Kan man gå gennem livet uden at blive forelsket?
De fleste kender den kildrende følelse af forelskelse. Bortset fra de få kynikere, som påstår, at de aldrig har været forelskede. Men kan det overhovedet lade sig gøre at gå gennem livet uden at forelske sig?
kan man gå igennem livet uden at blive forelsket

Åh, den kærlighed – så højt besunget på film, tv, i sange, poesi o.s.v.. Men er forelskelse virkelig allemandseje? (Foto: Shutterstock)

Åh, den kærlighed – så højt besunget på film, tv, i sange, poesi o.s.v.. Men er forelskelse virkelig allemandseje? (Foto: Shutterstock)

Forelskelse er lidt af et ideal i den vestlige verden. Singler drømmer om den, folk i parforhold drømmer sig tilbage til den. Og de forelskede – de er bare i en anden verden med deres fnisen og stirren hinanden dyyybt i øjnene.

Det er alt sammen meget smukt og noget, de fleste stræber efter.

Men hvad nu, hvis man aldrig har haft sommerfugle i maven på dén der måde, aldrig har ligget og sniffet til den pude, den nye fling har sovet med, eller overvejet, hvordan dit og den udkårnes efternavne passer sammen?

Kan man gå igennem livet uden at blive ramt af Amors pil? Det har vores læser Inger Holm Hansen overvejet:

»Er det muligt for et menneske et helt liv igennem aldrig nogensinde at blive forelsket?« spørger Inger. I anledning af det kommende forår går vi på jagt efter svaret, og det bringer os vidt omkring i ekspertlandskabet.

LÆS OGSÅ: Sådan ved du, det er ægte kærlighed

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse. Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Psykologen: Det er muligt

Det første sted, vi søger svaret på Inger Holm Hansens spørgsmål, er i psykologien. Asger Neumann er klinisk psykolog og ekstern lektor på Aarhus Universitet, og han har tidligere besvaret spørgsmål om kærlighed for Videnskab.dk.

Inden for psykologien findes der ifølge Asger Neumann flere traditioner, der har hver deres forklaring på begrebet forelskelse, og derfor også hver deres bud på, om det kan lade sig gøre at undvige Amors pil.

Der findes forskellige forklaringer på forelskelse inden for psykologi, og de falder inden for tre kategorier:

  • evolutionspsykologi
  • udviklingspsykologi
  • en eksistentialistisk tankegang

De tre forklaringer har dog én ting til fælles: at det godt kan lade sig gøre at gå gennem livet uden forelskelse.

LÆS OGSÅ: Et knust hjerte gør fysisk ondt

Vi har veto-ret mod forelskelse

Evolutionspsykologien har to forklaringer på forelskelse:

  • en funktionel, hvor forelskelse dybest set er det, der sikrer artens videreførelse
     
  • en hjerneforskningsbaseret, hvor tiltrækning og tilknytning hænger sammen med udskillelsen af bestemte stoffer i hjernen

Asger Neumann fortæller, at er den tiltrækning, vi oplever mod et andet menneske ifølge evolutionspsykologien er et fysiologisk grundvilkår.

Det betyder dog ikke, at man ikke kan slippe for at forelske sig.

»Hjerneforskere taler om, at vi ikke har en fri vilje, men at vi har veto-ret. Måske kan vi ikke undgå at opleve tiltrækning, men vi kan vælge at lade være at forfølge den,« forklarer Asger Neumann.

LÆS OGSÅ: Derfor gør kærlighed dig uovervindelig

Personlighedsforstyrrelser spiller ind

Deciderede personlighedsforstyrrelser kan også betyde, at det er meget svært at blive forelsket.

Asger Neumann fortæller, at eksempelvis personer med såkaldt skizoid personlighedsforstyrrelse ikke forelsker sig, fordi de er fuldstændigt uinteresserede i relationer til andre mennesker.

Forhold til voksne styrer forelskelse

Så kan man selvfølgelig spørge: hvorfor skulle man dog nedlægge veto mod at forelske sig?

Det har udviklingspsykologien en forklaring på.

»Når vi snakker om evnen til at forelske os, skal vi have fat i selve den proces, hvormed vi knytter os til andre. Hvordan den enkelte gør det er ifølge udviklingspsykologien styret af, hvordan man knyttede sig til betydningsfylde voksne, da man var barn,« fortæller Asger Neumann.

