Harvard-professor laver verdens mindste flyvende robot
Efter mere en ti års slid gjorde forskere drømmen til virkelighed: Verdens mindste robot, den insektlignende RoboBee, er i luften!

Robotten RoboBee flyver med superhurtige, næsten usynlige vingeslag. (Foto: Kevin Ma and Pakpong Chirarattananon, Harvard University)

Robotten RoboBee flyver med superhurtige, næsten usynlige vingeslag. (Foto: Kevin Ma and Pakpong Chirarattananon, Harvard University)

Robert J. Wood var studerende på universitetet, da han satte sig målet: At lave en flyvende robot efter en model fra insektverdenen. Helt ordinære fluer er trods alt nogle af naturens bedst tilpassede luftakrobater.

Nu er der gået 12 år, Robert J. Wood er blevet professor på Harvard University i USA, og projektet flyver – bogstaveligt talt.

Den lillebitte maskine, mindre end en clips og under et tiendedel gram tung, slår 120 gange i sekundet med de florlette vinger. Hver af vingerne kan styres uafhængigt af hinanden, og turen kontrolleres af forskerne selv.

RoboBee er lavet helt fra grunden

Det ser så enkelt ud. Men miniopfindelsen er resultatet af en temmelig tung forskningsindsats, beskrevet i den seneste udgave af det anerkendte tidsskrift Science.

Når man skal bygge en robot i insektklassen, kan man nemlig ikke finde nogen af ingredienserne i en butik. Tværtimod skal det meste opfindes på vejen.

Arbejdet med RoboBee har dermed sat forskere fra flere fagområder i sving med at lave nye materialer, nye produktionsteknikker og ikke mindst et lettere alternativ til den elektromagnetiske motor.

Løsningen på sidstnævnte blev brug af fænomenet piezoelektricitet, som indebærer, at visse materialer laver elektricitet, når de bliver klemt sammen eller spændt.

Se video med den insektlignende robot. (Video: Harvard University)

Denne proces kan også foretages baglæns, så elektrisk spænding kan få materialerne til at udvide sig eller trække sig sammen. Det er netop dette, der sker i den lillebitte robot.

Elektricitet tvinger små strimler af keramisk materiale til at svulme op og krympe i hurtigt tempo, så de to vinger slår op og ned.

Verdens mindste flyvende robot har stadig navlestreng

Men selv om RoboBee nu både kan lette og manøvrere i luften, er løbet langt fra ovre. Som videoen viser, har den lille robot fortsat navlestrengen koblet til sine opfindere.

Der findes endnu ikke brændselsceller, som er lette og effektive nok til at levere nok energi, så robotten skal fortsat have strøm gennem den tynde ledning. Maskinen er også kontrolleret fra en ekstern computerhjerne.

Så nu er det bare at gå i gang med at lave en superlille hjerne, som fluerne har, og energiforsyning, som er let og effektiv nok til at kunne komme med ombord. Plus trådløs styring selvfølgelig.

Hvor mange år det arbejde så kommer til at tage, er ikke til at sige.

Og så kan man jo spørge sig selv: Hvad er egentlig pointen med, at bunker af topforskere vier år af deres liv og hvem ved, hvor mange penge, til at lave verdens mindste legefly?

RoboBee flytter grænser

Hvordan laver man en motor, som er så effektiv og let, at den kan få RoboBee til at flyve? Forskerne måtte opfinde mange ting på vejen mod at få robotinsektet i luften. (Foto: Kevin Ma and Pakpong Chirarattananon, Harvard University)

Tjo, de små robotter kan måske bruges til miljøovervågning, redningsaktioner eller bestøvning af landbrugsplanter, skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Men den virkelig nytte ligger nok i alt udviklingsarbejdet.

»Dette projekt giver en fælles motivation for forskere og ingeniører over hele universitetet til at bygge mindre batterier, designe mere effektive kontrolsystemer og skabe stærkere, lettere materialer,« siger Robert J. Wood.

Disse nyvindinger kan vise sig at blive meget nyttige i helt andre sammenhænge.

»Det handler om at flytte grænser for, hvad vi tror, vi kan gøre, grænserne for menneskelig opfindsomhed,« konkluderer Robert J. Wood.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk