Lær at gøre arkæologiske fund i Google Earth
Guiden til dig, der går rundt med en lille arkæolog i maven.
Google earth arkæologi

Mange amatørarkæologer har allerede indledt jagten på vikingehuse og middelalderbygninger. (Foto: Google Earth/Shutterstock)

Hvis du  har drømt om at gå på opdagelse efter arkæologiske oldtidsfund, men ikke bryder dig om at få jord under neglene, så er der gode nyheder.

Du behøver slet ikke begive dig ud på en pløjemark i sjaskøsende regnvejr komplet udrustet med metaldetektor, pensel og graveske.

Du kan i stedet sidde varmt og godt derhjemme foran computerskærmen og afsøge terrænet for oldtidsskatte helt uden at være uddannet arkæolog.

»Men hvordan?« tænker du måske.

Svaret er Google Earth.

Computerprogrammet, som lader os se satellit- og luftfotos af hele jordkloden, leverer nu billeder i så skarp en opløsning, at vi allesammen kan se aftryk i jorden, hvor oldtidsbygninger engang har stået.

Hvis vi vel at mærke ved, hvad vi skal lede efter.

Derfor har Videnskab.dk bedt en luftfotoarkæolog, der bruger Google Earth i sit arbejde, om tips og tricks, som klæder dig på til at udleve dine arkæologdrømme.

LÆS OGSÅ: Google Earth-billeder af den sjællandske muld afslører ukendte vikingehuse

Luftfotoarkæologi
  • At gå på opdagelse i fortiden oppe fra luften er en velkendt metode inden for arkæologi.
  • Luftfotoarkæologer laver overflyvninger af terræn, som de gerne vil undersøge.
  • De undersøger også frit tilgængelige luftfotos på forskellige onlinedatabaser.

Museumsinspektør: Slå dig løs 

Kan enhver med en internetopkobling og en uforløst arkæologi-drøm kaste sig ud i jagten på oldtidslevn ved at bruge Google Earth?

»Ja, alle og enhver kan være med, så hvis du synes, det er spændende at kigge på luftfotos, så vil jeg opfordre til, at du bare slår dig løs,« lyder rådet fra Michael Vennersdorf.

Han er museumsinspektør på Museum Vestsjælland og beskæftiger sig blandt andet med luftfotoarkæologi.

Michael Vennersdorf pointerer, at amatørarkæologer ofte gør nye og spændende oldtidsfund, så det er bestemt umagen værd at indlede jagten.

Google Earth

Når du er gået ind i programmet Google Earth, kan du zoome ind på forskellige geografiske områder, som du gerne vil udforske. (Foto: Google Earth)

Vælg et geografisk område

Når du har åbnet programmet Google Earth, er første skridt at gøre dig klart, hvor du vil lede efter oldtidsfund.

»Hvis der er et lokalområde, som du er særligt interesseret i, er det oplagt at starte der,« siger Michael Vennersdorf.

Med lokalområde mener han naturligvis ikke, at du skal gå i gang med at nærstudere indre Nørrebro eller Haderslev bymidte.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Det, du bør fokusere på, er opdyrkede marker. De giver dig frit udsyn til en helt betonfri jord og dermed de optimale forhold for at finde ud af, hvad der stod på den jord i engang i en fjern fortid.

Der er mange forskellige jordarter rundt omkring i Danmark, og der er størst chance for at finde noget i Midt- og Vestjyllands sandjorder.

Men du kan også være heldig at gøre arkæologiske opdagelser drypvis rundtomkring på Sjælland, Fyn, Lolland-Falster og Bornholm selvom øernes lerjorde ikke giver lige så gode betingelser.

Mere om, hvor du skal lede

Hvilke marker, skal jeg gå efter? Du skal gå efter vårbyg-, vårhvede- og rugmarker. Pløjemarker fungerer også.

Generelt står kornmarker tæt, og giver derfor en høj opløsning af jorden set fra luften. 

Vårkorn er tit bedst,  fordi det har haft en kortere vækstperiode end vinterkorn. Derfor er det mere påvirkeligt overfor tørke. 

Hvordan kan jeg vide, hvilken kornsort jeg kigger på? Det kan du ikke med mindre du er landmand. Gå bare efter kornmarker med både grønne og gullige farver.

Kan jeg finde oldtidslevn i græsmarker? Det kan være sværere, fordi fladen ikke er dyrket og dermed ikke er ensartet som bondens mark. Ukrudt og andre vækster slører billedet. Raps- og majsmarker er også svære.

Hold øje med markernes farve

Når du har bestemt dig for, hvor du vil indlede din jagt på oldtidsfund, skal du zoome ind på marken, så indikatoren nederst til højre i Google Earth-programmet angiver, at du er omkring to kilometer over jorden. 

I den højde har du optimale betingelser for at se farverne i marken.

Marken, som du har valgt, skal helst have et farvespektrum fra grøn til gul eller gul til orange, for at den kan bruges.

Ved at være opmærksom på farverne ved du nemlig, at fotoet er taget mellem sankthans og starten af juli, når kornet er tørt, og høsten står for døren.

Dette er somregel den bedste sæson for luftfotoarkæologi, fordi sporene efter oldtidsminder aftegnes tydeligt i tørt korn. Mere om det i næste afsnit. 

Satellitfoto korsør

Her ser du en mark med det rigtige farvespektrum. Grubehuse, som er små vikingeværksteder, står som mørkegrønne aftegninger i den lysere og afsvedne vegetation langs markvejen. (Foto: Museum Vestsjælland)

Kig efter mørke plamager

Når du har fundet en mark med de rigtige farver, er næste skridt at gøre dig klart, hvad du leder efter.

Og det er plamager i kornet, der er mørkere end resten. For at finde dem skal du zoome lidt mere ind.  

Plamager i marken der, set fra under to kilometers højde, ligner små mørke pletter, kan muligvis være overdækkede stolpehuller, hvor oldtidens folkeslag, såsom vikingerne, nedgravede tagbærende eller vægbærende stolper til deres huse. Det er også dem, de professionelle luftfotoarkæologer leder efter. 

Jorden, hvor for eksempel vikingerne gravede deres stolper ned for over 1.000 år siden, vil typisk være mørkere, og korn-plamagen ovenpå mere frodig, end det omkringliggende landskab.

Da hullerne blev gravet i Vikingetiden (800-1050), røg der nemlig næringsrig muld og affaldsjord fra bopladsen derned, og de jordtyper har ligget og givet næring og fugt til afgrøderne ovenover lige siden.

Vikingeboplads

Nyfundne spor af huse fra en vikingeboplads på Vestsjælland. (Foto: Google Earth/Anne Sophie Thingsted)

Find pletter på linje

Har du været heldig at finde mørke pletter på marken, er næste skridt at finde ud af, om de er naturlige eller menneskeskabte.

»Når du finder farveforskelle, skal du lægge mærke til, om de tegner et mønster. Mørke pletter på linje vil ofte indikere, at der har stået hustomter (tagbærende stolper) eller hegn,« siger Michael Vennersdorf.

Der er dog altid en risiko for, at farveforskelle kan være naturskabte. Marker med rigtig mange spor efter væltede træer kan godt snyde, men også her er der hjælp at hente.

»Du kan af og til se forskel ved at se, om der er en skarp overgang i farveskiftet. Hvis overgangen er diffus, er det nok natur, men skarpe afgrænsninger betyder ofte, at der har været mennesker involveret,« siger Michael Vennersdorf.

Zoom ind

Når du har fundet en række af mørke pletter, som du vil undersøge nærmere, zoomer du længere ind.

Tagbærende stolper kan typisk ses på størst afstand, fordi de i sin tid blev gravet dybest ned.

Men hvis du zoomer længere ind, kan du også være heldig at finde spor efter vægstolper.

De tagbærende stolper vil ligge som mørke pletter inde midt i husets omrids, ligesom på billedet nedenfor, hvor du både kan se markeringer efter vægstolper og tagbærende stolper fra et 35 meter langt vikingelanghus.

