Tankestyret exoskelet gør det muligt for lammet mand at gå igen
lam_skelet_exoskelet_robot_teknologi

Franske Thibault på 30 er lam i både arme og ben. Han har netop ved hjælp af exoskelettet prøvet at gå igen. (Foto: FONDS DE DOTATION CLINATEC)

Franske Thibault på 30 er lam i både arme og ben. Han har netop ved hjælp af exoskelettet prøvet at gå igen. (Foto: FONDS DE DOTATION CLINATEC)

Kilde: 
04 oktober 2019

Den 30-årige franskmand Thibault oplevede for fire år siden et styrt på en natklub, som gjorde ham lam i begge arme og begge ben. 

Siden 2017 har en gruppe forskere fra universitetet i Grenoble i Frankrig sammen med virksomheden Clinatec, der udvikler sundhedsteknologier, arbejdet med at færdiggøre et tankestyret exoskelet, som kan få lammede patienter til at bevæge sig igen. Det skriver BBC News

Et exoskelet er en afstivende struktur, der sidder udenpå kroppen.

Og det er netop lykkedes patienten Thibault både at gå oprejst og bevæge overkroppen og armene, kun ved hjælp af tankens kraft - og exoskelettet.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Neurology Journal. 

Men hvordan kan man få et exoskelet til at bevæge sig med tankens kraft?

Nedenstående billeder er fra forskningsforsøget og illustrerer, hvordan det kan lade sig gøre. 

exoskelet_Hjernen_teknologi

(Foto: FONDS DE DOTATION CLINATEC)

Thibault gennemgik en operation, hvor han fik indopereret to implantater på overfladen af hjernen. Implantaterne blev placeret dér, hvor hjernen typisk kontrollerer bevægelse.

exoskelet_Hjernen_teknologi

(Foto: FONDS DE DOTATION CLINATEC)

På hver af de to implantater er der 64 elektroder, som måler hjerneaktiviteten og sender informationerne til en computer. 

exoskelet_Hjernen_teknologi

(Foto: FONDS DE DOTATION CLINATEC)

Avanceret computersoftware læser hjernebølgerne og transformerer dem til bevægelsesinstrukser til exoskelettet. 

Det er dog en omstændelig proces at læse hjernebølgerne, sende dem til computeren, som skal oversætte dem, og derefter sende instrukser til exoskelettet. For alt dette skal foregå i løbet af 350 millisekunder.

Ellers bliver bevægelserne i exoskeletet forsinkede, og hele exoskelettet bliver derfor svært at styre. 

exoskelet_Hjernen_teknologi

(Foto: FONDS DE DOTATION CLINATEC)

Da Thibault er lam i både arme og ben, skal han spændes fast til exoskelettet, så han ikke falder ud af det. 

Udover exoskelettet har han også brugt implantaterne til at styre sin kørestol, som han ellers ikke har kunnet bruge sine arme til at bevæge.

exoskelet_Hjernen_teknologi

(Foto: FONDS DE DOTATION CLINATEC)

Når han tænker: »Gå,« sætter det en kædereaktion i gang, som får exoskelettet og dermed hans egne ben til at bevæge sig. 

Men det er ikke bare lige noget, man gør. Altså, det at styre et exoskelet med tankens kraft. 

Til at begynde med øvede Thibault sig med at styre en virtuel figur i et computerspil. Også med hjælp af de implantater, han fik indopereret i hjernen. Og da han var blevet god til det, rykkede forskerne videre til exoskelettet.

LÆS OGSÅ: Robot-exoskelet kan forhindre dig i at falde

»Det føltes som at være den første mand på Månen. Jeg har ikke kunnet gå i to år. Og jeg havde glemt, hvordan det føltes at stå oprejst, og jeg havde glemt, at jeg faktisk er højere end mange her i rummet,« siger Thibault til BBC News. 

Exoskelettet vejer 65 kilo og er langt fra lige så motorisk dygtigt som en almindelig menneskekrop. Derfor skal forskere blive ved med at forfine teknikken. 

Professor Tom Shakespeare fra London School of Hygiene and Tropical Medicine har ikke været med i forskningsprojektet. Han er begejstret for studiet, men kommer også med nogle forbehold.

»Der er lang vej, til det kan bruges klinisk. Og de fleste high tech-løsninger bliver aldrig tilgængelige for almindelige mennesker med skader på rygraden. For eksempel har kun 15 procent af patienter med handicap mulighed for at få en kørestol,« pointerer Tom Shakespeare.  

LÆS OGSÅ: Fremtiden er ankommet: Nye robot-shorts gør det lettere at gå og løbe

LÆS OGSÅ: Hvordan kan insekter overleve et smølfespark?

mtl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.