Kan man finde en velbevaret dino?
CLASSIC: En læser vil vide, om der er en chance for at finde en hel dinosaur, som er blevet bevaret lige så godt som Tollundmanden og mammutter.

Sådan forestiller man sig, at Pentaceratops har set ud. Men man kan højest finde hudaftryk og knogler fra fortidens kæmper - selve kroppen er forlængst rådnet op.

Sådan forestiller man sig, at Pentaceratops har set ud. Men man kan højest finde hudaftryk og knogler fra fortidens kæmper - selve kroppen er forlængst rådnet op.

 

Man kan se knoglerester og aftryk af dinosaurer på museer rundt om i verden, og ud fra disse fund kan man forestille sig, hvordan fortidens kæmper har set ud og endda vække dem til live i film som Jurassic Park.

Men enhver dinosaur-interesserets våde drøm må være at finde en hel, velbevaret dino, som man kan se med egne øjne og føle på det mægtige dyrs hud, hår eller fjerpragt.

»Man har jo fundet hele mammutter, som har været nedfrosset i mange år, og man har fundet Tollundmanden i en tørvemose,« skriver læseren Rudi Melchior i en mail til redaktionen.

»Kan det slet ikke tænkes, at en dinosaurus kan være faldet i en tørvemose, der straks efter blev dybfrosset, eller på anden måde præserveret, så den kunne bevares i mange, mange år?« spørger han.

Dino-kroppe er rådnet op

Sådan et fund kunne vi godt tænke os at skrive om, men på Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet har professor Finn Surlyk desværre et nedslående svar.

Dinosaurerne levede for så længe siden, at det er helt umuligt at finde et eksemplar i samme tilstand som permafrostens mammutter eller vores eget moselig Tollundmanden.

»Man skal huske på, at mammutten uddøde for 4.500 år siden og Tollundmanden for et par tusind år siden. De sidste dinosaurer uddøde for 65 millioner år siden,« siger Finn Surlyk, der som geolog især har arbejdet med sedimentologi og palæontologi.

Hudaftryk er fundet på bunden af kinesisk sø

Fakta

»Egentligt mumificerede dinosaurer har man aldrig fundet, men man kan godt finde meget velbevarede aftryk og rester af deres hud i forstenet tilstand. Det minder dog slet ikke om Tollundmanden,« forklarer professoren.

Han henviser til dinosaur-fund i Kina, hvor eksemplarer af de mægtige dyr i sin tid er skvattet i en sø, hvor de er sunket til bunds og blevet indlejret i kalkslam under iltfrie forhold på søbunden. I det iltfri miljø er forrådnelsesprocessen gået meget langsomt, så dino-ligene har nået at afgive aftryk i søbunden, inden de helt rådnede op.

Ved at kigge på disse hudaftryk har man fundet ud af, at nogle dinosaurer havde fjer. Men selve kroppen er altså selv under iltfrie forhold forsvundet i tidens løb.

Hele skeletter kan ses i bjergvægge

Langt de fleste dinosaurer er ved deres død blevet fortæret af datidens ådselsædere, og knoglerne er som oftest blevet skyllet bort af kraftige regnfald. Men hvis dinoen hurtigt er blevet levende begravet af et jordskred, så kan man være heldig at finde et komplet dino-skelet.

»Der er nogle fantastiske museer i USA og i det centrale Canada, som er bygget op om de klippevægge, hvor man har fundet velbevarede dinosaurer. Der sidder konservatorerne i en slags naturmuseum, hvor man kan se hele skeletter af dinosaurer, som konservatorerne har hugget ud,« fortæller Finn Surlyk.

Det tætteste man kommer på et mumificeret fund fra dengang, hvor dinosaurer levede, er svaneøgler, som er sunket ned på havets bund i Juratiden. Ved havbunden indeholdt vandet dengang ikke ilt, og svaneøglerne sank ned og blev trykket godt og grundigt fast i havslam, dengang de døde.

»Huden på de store havlevende rovøgler er blevet bevaret som en film, så man kan se hele dyrets omrids, og man har derfor kunnet finde hele øgler med maveindhold, så man kan se, hvad de har levet af, og endda at nogle har været gravide,« forklarer Finn Surlyk.

Fakta

Denne artikel er fra arkivet og blev første gang bragt 23. marts 2010.

Men svaneøgler var ikke dinosaurer. Dinosaurerne levede på landjorden, hvor de var udsat for vejr og vind, og derfor var bevaringsmulighederne meget ringere deroppe end dybt nede på havets bund under iltfrie forhold.

Sådan finder du en dinosaur

Hvis man selv kunne tænke sig at tage på dinosaur-jagt, anbefaler professoren Mongoliet, Utah i USA, Argentina og Portugals kyststrækning som rejsedestination.

Der skal man lede efter bjergsider, hvor man kan gå og se på forskellige jordlag, der ligger oven på hinanden ligesom bladene i en bog og afslører rester fra forskellige perioder i historien.

»Hvis du kan gå på lagfladerne, kan du spadsere over kæmpearealer i løbet af kort tid. Hvis du har gode øjne, så finder du dinosaurerne, og så går du i gang med hammer og mejsel,« siger Finn Surlyk.

»Så laver du store pakker af sten, der indeholder skeletrester, og så får du dem fløjet ud med helikopter og transporteret hjem, og derefter bruger du et par år på at præparere stenene,« forklarer han.

Vi ønsker Rudi Melchior god tur, hvis han følger professorens anvisninger, og vi sender ham en rød Videnskab.dk-t-shirt, som han eventuelt kan iklæde sig på dino-jagt. Sådan en t-shirt kan du også få fingre i ved sende et godt spørgsmål til Spørg Videnskaben.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.