Der findes to overordnede former for tilknytning:

  • Sikker tilknytning, som bunder i en relation til voksne, hvor barnet har oplevet at dets behov blev opfyldt. Som voksen betyder det, at det sikkert tilknyttede menneske kan binde sig til andre med en positiv forventning.
     
  • Usikker tilknytning, som bunder i en relation, hvor barnets behov ikke blev opfyldt. Som voksen betyder det, at man har svært ved at knytte sig til andre på en god måde, fordi der ikke er positive forventninger forbundet med tilknytning. Evnen til tilknytning kan dog blive bedre livet igennem, hvis man har positive oplevelser.

Usikker tilknytning kan deles op i ambivalent og undvigende.

  • De ambivalente forelsker sig hurtigt og meget, men bliver usikre, når de ikke får samme reaktion tilbage.
  • De undvigende kan derimod, ifølge Asger Neumann, godt undgå at forelske sig.

»De mekanismer, der skal sikre, at man kan knytte sig til et andet menneske, er ikke sat i værk fra barndommen, og derfor er der nogle med undvigende tilknytning, der har meget vanskeligt ved at blive forelskede,« forklarer Asger Neumann.

LÆS OGSÅ: Forskere: Kærlighed lindrer smerte

forelskelse kærlighed kan man undgå at blive forelsket

Evnen til at blive forelsket starter allerede som spæd. Det handler om selve den proces, der sker, når vi knytter os til andre mennesker. (Foto: Shutterstock)

Forelskelse giver tilværelsen mening

En anden forklaringsmodel på forelskelse inden for psykologien er den eksistentialistiske.

Her forstår man forelskelse som en slags løsning på nogle af de eksistentielle udfordringer, mennesker må forholde sig til, nemlig død, ensomhed, meningsløshed og uafhængighed.

»Ifølge eksistentialisterne kan forelskelse give mening i livet, og intimiteten kan være med til at håndtere ensomheden. Har man til gengæld en meget tæt tilknytning til sin familie, kan det betyde, at man ikke har behov for at forelske sig ud fra en eksistentialistisk tankegang,« forklarer Asger Neumann.

Sociologen: Det er muligt…

Psykologien mener altså, at det godt kan lade sig gøre at undgå at forelske sig.

Men så stort et spørgsmål må naturligvis undersøges grundigt. Derfor springer vi videre til et andet akademisk felt, nemlig sociologien.

Ph.d. og lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet Poul Poder fortæller, at forelskelse inden for sociologien betragtes som en romantisk forestilling om en særlig attraktion og relation mellem to mennesker, der er særligt fremherskende i den vestlige verden.

»Sociologen Francesco Alberoni ser forelskelsen som en to-personers udgave af en social bevægelse, kendetegnet ved en følelse af brud med fastlåste strukturer og en kollektiv beruselse, som for eksempel ses i politiske eller religiøse bevægelser. Alberoni mener dog ikke, at man søger og oplever forelskelsen, hvis man er tilfreds med sin tilværelse,« fortæller Poul Poder.

»Mangeltilstande og utilfredshed antænder forelskelse på samme måde, som politiske og religiøse bevægelser også opstår af sådanne grunde,« uddyber han.

… men ikke sandsynligt

Ud fra Alberonis perspektiv er det altså muligt at gå gennem livet uden at forelske sig, hvis man er tilfreds med sin tilværelse.

Men også ud fra et andet sociologisk perspektiv mener Poul Poder, at det kan lade sig gøre at undgå at forelske sig.

»Selvom man er utilfreds med sin tilværelse, er det jo ikke sikkert, man møder og interagerer med en anden person i en grad, som udløser den omvæltende hengivelse, som er forelskelse,« forklarer Poul Poder.

»Omvendt vil jeg også som sociolog sige, at det ikke er særlig sandsynligt at møde mennesker i den vestlige kultur, som over for sig selv og andre vil indrømme, at de aldrig har været forelskede. ”Falling in love”-fortællingen er så stærk og idealiseret i den vestlige kultur, at alle stort set ønsker at kunne leve op til dette stærke ideal. Har man ikke været forelsket, har man ikke rigtigt levet, vil de fleste mennesker i den vestlige kultur nok mene,« siger Poul Poder.

