Sover fisk - og kan de drømme?

En træt fisk. Det lyder muligvis som noget fra en Disneyfilm, men de findes faktisk.

Spørg Videnskaben har fået et spørgsmål fra en læser, der undrer sig over, om fisk sover ligesom mennesker.

»Jeg har hørt, at hajer sover, men at de ikke kan tåle at ligge stille. Er det rigtigt? Og hvad med andre fisk? Sover de ligesom os, og kan de for eksempel drømme?« spørger Søren Bank fra Aarhus.

På fisketur efter svar

Vi har blandt andet talt med Henrik Carl, en vågen ekspert fra Statens Naturhistoriske Museum.

Han er uddannet biolog og har specialiseret sig i fiskesystematik. Han snorkler blandt andet rundt ved de danske kyster for at kortlægge udbredelsen af fisk i Danmark.

»Altså, nogle fisk kan godt sove. Men det er meget forskelligt fra art til art, hvordan det foregår,« fortæller Henrik Carl, da vi fanger ham på telefonen, lige inden han skal ud og snorkle.

Han fortæller, at nogle fisk lægger sig direkte på bunden og sover.

Fisk med søvnmønstre som vores

Et eksempel på en fisk, hvis søvnmønster minder om vores, er havkarussen. Den er 10-15 centimeter lang og yderst almindelig i de danske farvande.

Man finder den ved havnemoler, eller hvis man svømmer en tur ved Sjællands nordkyst.

»Havkarussen forsvinder om natten. Den sover mellem tang og sten tæt på bunden,« siger Henrik Carl.

Det samme gælder savgylten, der ligesom havkarussen tilhører familien af læbefisk.

Papegøjefik laver sovepose af slim

En anden klassisk syvsover er papegøjefisken, der lever i koralrev i troperne. Den er også beslægtet med læbefiskfamilien.

Denne farvestrålende fisk laver faktisk sin egen ’sovepose’, når den skal hvile sig, ved at bygge en slimklump om sig selv.

Slimen gør, at papegøjefiskens eventuelle sultne fjender ikke kan lugte den og beskytter på den måde mod angreb udefra.

Nogle svømmer og sover på samme tid

Ifølge Henrik Carl kan mange af havets hurtigsvømmere dog ikke ligge stille på bunden og slappe af. De må svømme for at få iltet gællerne, mens de hviler sig.

For eksempel har hammerhajen ikke en svømmeblære og er derfor nødt til at holde sig i gang for ikke at synke til bunds. Det samme gælder makrel og hornfisk.

»Jeg har flere gang hørt, at folk er blevet ’svømmet ned’ af de her fiskearter. Så ligger de simpelthen og blunder i vandet, mens de svømmer. Man kan nok sammenligne det med, at vi trækker vejret, mens vi sover,« siger Henrik Carl.

I samme åndedrag besvarer han Søren Banks indledende spørgsmål: Det er en skrøne, at ingen hajer kan tåle at ligge stille. Nogle hajer kan sagtens ligge på bunden og slappe af.

Uklart, hvad der sker i hjernen

Ingen af fiskene lukker dog øjnene – af gode grunde, da de hverken har øjenlåg eller behøver at holde øjnene fugtige som ligesom os.

Formentlig snorker eller drømmer de heller ikke. Men mange fisk har alligevel nedsat bevidsthed, når de sover.

»Der har været nogle diskussioner om, hvorvidt man kan kalde det rigtig søvn. Men når de ligger ned og virker trætte, så mener jeg, at man godt kan sige, at de sover. For eksempel skal man skubbe til havkarussen eller gøre den bange, før den vågner,« siger Henrik Carl.

Forskning i fiskesøvn er besværlig

Der er dog kun forsket ganske lidt i, hvad der sker i en fisks hjerne, når den tager en lur.

Det er selvsagt svært at måle, om fiskene bare hviler sig og har et nedsat aktivitetsniveau, eller om de decideret sover ligesom mennesker.

»Man skal bruge avanceret udstyr til at måle på deres hjerneaktivitet, og det er pænt besværligt,« siger Henrik Carl.

På trods af besværet kender man dog nogle arter, som virkelig er B-fisk. Henrik Carl fortæller, at han selv har set denne sovetryne, da han snorklede i Gentofte Sø:

En almindelig karusse, der lever i ferskvand, kan finde på lægge sig på bunden af søen og dække sig til med mudder. Her kan den ligge i dvale i dagevis. Karussen slukker blandt andet for sit syn, og for at vække den skal man prikke til den.

Dette er dog i højere grad en overlevelsesfunktion end decideret søvn. Karusserne går ikke i dvale hver vinter, men kun hvis der er iltsvind i vandet.

Kan bakterier også sove?

Karussens ’sovevaner’ minder på mange måder om bakteriers, de mindste levende organismer, som den nysgerrige gymnasielærer Søren Wilhjelm også gerne vil vide lidt mere om.

»Hvor lavtstående organismer kan siges at sove? Kræver det, at vi har en bevidsthed, før vi kan falde bevidstløse om? Hvad med bakterier? Har de samme aktivitetsniveau hele tiden?« spørger han også i sin mail.

I søgen efter svar har vi også ringet til professor i mikrobiologi, Lars Peter Nielsen, der arbejder ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Tornerose-bakterier

Han fortæller, at nogle bakterier går i dvale ligesom fisk. Således kan de ligge i 10.000 år i undergrunden.

»Hvis de ikke kan få noget at spise, kan de skrue helt ned for deres metabolisme, så de kan overleve. Men det kan man ikke kalde søvn – det er bare en vildt effektiv overlevelsesmekanisme,« siger Lars Peter Nielsen.

Når bakterierne får brug for det, kan de standse mange af processerne i cellen, så de for eksempel ikke bruger deres enzymer eller gener til at dele sig, som de normalt gør.

Han bliver os dog svar skyldig på, hvad der er den mindste organisme til at sove.

»Det er vel et definitionsspørgsmål. Bakterier kan som sagt ikke sove i klassisk forstand, men kan jo være inaktive,« siger Lars Peter Nielsen.

Ingen nerver - ingen søvn

En tommelfingerregel kan være, at dyr skal have et nervesystem for at kunne sove - det har de fleste flercellede organismer. Dermed inkluderer man også simplere dyr som insekter, selvom deres hjerne og bevidsthed ikke kan sammenlignes med menneskets.

Tidligere forskning tyder for eksempel på, at selv bananfluer har brug for søvn.

Når de blev holdt vågne i længere tid blev deres kognition, altså deres hjernefunktion, forringet, og de havde brug for en hvilepause bagefter.

Vi siger tak til eksperterne for at give deres bedste svar på de gode læserspørgsmål. Har du selv et spørgsmål, så skriv til redaktion@videnskab.dk. Hvis vi tager dit spørgsmål op, sender vi en T-shirt som tak.

Du kan også blive klogere ved at læse Videnskab.dk's seneste bog med det bedste fra Spørg Videnskaben: 'Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?’