Kan det lade sig gøre at stoppe Wikileaks?

Kriminelt. Farligt. Uansvarligt.

Sådan lød dommen fra de amerikanske myndigheder, da lækagesitet Wikileaks for nylig offentliggjorde en halv million hemmeligstemplede dokumenter, først og fremmest i form af telegrammer fra amerikanske diplomater. Lækket, som i folkemunde kaldes cablegate, har vakt stort politisk røre.

Lækagen var så ubehagelig for den amerikanske stat, at den lagde massivt pres på internetudbyderen Amazon, der på det tidspunkt stillede serverplads til rådighed for tjenesten. Amazon bøjede sig og smed Wikileaks på porten, men der gik ikke mange timer før lækagesitet var tilbage på nettet igen.

USAs plan om at spænde ben for Wikileaks er altså indtil videre mislykkedes, og det store spørgsmål er, om det rent teknisk overhovedet kan lade sig gøre. videnskab.dk håber på at finde svaret ved at snuse rundt blandt datalogerne på IT-Universitetet i København.

Ingen effekt at blokere servere

Én af de forskere, der er klog på internettet og dets muligheder, er lektor i datalogi Thore Husfeldt fra faggruppen Efficient Computation på ITU.

Han mener, at det er naivt at tro, at man kan spænde ben for sitet ved at blokere for de servere, organisationen bruger.

»Det har ingen effekt at lukke for serveradgangen til sådan et website, for det vil med stor sandsynlighed for længst være blevet kopieret af sympatisører andre steder på nettet. Wikileaks er jo f.eks. blevet spejlet af Politiken,« siger Thore Husfeldt.

Sådan en spejling er der ingen ben i, bedyrer han, og det tager ikke længere tid at kopiere alt indholdet over på et nyt site, end at gennemføre dette interview.

'Informationen skal flyde frit'

Thore Husfeldt opfatter i det hele taget den nuværende fremgangsmåde som utrolig gammeldags. Informationens fri bevægelighed kan ikke stoppes ved at gå efter sitets internetudbyder eller leder Julian Assange. Lukker man serveren ned, vil informationen finde en anden vej.

»Meningen med internettet er jo netop, at man hurtigt og billigt kan kopiere informationen vilkårligt mange gange overalt,« siger Thore Husfeldt.

Det er en af styrkerne ved Internettet, siger han. Information skal betragtes som et naturfænomen, og en fundamental egenskab ved information er, at den ønsker at være fri og at blive spredt.

»At fjerne serveradgangen eller for den sags skyld Julian Assange, i et forsøg på at forhindre spredning af information på internettet, er lidt ligesom at dræbe Newton i et forsøg på at fjerne tyngdekraften,« pointerer Husfeldt.

Censur hører ikke hjemme i et demokrati

Den holdning er professor Peter Sestoft, som er leder af afdelingen Software Development Group på ITU, enig i. Han mener i det hele taget, at myndighederne skal holde sig for gode til at forsøge at bortcensurere Wikileaks.

»Man skal ikke bede TDC, Amazon eller andre internetudbydere om at blokere Wikileaks, for så får vi rumænske eller sovjetiske tilstande som under den kolde krig, eller som i Kina, hvor man den dag i dag censurerer internettet. Men forfalder vi til den slags, gør vi køb på vores demokrati,« siger han.

I det øjeblik en bruger er inde på Wikileaks hjemmeside, er det så godt som umuligt at forhindre ham eller hende i at downloade de fortrolige dokumenter. Wikileaks infrastruktur er nemlig baseret på fildelingstjenesten 'BitTorrent', der sammenstykker et dokument ud fra en masse små filer, som findes på forskellige servere. Blokeres den ene server, finder BitTorrent blot en anden server at hente filen fra.

»Det gør det svært at stoppe en bruger i at få fingrene i et dokument, da det kræver, at man blokerer forbindelsen til mange servere samtidigt,« forklarer Peter Sestoft.

Mange hemmelige dokumenter er harmløse

Engang var jeg så naiv at tro, at journalisters vigtigste opgave var at gøre det, som Wikileaks gør, nemlig at holde øje med myndighederne og at bide dem i haserne - men det gør de jo ikke.

Thore Husfeldt

Selv om staterne ikke kan blokere de dokumenter, der allerede er offentliggjort, så kan staterne gøre meget for at beskytte sig bedre mod at blive udstillet i fremtiden, mener Peter Sestoft. De kan nemlig være betydeligt mere strikse med, hvilke dokumenter, der stempler som hemmelige.

»I dag er der alt for mange telegrammer og rapporter, der får stemplet, selv om de i realiteten lige så godt kunne være offentligt tilgængelige. Jo færre hemmelige dokumenter, en stat har at holde styr på, des bedre kan de passe på dem, fordi man langt bedre kunne skelne mellem, hvem der har brug for at få adgang til tingene, og hvem der ikke har,« siger Peter Sestoft.

En effektiv beskyttelse af de virkeligt hemmelige dokumenter er ifølge Thore Husfeldt helt oplagt. »Myndighederne kunne godt beskytte deres virkelig hemmelige data ved hjælp af kryptering, som også er en disciplin inden for datalogi i og matematik,« siger han.

Lovgivningen på internettet halter

I princippet kan det godt lade sig gøre at lamme Wikileaks, hvis samtlige lande kunne blive enige om, at blokere alle de sider på nettet, der har kopieret og offentliggjort indholdet. Men det kræver dels, at man finder alle steder på nettet, der har materialet liggende, og at alle lande kan blive enige om, at offentliggørelsen er ulovlig.

At fjerne serveradgangen eller Julian Assange i et forsøg på at forhindre spredning af information på Internettet er lidt ligesom at dræbe Newton i et forsøg på at fjerne tyngdekraften

Thore Husfeldt

Problemet er, at landene på det punkt er alt andet end enige, og at der ikke er nogen klar og entydig lovgivning på området, mener de to forskere.

»Den amerikanske soldat, der samlede fortrolige dokumenter ind i Irak, har med sikkerhed gjort noget ulovligt. Det er derimod mere uklart, om Wikileaks overskrider loven ved at videreformidle dokumenterne. Det, der rammer myndighederne i Tyrkiet, er ikke nødvendigvis noget, som østrigerne er kede af,« siger Peter Sestoft.

»Ingen stater lider under for megen åbenhed«

Thore Husfeldt mener også, at lovgivningen er dårlig til at håndtere den slags problemer, og årsagen er efter hans vurdering, at den nuværende lovgivning stammer fra en tid før computerteknologien og internettet kom til.

»Facebook og Google har fundamentalt ændret den måde, vi kommunikerer med hinanden på. Informationsteknologien har revolutioneret verdenssamfundet, men lovgivningen er ikke fulgt med. Det kræver politisk håndværk at kunne tackle internettet, og det er på høje tid at finde ud af, hvordan man skal lovgive i den verden, så der er klare regler for, hvad man må og ikke må,« siger Thore Husfeldt.

»Det er en konsekvens ved informationsalderen at det her vil ske. Staterne må finde sig i, at vi som individer pludselig får adgang til noget, som de hidtil har opfattet som privat. En af forudsætningerne for vores demokrati er, at Staten er gennemsigtig for det enkelte individ, men ikke omvendt.

»Jeg skal som privatperson kunne gennemlyse staten, men staten skal ikke kunne gennemlyse mig. Gennemsigtigheden skal kun gælde den ene vej, sådan har det altid været i et demokrati. Hvis jeg skal sætte min personlige holdning på spidsen, så mener jeg at Wikileaks er godt. Det gavner samfundet. Der er ingen stater i verden, der lider under for megen åbenhed.«