LÆS OGSÅ: Podcast om kærligheds-kemi: Hjerne-hormon gør, at du elsker din kæreste

forelskelse kærlighed kan man undgå at blive forelsket

Efter en eksistentialistisk tankegang kan forelskelse give mening i livet, og nærheden med ens partner giver styrke til at håndtere den ensomhed, som vi alle grundlæggende har. (Foto: Shutterstock)

Faktisk muligt ikke at forelske sig rigtigt

Der er altså pres på mennesker i den vestlige verden, når det kommer til at forelske sig.

Derfor tror Poul Poder, at de fleste vil sige, at de har oplevet forelskelse, selvom det måske ikke er tilfældet – for sociologen tror faktisk på, at det er muligt ikke at forelske sig.

»Det kan godt lade sig gøre ikke at erfare forelskelsen. At vi synes, vi bør og at vi ønsker at opleve forelskelsen, er jo ikke i selv garanti for, at det rent faktisk sker. Der er som bekendt forskel på ideal og realitet,« tilføjer Poul Poder.

Filosoffen: Vil være en menneskelig sjældenhed

Det sidste akademiske felt, vi besøger for at finde svar på Inger Holm Hansens spørgsmål er filosofien.

Anne Marie Pahuus er ph.d. i filosofi (og desuden prodekan for forskning og talentudvikling på Aarhus Universitets Faculty of Arts). Hun fortæller, at forelskelse hører til længslernes felt inden for filosofien.

»Forelskelse er et sted, hvor virkelighed og forestilling smelter sammen og bringer mennesket ud i ’det lille vanvid’. Store filosoffer som Platon, Schopenhauer og Sartre har beskæftiget sig med det. Filosofien har længe før Freud opdaget, at mennesket ikke er et fornuftigt væsen med selvkontrol, men drevet af en søgen efter det, individet selv mangler, en søgen efter fuldkommenhed,« fortæller Anne Marie Pahuus.

LÆS OGSÅ: Hvorfor kysser vi?

Forelskelse er universelt

Sociologen Poul Poder fortalte, at forelskelsen som begreb betragtes som noget meget vestligt inden for sociologien. Det er man ikke enige i inden for filosofien, fortæller Anne Marie Pahuus.

»Man finder nok flere filosoffer, der ser forelskelsen og tiltrækning som følelser, der eksisterer overalt og som trods meget forskellige udtryk har en fælles tone og oplevelsesdimension. Mennesker overalt på jorden er til alle tider blevet grebet af lidenskab, og af ønsket om at smelte sammen med en udvalgt, anden person,« siger Anne Marie Pahuus.

Forelskelsens almengyldighed betyder også, at Anne Marie Pahuus ud fra et filosofisk perspektiv betragter det som usandsynligt, at man kan gå gennem livet uden at forelske sig.

»At være så trofast mod den virkelighed, der ligger lige for, at man aldrig forestiller sig og længes efter en mere fuldkommen verden at smelte sammen med, ville jeg opfatte som en menneskelig sjældenhed. Selv i den rene kamp for overlevelse, som er en meget reduceret form for menneskeligt liv, må man forestille sig, at længslen – også i forelskelsens form – kan dukke op, i hvert fald i øjeblikke,« forklarer Anne Marie Pahuus.

2-1 til muligheden for at undgå forelskelse

Efter en maratonrundtur blandt psykologiske, sociologiske og filosofiske teorier kan vi konkludere, at 2 ud af 3 eksperter mener, at man kan gå gennem livet uden at forelske sig.

Der er altså ikke et entydigt svar på, om Amor konsekvent skyder forbi bestemte mennesker.

Vi håber alligevel, at Inger Holm Hansen føler sig klogere på forelskelse - og vi sender hende en Videnskab.dk-T-shirt som tak for det gode spørgsmål.

Har du et spørgsmål, du vil have eksperternes svar på, så send det til sv@redaktion.dk

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du dig over din ekskæreste

LÆS OGSÅ: Kan videnskaben forudsige kærlighed?

LÆS OGSÅ: 'Phubbing': Sådan ødelægger mobiltelefonerne vores forhold

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.