Forsker: Meningsmålinger kan være nok så fyldt med fejl – men de skal ikke forbydes
38 lande har gjort meningsmålinger ulovlige før et valg. Men Danmark bør ikke følge trop, argumenterer en professor i filosofi.
Folketingsvalg valg meningsmåling måling exit poll

Institutter som Gallup bruger mange kræfter op til et valg på at ringe rundt til et repræsentativt udsnit af befolkningen og spørge, hvad de har tænkt sig at stemme. (Foto: Shutterstock)

Folketingsvalget nærmer sig, og med det et støt stigende antal af meningsmålinger.

5. juni 2019 stimler de fleste danskere over 18 år sammen ved stemmeurnerne, og frem til da kommer det stensikkert til at vælte ud med den ene forudsigelse på udfaldet efter den anden.

Men målingerne er ikke neutrale tilkendegivelser af, hvad folk har tænkt sig at stemme.

De påvirker faktisk, hvor vælgerne sætter deres kryds, konkluderede et forskningsprojekt fra Københavns Universitet i 2014. Og hvad så, hvis de er forkerte? Hvad nu, hvis vi risikerer at skubbe til vælgerne på et falsk grundlag?

Ifølge en Voxmeter-undersøgelse fra 2015 mente over halvdelen af de adspurgte, at der var for mange meningsmålinger i medierne under valgkampen. Hver femte var positivt indstillede over for et forbud. 1.020 danskere over 18 år deltog i meningsmålingen om meningsmålinger. Ville det ikke være bedre bare at forbyde de udskældte målinger?

Nej, argumenterer en professor i filosofi. I yderste konsekvens kommer vi på kant med ytringsfriheden.

Ulovlige meningsmålinger

I Taiwan er meningsmålinger ulovlige i 10 dage før et valg, mens man i Argentina, Equador, Grækenland, Italien, Luxembourg og Ukraine har forbudt dem 15 dage forud for valgdagen.

Mest ekstreme er Sydkorea med 21 dage og Honduras med 45 dage før valget.

I Norge er meningsmålinger forbudte 1 dag før selve valgdagen.

Kilde: 'The Freedom to Publish Opinion Poll Results - A Worldwide Update of 2012'

LÆS OGSÅ: Forsker: Publicer bare exit polls på valgdagen

Mange lande har forbudt målinger

I en videnskabelig artikel har Jørn Sønderholm, som er professor mso og leder af Centre for Philosophy and Public Policy på Aalborg Universitet, lavet en analyse af de mest brugte argumenter imod meningsmålinger.

Jørn Sønderholm arbejder med politisk filosofi, som er den del af filosofien, der beskæftiger sig med samfundet, og hvordan samfundet ideelt set burde være indrettet for at være retfærdigt.

I artiklen ’Burde meningsmålinger være ulovlige?’ tager han udgangspunkt i, at mindst 38 andre lande ifølge en undersøgelse fra 2012 allerede har indført forbud mod meningsmålinger i tiden op til et valg. Han opstiller derfor fem af de mest brugte argumenter imod meningsmålinger og undersøger, om nogle af argumenterne er logisk og/eller videnskabeligt stærke nok til at berettige en lovændring i Danmark også.

Du kan læse nærmere om, hvordan man logisk kan undersøge argumenter i sidehistorien nederst i artiklen.

De fem argumenter er:

  1. Meningsmålinger forplumrer stemmeprocessen til at handle om, hvad andre vil gøre.
  2. Meningsmålinger udgør en trussel imod høj valgdeltagelse.
  3. Meningsmålinger gør det muligt at stemme taktisk.
  4. Meningsmålinger påvirker dig til stemme på vinderne - eller taberne.
  5. Meningsmålinger er potentielt misvisende og giver derfor et forkert udgangspunkt for at stemme.

