder telefonen, mens mikrofonen gør mobilen i stand til at lytte sig frem til, om der spilles musik i nærheden, om mange taler omkring dig, eller om du fører en dæmpet samtale på tomandshånd.
Når telefonen ved, hvor du er, kan den i princippet også gå på nettet og undersøge vejrforholdene i området, eller den kan gå på Wikipedia og hente information om omkringliggende bygninger. Og oven i det kommer selvfølgelig al den information, som du selv har indtastet på telefonen om dine kontakter, i kalenderen eller ved at sætte telefonen på f.eks. lydløs.
Når brikker samles, kan mobiltelefonen fortælle detaljerede historier om din adfærd og dine omgivelser på ethvert tidspunkt i form af såkaldte ‘Lifelogs’.