Man kan ikke begynde at tænke på et attosekund, før det for længst er forbi.
Men der findes en teknik, der lidt forsimplet kan kaldes et 'kamera', der kan filme hændelser på attosekunder (en milliardtedel af en milliardtedel sekund).
Teknikken kan bruges til at skabe billeder af en elektrons bevægelse.
Det er netop for mangeårig stædig medvirken i udviklingen af den teknik, at Anne L'Huillier, professor i atomfysik ved Lunds Universitet, er blevet annonceret som vinder af For Women in Science.
UNESCO og L'Oréal fonden uddeler årligt For Women in Science-prisen, som udover æren består af 100.000 dollar.
Og Anne L'Huillier er altså én af fem fremtrædende kvinder inden for naturvidenskab, en fra hver verdensdel, der vinder prisen i 2011.
Prisen uddeles til kvinder, der har sikret landvindinger i den videnskabelige verden.
»Jeg er naturligvis meget glad for prisen, men det er vigtigt for mig at sige, at vi har været mange - også mænd - der har arbejdet på at udvikle den særlige teknik, vi kalder for attosekund lyspulser,« siger Anne L'Huillier.
Fysikere skyder med laserlys
Forskerholdet fra Lunds Universitet filmede en elektron, der rider på en lysbølge, for første gang i 2008.
Eksperimenterne med filmningen af en elektron foregik i et vakuumkammer. Forskerne kombinerede laserteknik og præcist timede korte bølger af lys med en metode kaldet elektronspektroskopi.
Forskernes film og billeder er optaget tæt på partiklens egen naturlige tidsskala, hvilket er kortere end 10-15 sekunder . For at optage så hurtige bevægelser som elektronernes, er det nødvendigt med særlig korte bølger af lys, kaldet for attosekundpulser. Teknologien bag udviklingen af disse attosekundpulser er udviklet på Universitetet i Lund, som på den måde har gjort det muligt at iagttage en elektrons bevægelse i billeder.
På grund af elektronens høje hastighed kunne man før udviklingen af attosekundpulser, kun vise tågede billeder af partiklen.
Naturens hemmeligheder
Elektron-'kameraet' kan bruges til videre forskning inden for biologi, kemi og fysik, men derudover er der ingen hurtige mål at nå gennem studier af elektronerne.
»Folk spørger ofte, hvad forskningen her kan bruges til, men der er der ikke noget enkelt svar på. Det er simpelthen grundforskning. Det kan bruges til at gøre os klogere på, hvordan naturen hænger sammen,« forklarer Anne L'Huillier.
Hun og resten af forskerholdet arbejder i øjeblikket på at filme elektroner på overflader, og ikke kun i gasser, for at kunne kortlægge forskellene på dem.
»Det er et utrolig interessant arbejde, for vi ved ikke, hvad vi finder, men vi kan næsten være sikre på, at der venter noget nyt rundt om hjørnet,« siger Anne L'Huillier, som håber at fortsætte med arbejdet mange år endnu.
