Et barn af 90'erne eller derunder har nok billedet af den firkantede diskette, der blev smidt i en stationær computer, lagret i sin hukommelse et sted. Og nu er der god grund til at grave billedet frem igen.
De ikoniske disketter kunne nemlig lagre 1,5 megabyte data, og et nyt studie antyder, at det er omtrent den mængde plads af information, der bliver lagret i hjernen, når vi mennesker skal lære vores modersmål.
Det skriver New Scientist på baggrund af et studie foretaget på University of Rochester in New York.
»Jeg troede, det ville være meget mere,« fortæller Frank Mollica ifølge New Scientist. Han har en ph.d i hjerne- og kognitionsvidenskab fra University of Rochester og har været en del af studiet.
LÆS OGSÅ: Kan hjernen løbe tør for plads?
Frank Mollica har - sammen med sine kollegaer - anvendt en bestemt gren af matematikken kaldet 'informationsteori' til at regne ud, hvor mange megabit data, der akkumuleres, når vi som mennesker skal lære vores modersmål.
Han understreger i New Scientist, at resultatet beror på estimater, men det nye studie giver en klar indikation på, hvor meget hjernekapacitet det kræver, så snart vores ordforråd forøges.
Ifølge New Scientist fandt forskerne, at et ordforåd på omkring 40.000 ord optager 400.000 bits, og der kræves yderligere hjernekapacitet, når vi får en forståelse for ordene.
Faktisk er det forståelsen for ordene, der optager langt størstedelen af hjernens harddisk, når det kommer til at lære vores modersmål. Det kræver nemlig godt 12 millioner bits for 40.000 ord, skriver New Scienstist.
Studiet tager udgangspunkt i det engelske sprog, men Frank Mollica fortæller i artiklen, at resultaterne muligvis kan overføres til andre sprog.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Royal Society Open Science.
LÆS OGSÅ: Hvor kommer tanker fra? Hvorfor smitter gab? Og bestemmer hjernen min personlighed?
LÆS OGSÅ: Derfor får du 'hjernefrys'
nan