Vi gennemgår argumenterne, og Jørn Sønderholms modargumenter, her:

1: Du bliver påvirket af andres intentioner

»Argumentet her er, at den ideelle stemmeproces bliver forplumret af, hvad andre har tænkt sig at gøre. Det er lidt ligesom, hvis du beder dit barn sidde stille ved bordet, og han svarer ’Det gør de ikke hjemme hos Tobias!’ Det kan vi godt blive enige om er en forplumring,« siger Jørn Sønderholm og fortsætter:

»Når jeg alligevel ikke synes, at argumentet er godt, er det, fordi argumentet har problematiske implikationer. I Danmark synes vi, at det er problemfrit, at fagforeninger og aviser giver deres politiske synpunkter til kende. Hvis vi synes, at den politiske debat skal foregå på sine egne præmisser, bør vi heller ikke tillade, at LO, Dansk Industri eller Politiken på lederplads skriver, hvordan de mener, at du skal stemme.«

LÆS OGSÅ: Fagforening på markedsvilkår: Sådan har en lovændring svækket den danske model​

Meningsmålinger vs. exit polls

Jørn Sønderholm har tidligere udgivet forskning om, hvorvidt det er moralsk acceptabelt at bringe exit polls på selve valgdagen.

Mens en exit poll bliver til, den dag der er valg, bliver meningsmålinger teoretisk set udformet hele tiden. Dog oftest mere intensivt i perioden op til et valg.

Exit polls baserer sig på, at personer, der allerede har stemt, bliver spurgt, hvor de satte deres kryds, mens en meningsmåling baserer sig på svar fra personer, der endnu ikke har stemt. Svarene kan med andre ord nå at ændre sig, og en meningsmåling kan derfor siges at være potentielt endnu mere unøjagtig end en exit poll.

Kilde: Jørn Sønderholm

Det samme gælder, når kendisser fremfører deres yndlingspolitiker eller foretrukne parti. Jørn Sønderholm fremhæver som eksempel, at præsident Obama efter sigende fik op til en million stemmer ekstra til præsidentvalget i 2009, fordi Oprah Winfrey anbefalede folk at stemme på ham.

»Hvis vi synes, at de andre ting er okay, så mener jeg også, at man må acceptere, at bestemte medieplatforme op til et valg udgiver informationer om, hvordan der kan blive stemt. Folk, der taler for et forbud, overser, hvad det er for grundlæggende moralske værdier om ytringsfrihed, de anfægter.«

LÆS OGSÅ: Obama udgiver artikel i juratidsskrift

2: Meningsmålinger truer høj valgdeltagelse

»Vi ser det som et ideal at have en høj valgdeltagelse, og måske sidder man og ser på en meningsmåling og har egentlig lyst til at stemme på én kandidat, men opdager så, at han eller hun er håbløst bagud. Argumentet er, at nogle kan tænke, at så er det omsonst overhovedet at stemme,« siger Jørn Sønderholm.

I artiklen ’Hvor meget bør jeg vide, før jeg stemmer’, anfægter en af Jørn Sønderholms kollegaer præmissen, at en høj valgdeltagelse overhovedet er et demokratisk ideal.

»Men selv hvis man køber præmissen, holder argumentet ikke, for der er ikke stærk empirisk evidens for, at offentliggørelsen af meningsmålinger faktisk mindsker valgdeltagelsen. Der er faktisk noget, der tyder på, at de kan øge deltagelsen,« siger Jørn Sønderholm og fortsætter:

»Bare det, at man bliver ringet op en aften og bedt om at tage stilling til, hvad man har tænkt sig at stemme, kan faktisk være med til at øge interessen. Man kan også forestille sig, at en meningsmåling viser, at mit yndlingsparti er lige på vippen til at komme ind, og så bliver jeg ansporet til at gå ned og stemme.«

LÆS OGSÅ: Politikerlede: Skal jeg være sofavælger eller stemme blankt?

3: Meningsmålinger gør det muligt at stemme taktisk

Eksempel: Du vil egentlig helst stemme på Venstre. Men du kan se, at de ikke har en chance for at komme til magten, hvis ikke Det Konservative Folkeparti får stemmer nok til at hjælpe dem derhen. Du ender med at sætte dit kryds hos liste C ud fra taktiske overvejelser fremfor reel politisk enighed.

»Argumentet bygger på en præmis om, at der er noget moralsk forkert ved at stemme taktisk,« lægger Jørn Sønderholm ud.

I hans optik er den gode vælger politisk engageret, har brugt energi på at tilegne sig viden om forskellige emner og kandidater og har taget stilling til, hvilken politik hun foretrækker. Ifølge Jørn Sønderholm er det svært at se, hvordan den taktiske stemmeafgivelse er uforenelig med de principper.

