Computerbrille skal afsløre fodboldspilleres hjernerystelser
Amerikanske forskere er i gang med at teste en ny brille, der skal fange og diagnosticere de mange tilfælde af hjernerystelse, som amerikanske fodboldspillere udsættes for.

De fleste har nok enten været udsat for hjernerystelse, eller kender nogen der har.

I USA bliver næsten to millioner mennesker ramt af hjernerystelse hvert år - og tallet er endnu højere blandt de amerikanske fodboldspillere, hvor 100 ud af 2000 spillere bliver diagnosticeret med hjernerystelse hvert år.

Men selv disse tal kan være for lave. For op til 80 procent af alle tilfælde af hjernerystelse bliver ikke opdaget, ifølge Centers for Disease Control and Prevention in Atlanta.

I USA er man derfor i gang med at afprøve en ny metode til at fange de mange tilfælde af hjernerystelse hos fodboldspillerne. En computerbrille kan ved at følge øjnenes bevægelser nemlig vurdere, om patienten har fået hjernerystelse. Se hvordan, i videoen øverst i artiklen.

Danske fodboldspillere rammes også af hjerneskader

Men det er ikke kun amerikanske fodboldspillere, der får hjernerystelser. I en tidligere artikel kunne vi fortælle, at spillere i den europæiske udgave af sporten måske også lider af flere hjernerystelser, end os andre. I hvert fald viste det sig, at jo flere hovedstød en spiller lavede hvert år, desto oftere havde de problemer med hukommelsen.

Netop hukommelsen er et af de områder, hvor gentagne hjernerystelser kan give store problemer på lang sigt. Hertil kommer problemer med tale, almindelig logisk kognition, som at lægge tal sammen, og følelsesmæssigt helbred.

Forskerne i det ældre studie var dog ikke sikre på, om ændringerne i hjernen nødvendigvis skyldes hjernerystelser, men konkluderede at gentagne hovedstød over en længere periode førte til degenerering af hjerneceller, og at fodbold kan forårsage varige mén.

Hjernerystelse giver synsforstyrrelse

Video: Scientific American

Man får en hjernerystelse ved enten at bevæge eller stoppe hovedet meget pludseligt, hvor hjernen så banker mod indersiden af kraniet. Det kan for eksempel ske ved et hovedstød i fodbold eller et sammenstød mellem spillere i amerikansk fodbold.

Under en hjernerystelse bliver patienten dårligere til at følge objekters bevægelse med øjnene. Det er dette problem, som den amerikanske computerbrille tager udgangspunkt i.

Manden og forskeren bag Michael Hoffer, der er professor ved University of Miami, kan på sin bærbare computer følge, hvor godt det går patienten med at følge objekter i brillen, og softwaren på hans computer afgør helt selv, om patienten har hjernerystelse eller ej.

Det er nemlig meningen at metoden skal kunne bruges ude på sportsbanerne, og at de skal kunne styres af mennesker, der ikke er eksperter.

Brillerne koster dog i øjeblikket 1,5 millioner kroner stykket, og de skal derfor testes godt og grundigt igennem, før de kan komme i brug i praksis, fortæller Scientific American i videoen øverst i artiklen.

Indtil videre er et lægebesøg dog den eneste måde at finde ud af, om du har fået en hjernerystelse.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk