Er danske børn blevet solgt på auktioner?

Du kender sikkert den brutale historie om de mange millioner afrikanere, som i en periode på mere end 400 år blev købt af europæere og sejlet til de caribiske øer, Amerika og Brasilien, hvor de blev solgt og brugt til slavearbejde.

Men vidste du, at svenske børn også blev brugt som en form for slaver i 1800-tallet?

Videnskab.dk’s læser Liselott Blixt er blevet bekendt med den grusomme svenske praksis, hvor forældreløse børn blev bortauktioneret og brugt til arbejdskraft, fordi hun er i gang med at skrive en bog om sin oldefars historie.

»Han blev født i 1878 og solgt syv gange af det svenske socialvæsen. Nærmest på samme måde som slaveri,« skriver Liselott Blixt til Spørg Videnskaben.

»Jeg har hørt, at det også skulle have foregået i Danmark, og mit spørgsmål lyder: Har man historie på, om man i Danmark har holdt auktioner over fattige og forældreløse børn?«

Danskere handlede også børn

Spørg Videnskaben har ikke hørt om børneauktioner, hverken i Sverige eller i Danmark, men det har Inge Bryderup, der er professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Danske børn blev ligesom de svenske handlet på auktioner til langt op i 1800-tallet, bekræfter hun.

»Man afholdt hyppige auktioner over forældreløse børn på byernes torve fra slutningen af 1700-tallet og op gennem det meste af 1800-tallet,« fortæller Inge Bryderup.

Børnene blev solgt billigst muligt

Børnene, som ikke havde andre steder at være, fordi deres forældre var døde eller ikke kunne tage sig af dem, blev brugt som arbejdskraft dér, hvor de blev anbragt, fortæller professoren.

Til forskel fra slaveauktionerne skulle de gårdmænd, der tog børnene, ikke betale for dem. De såkaldte plejeforældre fik derimod en lille sum penge af sognerådene, som var den øverste lokale myndighed, for at tage børnene til sig.

Sognerådene forsøgte at holde udgifterne nede, så børnene gik til de gårdmænd, der ville tage dem til den laveste pris.

»Prisen var afhængig af barnets alder og duelighed. Små børn blev bortauktioneret til en lavere pris, fordi de ikke kunne arbejde så meget,« fortæller Inge Bryderup, der forsker i anbringelser af børn og har skrevet flere bøger om emnet, blandt andet ‘Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år’.

‘Englemagere’ dræbte spædbørn

Pengene blev udbetalt som et engangsbeløb til plejeforældrene. De var som regel fattige bønder, som både havde brug for arbejdskraft og de penge, de fik for at tage barnet.

Nogle helt små, forældreløse børn, som ikke var gamle nok til at arbejde, fik en grufuld skæbne: Gårdmænd tog børnene for at få pengene, og bagefter slog de dem ihjel.

»Der findes historier om ‘englemagere’. Det var familieplejer eller andre, som tog livet af småbørn ved at stikke dem med en knappenål i det bløde punkt i panden, så hjernemassen sivede ud,« fortæller Inge Bryderup.

»I midten af 1800-tallet begyndte man at opgøre spædbørnsdødeligheden i Danmark, og da fandt man ud af, at dødeligheden var markant højere blandt børn, der kom i plejefamilier, hvilket kunne tyde på, at det var en udbredt praksis,« fortsætter hun.

Børnene skulle arbejde mest muligt

Historiker Anette Eklund Hansen er også stødt på beretninger om auktionerne, fordi hun har forsket i børnearbejdets historie.

»Sognets præst stod for at afholde auktionerne, mens det offentlige – dengang kaldte man det fattigvæsenet – betalte for barnets ophold,« fortæller Anette Eklund Hansen, der tidligere har været tilknyttet Aarhus Universitet og Arbejdermuseet i København.

»Gårdmanden, der tog børnene, var interesseret i at holde udgifterne nede, så børnene fik de dårligste træsko, meget lidt mad, og der blev suget så meget arbejde ud af dem som muligt,« fortsætter hun.

Rationalet bag auktionerne var, at de forældreløse børn ville omkomme, hvis de ikke blev solgt.

»Man kunne ikke bare lade dem ligge og dø i en plovfure eller i rendestenen,« siger Anette Eklund Hansen.

Børnearbejde var almindeligt

Nu om dage lyder det brutalt og helt utilstedeligt, at børn blev udliciteret og tvunget til at arbejde. Men dengang så man anderledes på tingene. På landet var der ingen lovgivning om børnearbejde, og ikke kun de forældreløse, men også bøndernes egne børn blev sat i sving.

»Helt op til 1920’erne var det almindeligt, at børn af fattige daglejere og husmænd blev sendt ud at tjene, fra de var syv-otte år. Så snart de var i stand til at lave et stykke praktisk arbejde, blev de brugt,« fortæller Anette Eklund Hansen.

På landet var der stor fattigdom i 1800-tallet.

»Praksissen med at udlicitere børn handlede i høj grad om overlevelse. Der var rigtig mange, som var ekstremt fattige og havde svært ved at få det til at løbe rundt,« siger Inge Bryderup og tilføjer:

»Familier var ikke som i dag konstitueret af følelsesmæssige relationer. Det var snarere arbejds- og forsørgelsesfællesskaber. Flere generationer boede sammen under samme tag, og børnene kom ud at arbejde og fik slag over nakken.«

Børneauktionerne stoppede

Børneauktionerne ebbede ud i slutningen af 1800-tallet, hvor kristelige organisationer begyndte at oprette børnehjem, og i 1905 kom den første danske lov om anbringelse af børn.

»Staten påtog sig dermed ansvaret for børnene, men samtidig overlod man i høj grad opdragelsen af børnene til private foreninger ofte af kristelig observans,« siger Inge Bryderup.

Praksissen med at lade private organisationer tage sig af børnenes opdragelse og trivsel sætter sig spor den dag i dag, hvor det er kommunerne, der har ansvaret for de børn, der bliver anbragt på institutioner og i plejefamilier, mener Inge Bryderup:

»Når der i dag er problemer på anbringelsesområdet i Danmark, kan det tilskrives den historiske tradition, hvor staten ikke har haft ansvaret for at holde øje med, hvad der skete under anbringelserne. Traditionelt har staten overladt det til private organisationer,« siger hun.

Gudskelov findes englemagerne ikke længere, og heldigvis må børn, der bliver anbragt i dag, ikke bruges som arbejdskraft, så der er trods alt sket store fremskridt siden 1800-tallet, hvor Liselott Blixts oldefar og mange andre forældreløse børn blev bortauktioneret.

Vi takker forskerne for fortællingen om et sort kapitel i danmarkshistorien og sender en T-shirt til Liselott Blixt som tak for spørgsmålet.

Går du og undrer dig over noget, som du gerne vil have et videnskabeligt svar på? Send dit spørgsmål i en e-mail til Videnskab.dk på adressen sv@videnskab.dk. Så er der en chance for, at vi tager det op i en kommende artikel.