Kunstig intelligens forbindes typisk med kodning af selvkørende biler og hyperintelligente robotter, men nu har to forskere gjort brug af den kunstige intelligens til at knække koden på noget så umoderne som et ældgammelt manuskript.

To forskere fra University of Alberta i Canada har nemlig fået en computer til at udarbejde en algoritme, der, ifølge forskerne bag, kan tyde et hidtil utydeligt manuskript, skriver newatlas.com.
\ Læs mere
Det drejer sig om det såkaldte Voynich-manuskript, der, siden det blev købt af den polske antikvar Wilfrid Voynich i 1912, har været et mysterium blandt historikere og lingvistikere.
Manuskriptet menes at være skrevet mellem det 15.- og 16. århundrede, og ikke engang tekstens sprog hersker der enighed om på trods af mange forskellige hypoteser.

De to forskere mener i første omgang at have løst mysteriet omkring tekstens sprog. De har således skabt en algoritme, der har kodet teksten på baggrund af prøver fra 400 forskellige sprog.
»Det viste sig, at over 80 procent af af ordene fandtes i den hebraiske ordbog,« forklarer Greg Kondrak, professor i computervidenskab på University of Alberta, til newatlas.com.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Transactions of the Association for Computational Linguistics og tilføjer altså endnu en hypotese til løsningen af Voynich-mysteriet.
fghs
































