Hovedstød giver risiko for 'fodboldhjerne'
Hvis du er en ivrig fodboldspiller, der ikke er bange for at lave hovedstød, så er der sandsynlighed for, at du har pådraget dig skader på hjernen og en svigtende hukommelse, viser ny forskning.

Et nyt studie viser en sammenhæng mellem svigtende hukommelse hos fodboldspillere, og hvor mange hovedstød de gennemsnitligt laver på et år. (Foto: Colourbox)

Et nyt studie viser en sammenhæng mellem svigtende hukommelse hos fodboldspillere, og hvor mange hovedstød de gennemsnitligt laver på et år. (Foto: Colourbox)

Mange tog sig nok til hovedet, da det danske fodboldlandshold tabte 0-4 til Armenien. Nogle tænkte måske endda, at spillerne måtte fejle et eller andet, siden det kunne gå så galt.

Nu viser ny forskning, at spillerne faktisk godt kan være lidt hjerneskadede.

Et nyt studie viser en sammenhæng mellem svigtende hukommelse hos fodboldspillere, og hvor mange hovedstød de gennemsnitligt laver på et år. Tidligere studier på området har allerede indikeret, at fodboldspillere ændrer hjernestruktur i takt med, hvor mange hovedstød de laver i gennemsnit.

Det nye studie bekræfter, at der sker ændringer i hjernens hvide masse på fodboldspillere. Det er ændringer, som ligner dem, man ser hos folk, der har haft hjernerystelse. Undersøgelsen viser samtidig, at der er en sammenhæng mellem antal hovedstød, en fodboldspiller laver, og en dårligere hukommelse.

Hjernen er ændret, ikke nødvendigvis skadet

Forskernes metode til at undersøge hjernen illustrerer, hvordan vandmolekyler spreder sig blandt cellerne. Hos de fleste mennesker bevæger vandmolekylerne lettest langs hjernens fibre, men hos folk, der har slået hovedet, løber de mange gange også noget lettere på tværs.

»Det er lidt spekulativt, men hvis hovedet får et kraftigt stød, så kan beskyttelsen af hjernens celler muligvis blive ødelagt, og det tillader vandmolekyler at bevæge sig mere på tværs af hjernens fibre i stedet for langs fibrene. Det er det, forskerne bag undersøgelsen mener, at der er tale om,« siger Olaf B. Paulson, professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet.

En magnetisk hjernescanning viser, hvordan vandmolekylerne spreder sig langs eller på tværs af hjernens fibre. Det kaldes med fagsprog ’fraktionel anisotropi’ (FA), og hvis man har et lavt FA, kan det betyde, at cellernes isolation er beskadiget.

Fakta

Fodbold er verdens mest populære sport med over 265 millioner aktive spillere.

Fodboldspillere støder hovedet til bolden gennemsnitligt 12 gange per kamp.

I en fodboldkamp flyver bolde mange gange over 80 kilometer i timen.

»Hvis vandmolekylerne bevæger sig lettere på tværs af fibrene end normalt, så kan det muligvis betyde, at hjernen fungerer mindre godt. Men samtidig behøver det ikke nødvendigvis betyde en hjerneskade,« siger Olaf Paulson.

Ændringen kan skyldes andre faktorer end hovedstød

»Hvis man styrker en særlig kompetence som eksempelvis at finde vej, så vokser et særligt område af hjernen, og så kan FA-niveauet også ændre sig. Hjernen er jo plastisk og udvikler sig hele tiden.«

Det vil sige, at ændringen i måden, vandmolekyler bevæger sig på i hjernen hos fodboldspillere, i princippet kunne stamme fra andre forhold end at nikke til bolden.

»Vi ved derfor ikke med sikkerhed, om ændringen skyldes skade fra hovedstød, eller om der er flere andre faktorer på spil,« siger Olaf Paulson.

Forskerne bag artiklen konkluderer dog selv i deres pressetekst, at gentagne hovedstød over en længere periode fører til degenerering af hjerneceller og argumenterer for, at fodbold kan forårsage permanente mén.

Så måske kan vi alligevel ikke bebrejde landsholdet for deres nederlag. Det kunne jo være, de havde påført sig hjerneskader under karrierens lange løb. På den anden side burde samme skader vel også ramme Armeniens spillere?

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk