Eksplosionen i Beirut var en af de største nogensinde, der ikke var skabt af en atombombe
eksplosion Beirut epicenter data sociale medier analyse

Et forskerhold har målt eksplosionen i Beirut gennem optagelser af den taget overalt i byen. (Illustration: S. E. Rigby, T. J. Lodge, S. Alotaibi, A. D. Barr, S. D. Clarke, G. S. Langdon & A. Tyas)

Et forskerhold har målt eksplosionen i Beirut gennem optagelser af den taget overalt i byen. (Illustration: S. E. Rigby, T. J. Lodge, S. Alotaibi, A. D. Barr, S. D. Clarke, G. S. Langdon & A. Tyas)

Kilde: 
09 oktober 2020

Når man taler eksplosioner tænker mange straks på atombomber, men andre sprængstoffer kan sandelig også slå hårdt til.

Nu viser en undersøgelse af eksplosions-serien i Beirut 4. august i år, at den største af dem nok har været en af de største ikke-atombombe-eksplosioner, verden har oplevet.

Det skriver LiveScience.

Eksplosionen i Beirut, Libanon, er en af de mest veldokumenterede i nyere tid, og et forskerhold fra Sheffield University har analyseret de mange videoer af den på de sociale medier.

Ved at time ankomsten af chokbølgen i forhold til detaljer i de forskellige optagelser, samt at måle eksplosionens ildkugles størrelse, har holdet kunnet lave præcise udregninger.

Studiet tyder på, at eksplosionens kraft svarede til en sprængning af 500 til 1.200 ton TNT.

På millisekunder producerede eksplosionen 1 gigawatt-time, det vil sige nok energi til at give strøm til 100 husstande i 1 år.

Sam Rigby, seniorlektor i ingeniørkundskab med fokus på sprængning og chokbølger ved Sheffield University og hovedforfatter til den videnskabelige artikel, forklarer:

»Da vi så det ske, ville vi udnytte vores evner indenfor ingeniør-kundskaben bag sprængninger til at samle data, der muligvis kan redde liv, hvis sådan en ulykke skulle ske igen.«

Studiet blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Shock Waves.

kgwl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.