De fleste mennesker frygter de mere konkrete konsekvenser af AI for vores dagligdag og liv mere end dystopiske fremtidsscenarier, hvor den kunstige intelligens tager magten fra og overlever mennesket.
Det skriver University of Zürich i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet PNAS.
I studiet blev over 10.000 deltagere præsenteret for en række overskrifter og korte beskrivelser, der enten handlede om de mere konkrete og nærværende både positive og negative konsekvenser af kunstig intelligens, mens andre fokuserede på de mere eksistentielle trusler. Derefter blev de spurgt ind til, hvad der fyldte mest hos dem.
Det var særligt frygten for jobtab, spredningen af desinformation for eksempel i form af deepfakes og muligheden for, at AI forstærker eventuelle fordomme, hvis det for eksempel bruges til at udvælge og tage beslutninger, der bekymrede studiets respondenter. Og det i højere grad, end at AI en dag vil overtage verdensherredømmet.
Resultatet viser, at vi er i stand til at adskille abstrakte, teoretiske farer og konkrete problemer ved AI, men at vi kan tage begge dele alvorligt, ifølge forskerne bag.
»Vores undersøgelse viser, at diskussionen om langsigtede risici ikke automatisk sker på bekostning af opmærksomheden for de aktuelle problemer,« fortæller politolog og studiets medforfatter Emma Hoes i pressemeddelelsen.
Hun suppleres af studiets anden forfatter, politolog Fabrizio Gilardi:
»Den offentlige diskurs bør ikke være enten-eller. En på samme tid forståelse og påskønnelse af både de umiddelbare og potentielle fremtidige udfordringer er nødvendig.«
