De fleste danske forskere skal finde op til 80 % af pengene til deres forskning eksternt. De kan tit bruge op til 50-75 % af deres tid på at søge penge, eksempelvis fra EU.
Det var også tilfældet for seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet i Århus, Katja Einer-Jensen. Derfor satte hun sig sammen med it-arkitekt Thomas Græbe for at udvikle et program til at strømline ansøgningsprocessen.
»Med vores program kan forskere spare 20-30 % af den tid, de ellers ville bruge på ansøgninger. Det giver mere tid til forskning,« siger Katja Einer-Jensen.
Penge fra EU's 7. rammeprogram
Det hele startede for fire år siden, da hun skulle være koordinator for et stort EU-projekt med 22 partnere. For at holde styr på alle partnerne udviklede koordinatorgruppen og Thomas Græbe et basalt projektstyringssystem. Det er så efterfølgende blevet videreudviklet til et program, der skal hjælpe tidspressede forskere med at søge EU midler.
Programmet, kaldet MinEUPA (Minimise European Project Administration), er et kombineret ansøgnings- og projektstyringsværktøj til at søge penge og afvikle forskningsprojekter via EU's 7. rammeprogram, der kører frem til 2013.
Program højner kvaliteten
I EU-ansøgninger er der mange formmæssige krav, som skal overholdes, hvis ansøgningen skal være kvalificeret. »Med programmet får man hjælp til at skrive en struktureret ansøgning med færre fejl, som lever op til alle formalia fra EU,« siger Katja Einer-Jensen. Programmet skaber sammenhæng i data, så hvis man retter informationer et sted, retter programmet det selv de andre steder i ansøgningen.
\ Fakta
VIDSTE DU
Det 7. rammeprogram kører fra 2007 til 2013 med det formål at gøre den europæiske industri konkurrencedygtig på internationalt plan.
EU poster i perioden omkring 50 mia. Euro (ca. 380 mia. kroner) ind i bestemte sektorer til forskning og teknologisk udvikling.
Pengene er øremærket bestemte felter af forskning, de såkaldte calls, hvor EU ser en mangel eller et problem, der skal løses. Forskerkonsortier fra rundt i Europa kan derfor sende ansøgning ind med løsningsforslag til et bestemt call.
Et konsortium skal bestå af partnere fra minimum tre lande og give en realistisk, god løsning på det pågældende call med et fornuftigt budget, hvis det skal vinde pengene.
»Man sparer den såkaldte dummetid, hvor man roder rundt med tabeller, grafer og figurer for at få dem til at opfylde de formmæssige krav. Derfor er der mere tid til at fokusere på indholdet, og det giver ansøgninger af højere kvalitet, som er bedre kvalificerede i konkurrencen,« forklarer den danske forsker.
Hjælp til at møde regeringens mål
Og der er behov for værktøjer til forskerne, hvis de skal have del i de mange EU-penge. I rapporten 'Tal om Danmarks deltagelse i EU's 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling' fremgår det, at den danske deltagelse i EU-finansierede projekter er faldende i forhold til tidligere rammeprogrammer, og det vil regeringen lave om på.
»Vores forskningsinstitutioner og virksomheder skal deltage i flere og større EU-projekter, hvis vi skal nå regeringens mål om at fordoble udbyttet af den danske deltagelse i det nuværende, 7. rammeprogram,« siger videnskabsminister Helge Sander i en pressemeddelelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Katja Einer-Jensens program er en mulig hjælp hvis regeringens mål skal opnås. Og programmet, som snart har været på markedet i et år, er ikke et simpelt stykke programmering. »Kompleksiteten i systemet er på højde med Dankortsystemet,« siger Katja Einer-Jensen, som allerede er begyndt at få tilbagevendende kunder.
