Det er svært at forestille sig en verden uden lægemidler, og heldigvis kan stadig flere sygdomme behandles.
\ Videnskab er for alle
- Citizen science eller borgervidenskab er kommet på mode, og som almindelig borger kan man hjælpe forskerne inden for mange forskellige videnskaber.
- I denne artikelserie fortæller vi om en del af de spændende projekter, man kan være med i. Vi skriver også om de resultater, der er kommet ud af anstrengelserne.
- Dette er tredje artikel i serien. Første artikel var en introduktion til emnet, anden var om astronomi, og senere kommer artikler med fokus på citizen science inden for historie, fysik og biologi.
De biomedicinske forskere knokler for at udvikle nye lægemidler og afprøve effekten af dem i store forsøg.
Andre forskere er mere interesserede i, hvordan man kan diagnosticere sygdomme, så man hurtigere kan sætte en behandling i gang.
Hvis man vil hjælpe forskerne med disse opgaver, er det bare at gå i gang. Man behøver heldigvis ikke selv være forsøgsperson, men kan nøjes med at hjælpe til hjemme fra sin sofa.
Put et søuhyre i samlingen
Faktisk kan man nøjes med at spille et spil. Som skipper i Sea Hero Quest, som fås til Android-smartphones og iPhone/iPad, skal man sejle rundt i farefulde farvande på jagt efter søuhyrer. Det ligner et helt almindeligt mobilspil, men mens man spiller, hjælper man demens-forskningen.
Spillet giver nemlig forskerne informationer om spillerens hukommelse, stedsans og navigationsevne. Forhåbentlig kan spillet udvikles til et diagnosticeringsværktøj, som kan afsløre begyndende demens.
\ Læs mere
De første videnskabelige resultater af projektet kom i efteråret 2016. Forskerne kunne se, hvordan vores evne til at navigere i landskabet bliver ringere, jo ældre vi bliver, og at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder løser navigeringsopgaverne.
Desuden viste det sig, at der var nationale forskelle – unge mænd fra de nordiske lande er bedst til at finde vej, skriver New Scientist.
Fold et protein
Hvis man hellere vil hjælpe den medicinske forskning, mens man spiller på den bærbare, kan man forsøge sig med foldning af proteiner. I projektet Foldit skal man først downloade et program til Windows, MacOs eller Linux, og så gælder det ellers om at pakke et protein-molekyle så effektivt som muligt.
Proteiner er uhyre betydningsfulde i den medicinske verden, og også projektet Folding@home har proteinerne som omdrejningspunkt.
\ Læs mere
Her prøver forskerne med private borgeres hjælp at regne proteiners struktur ud. Nogle gange folder proteiner sig forkert sammen, hvilket fører til sygdomme, og håbet er, at arbejdet kan føre til bedre medicin mod disse sygdomme. Som deltager stiller man blot sin computers regnekraft til rådighed.
Kan du gætte alderen?
Helt så nemt er det ikke at deltage i det projekt, som forskere fra Syddansk Universitet efterhånden har været i gang med i et par år. Men næsten. Som deltager i AgeGuess skal man gætte alderen på den person, man ser et billede af – det er til at overkomme, og så er det endda sjovt.
»I mange af citizen science-projekterne skal man blot identificere, hvad der er på et billede – hvilket dyr eller hvilken galakse, man ser. Det er fint nok, men vi ville gerne udvikle noget mere interaktivt,« siger lektor Uli Steiner, der er en af bagmændene bag projektet.
»I AgeGuess kan man både gætte andre menneskers alder og uploade sine egen billeder, som folk kan gætte på, og man har adgang til data om sine egne fotos. Det gør det mere interessant at være med.«
Indtil videre har 3.750 deltagere uploadet knap 5.000 fotos af folk, hvis alder man skal forsøge at gætte. De første 200.000 gæt er blevet registreret.
Hvordan ældes vi?
»Det viser sig, at der ofte er forskel på, hvor gammel man er, og hvor gammel man ser ud – den kronologiske og den biologiske alder. Vi er interesserede i den biologiske baggrund for denne forskel. Vi ved ikke så meget om, hvordan vi ældes, og hvordan aldringen har ændret sig igennem tiden, så det håber vi at blive klogere på med AgeGuess,« fortæller Uli Steiner om baggrunden for projektet.
»Indtil videre har vi eksempelvis fundet ud af, at det er lettere at gætte mænds alder end kvinders – hvilket måske ikke er overraskende, idet kvinder i højere grad bruger kosmetik, hårfarve og kosmetiske operationer, som skjuler den kronologiske alder.«
»Desuden viser vores data, at man er lige så god til at gætte alderen på folk fra andre aldersgrupper som sine jævnaldrendes alder. Det er måske mere overraskende.«
Kan bruges til mange ting
Forskerne bliver ved med at indsamle data et stykke tid endnu, og måske kan projektet være med til at afklare, hvorfor vi lever stadig længere og er sunde og raske i længere tid.
Der er også mange andre ting, der kan udledes af datasættet – og her kan brugerne også hjælpe, siger Uli Steiner:
»Det har vist sig, at både deltagere og andre forskere stiller rigtig gode aldersrelaterede spørgsmål, som vores projekt måske kan hjælpe med at svare på. På den måde får vi nye ideer. Og vi stiller alle vores data til rådighed for alle interesserede.«
Forskere drukner i data
Jo flere data, desto mere kan man udlede fra dem. Omvendt er den biomedicinske forskning massiv, og mængden af data er så omfattende, at forskerne er ved at drukne i dem.
En del af citizen science-projekterne går ud på at hjælpe med at kategorisere de data, der allerede findes. Det gælder for eksempel i Mark2Cure, hvor man skal markere sygdomme, medicin og gener i den biomedicinske litteratur.
Forskerne bag håber, at brugerne kan være med til at finde nye behandlingsmetoder til folk med sjældne sygdomme.
Hvert år skrives over en million videnskabelige artikler inden for medicin, og det bliver stadig sværere for forskerne at finde præcis de artikler, der kan være nyttige i helbredelsen af en speciel sygdom. Forhåbentlig bliver det nemmere med folkets hjælp.
Kliniske forsøg eller ej
Eneste krav for deltagelse i Mark2Cure er, at man kan læse engelsk, men det kræver noget forberedelse og en pæn stor mental indsats at være med. Hvis man synes, det er for uoverskueligt og krævende, kan man i stedet tilmelde sig Cochrane Crowd, der er i samme genre, men lettere tilgængeligt.
\ Kom i gang her
I Cochrane Crowd-projektet bliver man præsenteret for biomedicinske artikler og skal så afgøre, om de er baseret på kliniske forsøg af den type, der kaldes randomiserede, kontrollerede studier. Det lyder måske kompliceret, men det er rimelig nemt at gå til.
Forskerne bag vil gerne skabe en stor database over disse forsøg, så det for eksempel bliver nemmere at sammenligne flere studier og finde ud af, om de nu også viser det samme.
Der findes altså et væld af måder, hvorpå man kan hjælpe forskerne med at blive klogere på sygdomme og vores kroppe – også mange flere måder, end vi har omtalt her.
Hvis du kender til et andet godt borgervidenskabsprojekt inden for medicin eller fysiologi, er du velkommen til at nævne det i en kommentar til artiklen nedenfor.
