Niels Bohr var i årene efter 2. verdenskrig en afgørende stemme i debatten om, hvorvidt Danmark skulle udvikle atomkraft.
Nu spiller den berømte fysikers navn igen en nøglerolle i udviklingen af en ny teknologi, der ligesom atomkraft har potentialet til at ændre verden - på godt og på ondt.
For militæralliancen NATO har valgt at lægge et kvanteforskningscenter på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Og det bør få os alle til at spærre øjnene op.
Mange opfindelser - lige fra øksen til kernekraften - kan nemlig både bruges til at løse problemer, men de kan også være ødelæggende.
I annonceringen af det nye center skriver Forsvarsministeriet ligefrem, at udviklingen af nye teknologier er helt afgørende for den globale magtbalance, og at kvanteteknologi vil ændre måden, vi lever på.
Derfor dykker vi med en ny artikelserie på Videnskab.dk ned i, hvad det er for nogle teknologier, forskerne er ved at skabe, og hvordan Danmark kan blive et »Silicon Valley for kvanteteknologi«.
Kæmpe forhåbninger
Vi besøger blandt andet kælderen under Niels Bohr Institutet for at blive klogere på teknologien bag fremtidens helt nye slags supercomputer - kvantecomputeren.
Og så taler vi med forskere om, hvad kvanteteknologierne kan bruges til i fremtiden. Sandheden er nok, at ingen helt kan forestille sig det. Men udviklingen er ved at tage fart, og troen på teknologien er stor.
For fem år siden åbnede Microsoft også et kvantecenter på Niels Bohr Institutet med en investering på et trecifret millionbeløb. Og da den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken sidste år var på kort visit i Danmark, aflyste han møder med topfolk fra erhvervslivet og besøgte i stedet netop Niels Bohr Institutet for at se udviklingen af kvantecomputeren med egne øjne.
DTU, Aarhus Universitet og DFM bidrager også til det nye kvantecenter, for håbet er for eksempel at skabe mere præcise vejrudsigter, sikrere kommunikation og ny behandling af sygdomme som Alzheimer og ALS.
Du bør blive svimmel
Men den enorme computerkraft kan også bruges til at knække den kryptering, der i dag beskytter blandt andet bankoverførsler og fortrolige dokumenter. Det kan få betydning for efterretningstjenester og på slagmarken, hvis et land formår at afkode fjendens kommunikation ligesom under 2. verdenskrig, hvor englænderne fandt ud af at læse hemmelige beskeder, som tyskerne havde krypteret med Enigma-kodemaskinen.
Kvantecomputeren vil derudover kunne sætte fart på udviklingen af en anden teknologi med stort potentiale, nemlig kunstig intelligens. Ruslands præsident, Vladimir Putin, udtalte i 2017, at de, der bliver førende inden for kunstig intelligens, kommer til at herske over verden.
Så der er mange grunde til, at vi bør forsøge at forstå kapløbet om at udvikle kvanteteknologi.
Også selvom både fysikken bag og det enorme potentiale kan gøre én rundtosset. For det er helt OK. Selv salige Niels Bohr sagde engang, at hvis man kan sætte sig ind i kvantemekanik uden at blive svimmel, har man ikke forstået noget af det.
Læs første artikel i serien her: Danmark kan blive »Silicon Valley for kvanteteknologi« med ny NATO-satsning
