Hver dag er der mange passagerer, der kommer for sent til gaten – konsekvensen er, at luftfartsselskaberne får forsinkede fly, utilfredse kunder og årlige ekstraudgifter på millioner af kroner. Alene i Københavns Lufthavn bliver der i gennemsnit kaldt på forsinkede passagerer 300 gange om dagen. Men nu er der håb forude, for projektleder John Paulin Hansen fra IT-Universitetet i København har i samarbejde med danske virksomheder og Københavns Lufthavne igennem forskningsprojektet SPOPOS udviklet en ny teknologi, der giver personalet i gaten en chance for at spore passagerne og sende dem til gaten i god tid før afgang. Passagerne blive udstyret med radiobaserede plastikkort, som kan spore dem trådløst. København er den første lufthavn i verden, der skal teste denne anvendelse af trådløs sporingsteknologi.
Står overfor den ultimative test
Systemet er allerede blevet testet på tre enkeltafgange, men fra i morgen og et halvt år frem skal systemet vise sit værd på én fast SAS-afgang hver tredje uge med 190 passagerer til Sharm el Sheikh.
Systemet skal være let at bruge for alle. Når passagerne tjekker ind, får de, mod at opgive deres mobilnummer, udleveret en lille plastikbrik på størrelse med et dankort, som kan sættes på tøjet ved hjælp af en clips. Kortet udsender elektroniske signaler, der opfanges af 19 små diskrete antenner, som er placeret rundt om i lufthavnen. Lufthavnen er inddelt i zoner – en zone for hver sender. Og når en passagerer forlader én zone og går ind i en ny, sender antennen i den nye zone tidspunktet til flyselskabets elektroniske database. Antenner lytter efter “bip”I gaten kan personalet på computeren se, hvor i lufthavnen de enkelte passagerer er. Når flyafgangen nærmer sig, tjekker systemet automatisk, om alle passagerer er i nærheden af gaten. Hvis ikke, vil de passagerer, der er langt væk, få en sms med besked om, at det nu er på høje tid må gå mod gaten. Reagerer passageren ikke på sms’en, kan personalet vælge at ringe til ham. Er mobilen slukket, eller bliver den bare ikke besvaret, kan systemet på længere sigt kalde personerne over højtaleren i netop det område af lufthavnen, hvor de befinder sig.
»Systemets succes afhænger af, om passagerne holder mobilen åben så længe, de er i lufthavnen. De første indledende forsøg får os til at tro på det, og vi håber på, at de næste måneders test vil demonstrere det. Vi kan ikke se, hvorfor passagerne ikke skulle gøre det, for det er jo klart i deres egen interesse,« siger John Paulin Hansen.
En roligere rejse
Ud over hovedgevinsten i form af færre forsinkede fly, vil systemet have nogle sidegevinster, som både vil være til gavn for lufthavnen, passagererne og flyselskaberne.
»Systemet kan hjælpe luftfartsselskaberne og lufthavnen til i fællesskab at give passagerne en roligere rejse med mindre stress. Samtidigt reducerer det antallet af forsinkelser til gavn for både passagerer, luftfartsselskaber og lufthavn,« siger Henrik Bjørner Søe, Marketingschef i Københavns Lufthavne.
Ingen frygt for Big Brother
Om systemet bliver en succes afhænger af, om de rejsende er med på den – altså om de er villige til at oplyse deres mobilnummer og blive sporet i lufthavnen. Det er én af de ting, som forskerne vil teste gennem det næste halve år. I de indledende tests var passagerne ivrige for at deltage, og det gør forskerne optimistiske.
»Vores oplevelse var, at de rejsende var glade for at deltage i projektet. Vi sporede ingen frygt for Big Brother. Danmark er ifølge nyere forskning det land i verden, hvor befolkningen har den største tillid til hinanden og myndighederne. Derfor er Danmark det oplagte sted at teste vores system. Og når andre lande ser, at systemet er en succes her, bliver de mere rolige og får også selv lyst til at prøve det af,« siger John Paulin Hansen.
Mobilnumre slettes ved afgang
For at sikre, at systemet ikke bliver misbrugt, har forskerne sørget for, at systemet automatisk sletter de mange mobilnumre, i det øjeblik at flyet letter. Desuden er det begrænset hvor meget information man kunne trække ud af systemet, da det kun kan sige i hvilken zone passagerne befinder sig – ikke, om passageren pt er på toilettet eller i en parfumebutik.
»Den eneste form for misbrug, jeg kan forestille mig, er hvis en sur ægtemand logger på systemet hjemmefra og ser, at konen har opholdt sig i lufthavens shoppingområde i lidt for lang tid,« siger John Paulin Hansen og griner.
Systemets fremtidForskerne regner med at systemet er færdigtestet i løbet af 2009. Men selv om systemet til den tid er klar til brug, vil det blive ved med at udvikle sig, forsikrer John Paulin Hansen. En af de store visioner er at udstyre sporingssystemet med en matematisk model, der gør det i stand til at forudsige kødannelser ved eksempelvis security eller tjek in-skrankerne.
»Systemet vil til den tid kunne give personalet et varsel om, at en stor flok rejsende er ved at tjekke ind i terminal 3. Så kan de med det samme sende mere personale af sted til sequrity. På den måde fjerner de køen inden den overhovedet er opstået,« siger John Paulin Hansen.
Selv om systemet i første omgang udvikles til lufthavnen, så understreger John Paulin Hansen, at teknologien vil kunne bruges alle steder med mange mennesker, hvor man gerne vil vide, hvor de er på vej hen – eksempelvis i store indkøbscentre, på museer eller til fodboldkampe.
»De næste måneders test i Københavns lufthavn bliver et udstillingsvindue for vores teknologi, og kunderne vil uden tvivl melde sig, når de ser, hvad det kan,« siger John Paulin Hansen.
SPOPOS er et forskningsprojekt, hvor forkortelsen står for Sporings-teknologiske Person- og Operatør Services. Projektet har fået 13 millioner i alt fra forskellige sider – den ene halvdel kommer fra Videnskabsministeriet, mens den anden kommer fra Københavns Lufthavne og fra virksomhederne Lyngsø Systems og Blipsystems. Lyngsø Systems laver det system, der sporer de brikker, som passagerne får udleveret, mens Blipsystems udvikler det system, der sporer mobiltelefonen. På forskningssiden deltager IT-Universitetet sammen med Danmarks Tekniske Universitet.
