Stem nu: Hvad skal NASA's næste Mars-robot hedde?
Mars rover nyt navn stem NASA

Det nye fartøj skal have sit navn, inden det til sommer sendes af sted mod Mars. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Det nye fartøj skal have sit navn, inden det til sommer sendes af sted mod Mars. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Kilde: 
24 januar 2020

De fleste kender navnet R2-D2, som tilhører den lille blå og hvide droid (robot) fra Star Wars sagaen.

Nu beder virkelighedens rum-eventyrere NASA verden om hjælp til at vælge navnet på deres nye rum-robot.

Det skriver CNN.

'Udholdenhed', 'Mod' og 'Opfindsomhed' er tre navne blandt de ni finalister i NASA's konkurrence.

Ifølge CNN har amerikanske skolebørn i alle aldre indstillet forslag til navne. Et panel af tusindvis at frivillige har herefter kogt de indledende 28.000 biddrag ned til disse 9 finalister:

  • Endurance (Udholdenhed)
  • Tenacity (Ihærdighed)
  • Promise (Løfte)
  • Perseverance (Vedholdenhed)
  • Vision (Vision)
  • Clarity (Klarhed)
  • Ingenuity (Opfindsomhed)
  • Fortitude (Tapperhed)
  • Courage (Mod)

Du kan stemme på det navn, du synes bedst om, via linket her frem til 27. januar.

Den nye Mars-robot er et køretøj, som efter planen skal lande på den røde planet i starten af 2021. Her skal den fortsætte tidligere Mars-robotters missioner ved at lede efter spor af oldgammelt liv på planeten og tage prøver, som på et tidspunkt skal fragtes tilbage til Jorden.

Samtidig skal den teste udstyr samt studere vejret og de atmosfæriske forhold. Alt sammen for at undersøge, om mennesker en gang kan sætte fod i det røde Mars-sand, skriver CNN.

Mars-bilens navn bliver offentliggjort 15. marts.


al

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.