Selvom der ikke er spor af tagbærende stolper, kan du sagtens have med et oldtidsfund at gøre. I Middelalderen (1000-1536) byggede man eksempelvis huse uden tagbærende stolper 

Satellitfoto vikingelanghus

Det cylinderformede omrids er der, hvor vægstolperne til et vikingelanghus fra 900-tallet har stået. De mørke pletter inden i cylinderformen er der, hvor de tagbærende stolper har stået. (Foto: Museum Vestsjælland)

Få hjælp på Facebook

Hvis det er lykkedes dig at spotte markeringerne af et muligt oldtidsfund, kan det være svært at vide, hvad du har fundet.

Er det vidnesbyrdet om en vikingeborg fra 900-tallet eller en middelaldergård fra år 1200?

For at få svar på det, er der forskellige ting, du kan gøre.

»Der findes en Facebook-gruppe for folk, der kigger på luftfotos i arkæologisk øjemed. Man slår billeder af sine fund op i gruppen, og så kommer de andre medlemmer med bud på, hvad det kan være,« fortæller Michael Vennersdorf.

Gruppen består både af nybegyndere og øvede oldtidsdetektiver, men der bliver gjort mange fund, både nye og gamle, af dens medlemmer, fortsætter han. 

Få hjælp via Fund og Fortidsminder

Hvis du ikke er Facebook-fan, kan du i stedet gå ind på Fund og Fortidsminder - et nationalt register over steder, hvor museerne allerede har gjort arkæologiske fund. 

Geodatastyrrelsen

Et andet sted, hvor du kan gå på opdagelse, når du har gjort dit fund, er Geodatastyrrelsen. 

Geodatastyrrelsen er en internetportal, hvor der er adgang til mange forskellige historiske kort. 

De historiske kort kan hjælpe med at fastslå, hvornår dit fund stammer fra.

Her kan finde et kort over de steder i landet, hvor de allerede kendte oldtidsminder ligger. På den måde kan du finde ud af, om dit fund allerede er kendt.

Den samme metode kan samtidig kaste lys over, hvornår dit fund stammer fra.

Hvis du for eksempel kan se, at der er fundet et hegnsforløb eller smykker fra Vikingetiden nogle meter fra dit fund, har du måske at gøre med en hel vikingeboplads.

Når du har rådført dig på Facebook-gruppen eller på Fund og Fortidsminder, kan det også være smart at kontakte lokalområdets museum, hvis de ikke kender til dit konkrete fund.

»Hvis lokaliteten allerede er registreret i Fund og Fortidsminder, kan du være sikker på, at det lokale museum allerede kender til selve stedet,« siger Michael Vennersdorf.

Men bare fordi museet kender selve pladsen, er det ikke sikkert, at de kender til de spore efter bygninger, som du har fundet, understreger han.

Det kan for eksempel være, at der er blevet gjort detektorfund på stedet tidligere, men ingen bygningsfund.

Fund og Fortidsminder vise både gamle og nye terrænkort, markeringer af detektorfund og bygninger samt dateringer på fundene. (Fund og Fortidsminder)

Lær bygninger at kende

Hvis du har læst helt herned, burde du være godt klædt på til at begive dig ud i arkæologiens verden hjemme foran computeren.

Det allersidste råd består i at undersøge, hvordan historiske huse var udformet.

For selvom du måske ikke er en garvet oldtidsdetektiv, kan det være fascinerende at dykke ned i, hvordan formen på bygningerne kan afsløre, hvilken historisk periode de stammer fra.

Helt grundlæggende kigger professionelle og garvede amatørarkæologer på formen på husets væglinjer, samt på husets størrelse.

Op igennem historien har hustyperne ændret sig meget, men herunder kan du se et billede af, hvordan husenes grundplaner generelt har set ud i fortiden.

Når du har gjort det, er der ikke mere at sige end: ’Sæt i gang!’

Hustypologier

Husenes grundplaner i Oldtiden og Middelalderen. Grundplanerne er vist med markering af stolpehuller og væggrøfter, og formene er kendt fra udgravninger og luftfotos. (Illustration: Holstebro Museum)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.