Må man slå en svensker med en pind?

Spørg Videnskabens indbakke rummer ind imellem nogle lidt kuriøse spørgsmål, som vi selvfølgelig ikke er bange for at tage fat på.

I denne uge handler det om, hvorvidt en gammel lov gælder, som betyder, at vi i særlige tilfælde må banke svenskerne gule og blå.

»Jeg har flere gange hørt, at der skulle eksistere en gammel dansk lov, som endnu ikke er blevet afskaffet. Loven skulle sige, at man må slå en svensker med en pind, hvis svenskeren går over isen, når Øresund er frossen til. Er det sandt, at den lov stadig er gældende, og har den nogensinde eksisteret?« skriver Kamilla Lykke Mikkelsen Zingenberg i en mail til Spørg Videnskaben. Det samme spørgsmål har Emil Olsen sendt til os.

Hvis loven har eksisteret, kan den måske have haft noget med svenskekrigene at gøre?

Engang var svenskerne nemlig så frække, at de besatte vores land ved at gå over isen, da det var vinter. Det hele endte med Roskildefreden samme år nemlig i 1658, hvor Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge.

Visse regler fra Danske Lov gælder stadig

Vi har talt med professor i offentlig ret på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, som først griner, da han hører læserspørgsmålet, og derefter begynder at forklare:

»Man kan ikke helt afvise, at der kan ligge gamle love, der bliver ved med at gælde, selvom de ingen rolle spiller,« siger juraprofessoren og fortsætter:

»Så længe ingen afskaffer den, så gælder den stadig. I Danske Lov findes der nogle eksempler på nogle regler, som stadig gælder.«

Tre eksempler på regler som er skrevet ned i Danske Lov, eller som man udleder af Danske Lov:

1) Culpareglen – en grundregel i jura om, hvornår man har handlet forsætligt eller uagtsomt og dermed kan drages til ansvar. Man er dog kun skyldig, hvis man har handlet med vilje og med viden om, hvad handlingen indebar, eller hvis man burde have vidst, hvad handlingen ville indebære. Culpareglen gælder kun under forhold, som ikke er omfattet af en kontrakt. Reglen er ikke skrevet ned noget sted, men den er blevet til en regel, fordi den i lang tid har været brugt i dansk retspraksis og således er blevet til en såkaldt ’retssædvane’. Derudover udleder juristerne den af den følgende regel om arbejdsgivers erstatningsansvar.

2) Arbejdsgivers erstatningsansvar – reglen om, hvornår en arbejdsgiver er ansvarlig for skader, som hans arbejdstagere har forvoldt. (Danske lov 3-19-2 Se reglen i boksen nedenfor)

3) Stjålet gods skal leveres tilbage til den oprindelige ejer, selvom den nuværende ejermand ikke har haft viden om, at tingene engang er blevet stjålet. (Danske lov 6-17-5 Se reglen i boksen nedenfor)

Sådan dør gamle love

Men betyder det så, at der kan ligge en gammel glemt regel, som man kan bruge i retssag?

»Det kommer jo meget an på den konkrete situation,« siger juraprofessoren.

Okay. Så hvis man nu en kold vinter går ud og slår en svensker med en pind, og der ligger en gammel lov, der siger, at det må man gerne. Kan man så bare hive den frem og gå fri fra straf?

»Nu vil man jo nok sige, at der er kommet nye love, som har sat den ud af kraft. For eksempel den almindelige straffelov, som jo altså ikke tillader, at man går rundt og tæsker andre mennesker,« svarer Jørgen Albæk.

Det er nemlig sådan, at en lov afgår ved døden, når der vedtages en ny lov, som omhandler det samme. Og det er som regel, sådan love udgår.

Problemet opstår, når en ny lov ikke helt dækker alt det, der stod i den gamle lov, og når der er flere love, som gælder det samme område, hvilket er et klassisk problem for juristerne, forklarer Jørgen Albæk Jensen

Han fortæller, at der er rigtig mange love i Danmark, og at man derfor ikke altid får ryddet op i gamle love, når man vedtager nye, på trods af skiftende regeringers løfter om, at der skal gøres noget ved uoverskueligheden i regelmængden.

Love dør ved ikke at blive brugt

Derudover er der i juraen en regel om, at en lov kan blive så støvet, at den bliver ugyldig.

Det hedder i jurasproget, at den er død ved 'desvetudo' – altså lang tids ikke brug. Reglen er dog noget vanskelig at have med at gøre, siger Jørgen Albæk Jensen:

»Et af problemerne i denne forbindelse er, hvor længe man skal vente, før man kan sige, at loven er bortfaldet ved ikke brug.«

»For eksempel mente mange i en periode, at reglerne om rigsret i grundloven reelt var sat ud af kraft, da de ikke var blevet anvendt siden 1910 – men pludselig dukkede Tamilsagen op og førte til rigsretssagen mod Ninn-Hansen i 1992-94. Man skal altså være særdeles forsigtig med at proklamere, at en regel er bortfaldet ved desvetudo,« uddyber han.

Danmark ville gerne være venner med Sverige

Den juridiske videnskab fortæller os altså, at vi sandsynligvis ikke har licens til at slå på svenskerne, selvom en gammel mærkelig lov skulle have givet os lov til det i særlige situationer.

Enten har loven nemlig ligget ubrugt hen for længe, eller også har straffeloven erstattet den.

Men vi mangler stadig svar på det grundlæggende: Er det en lov, som har eksisteret?

Det afviser professor i historie Gunner Lind fra Saxo Instituttet på Københavns Universitet.

»Det har jeg aldrig hørt om, og det lyder rent ud sagt som en absurd lov,« siger professoren, som er ekspert i svenskekrigene.

Han forklarer, at nok tænkte man anderledes i gamle dage, men Danmark var trods alt en retsstat, hvor man ikke bare lige kunne slå dem, man havde lyst til.

Derudover var der en kolossal trafik over Øresund på grund af handelen, så i Helsingør det vrimlede med svenskere, som man gerne ville være gode venner med, fordi man handlede med dem. Derfor ville det være lidt underligt, hvis man måtte gå rundt og slå dem med en pind.

Til gengæld fik Roskildefreden masser af andre konsekvenser i Danmark.

Danmark måtte afstå Skåne

Roskildefreden indebar blandt andet, at:

• Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bohuslen og Trondheim Len samt øen Hven og Bornholm til Sverige
• Svenskerne fik garanteret fri gennemsejling i Øresund
• Den forræderidømte Corfitz Ulfeldt fik sine tidligere besiddelser tilbage
• Danmark skulle huse de svenske besættelsesstyrker frem til sommeren

Fredstraktaten er blevet kaldt den hårdeste i Danmarkshistorien, og den udløste blandt andet en regulær revolution, som knuste adelens magt og førte til indførelsen af enevælden i 1660.

Rigsarkivet har aldrig hørt om loven

Rigsarkivet afviser at have den gamle lov liggende.

På Rigsarkivet gemmer de alle landets historiske love og dokumenter, og her bliver vores banke-svenskere-lov også pure afvist.

»Jeg har aldrig hørt om, at der skulle eksistere en sådan lov,« siger seniorforsker og arkivar Erik Gøbel. Han tilføjer:

»Men jeg kan google mig frem til, at det er en historie, der florerer på nettet.«

Og der må vi så lade spørgsmålet om loven ligge.

Men vi kan berolige eventuelle svenske læsere med, at hvis loven mod alt sandsynlighed skulle ligge og samle støv et sted, så er den for længst blevet overhalet af en mere tidssvarende lovgivning.

Som tak for det finurlige spørgsmål sender vi en T-shirt til Kamilla Lykke Mikkelsen Zingenberg. Du kan læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller sende dit eget spørgsmål ind til sv@videnskab.dk.