»Hvis hun har rigtig god grund til at vide, at det er usandsynligt, at hendes foretrukne politik bliver gennemført uden Konservative for eksempel, så har hun ud fra en selvstændig vurdering truffet et valg om, hvem der skaber de bedste chancer for den politik, hun gerne vil have.«

LÆS OGSÅ: Din stemme gør ingen forskel, så hvorfor stemmer vi?

Valget på Videnskab.dk

Frem mod de kommende valg sætter Videnskab.dk fokus på politikeres påstande og deres forhold til forskning.

Vi bringer artikler og videoer, der går politikernes udtalelser efter i sømmene og giver værktøjer til at sortere i spin, fup og fakta.

For at få politikere til at inddrage videnskab i debatten og være åbne med, hvad deres påstande bygger på, opfordrer vi samtidig alle til at stille politikerne spørgsmålet: 'Hvordan ved du det?'

Brug hashtagget #HvordanVedDuDet?

4: Meningsmålinger påvirker dit kryds

»Argumentet er, at når folk ser meningsmålinger, hvor nogen fører, så er der en tendens til, at de vil hoppe med på vognen,« fortæller Jørn Sønderholm.

'Hoppe med på vognen'-argumentet - også kendt som 'band wagon' - tager udgangspunkt i, at det strider mod et demokratisk ideal, hvis man ikke stemmer på sin favoritkandidat, men bare vælger at støtte vinderholdet. Det er meningsmålingen, der muliggør den type stemmeafgivelse, forklarer professoren.

Modsat er der noget, der hedder ’underdog-effekten’. Samme effekt, bare med modsat fortegn, og der findes faktisk studier, der påviser begge effekter. I lidt højere grad for band wagon end for underdog-effekten. Effekten er dog relativt beskeden, siger Jørn Sønderholm.

»Er det så nok til at lovgive imod det? Folk stemmer af alle mulige årsager, det ved vi fra litteraturen. Høje mænd har en kæmpe fordel i forhold til lave mænd, og det samme gælder kandidater, der har udseendet med sig. Hvorfor er det at stemme på vinderholdet noget unikt, der kræver unik lovgivning?«

LÆS OGSÅ: Valgplakater flytter mange stemmer ved kommunalvalg

5: Meningsmålinger er fyldt med fejl

»Det her argument er meget vigtigt, for det er det, man oftest hører. Det går på, at meningsmålinger er så elendige og misvisende, at de giver os et forkert billede og et forkert grundlag for at træffe en beslutning,« siger Jørn Sønderholm.

»Men der er ét centralt element i det argument, som ikke holder: At når information er potentielt misvisende, er det nok til at lovgive imod det. Hvis vi tager det for troende, så er der en lang række andre ting, der også skal lovgives imod,« fortsætter han.

Jørn Sønderholm nævner politiske valgløfter, som man må se langt efter på den anden side af valgdagen, misvisende indhold på sociale medier, dårligt underbyggede påstande i dagspressen mv.

»Alle verdens medier dækkede det, da den amerikanske udenrigsminister i 2003 stillede sig frem i FN og sagde, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Hvis vi skal forbyde meningsmålinger, bare fordi de er potentielt misvisende, er der også eksempler på en lang række andre informationer, vi skal lovgive imod.«

LÆS OGSÅ: Tilfældigheder på stemmesedlen er med til at afgøre valget

Forsker i vælgeradfærd: »Jeg sad og nikkede hele vejen«

Jørn Sønderholm konkluderer på sin artikel, at der »ikke bør være nogen juridiske restriktioner på offentliggørelse af meningsmålingsresultater.«

»Det handler om rammerne for ytringsfrihed, og for hvad staten har lov til at lovgive omkring. Min vurdering er, at ingen af de her argumenter er stærke nok til at retfærdiggøre en indskrænkelse af individets frihed i et liberalt demokrati, som det vi har i for eksempel Danmark,« siger professoren.

Han møder opbakning fra valgforsker Frederik Hjorth, som er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Frederik Hjorth forsker selv i vælgeradfærd og har læst Jørn Sønderholms artikel.

»Jeg sad og nikkede hele vejen igennem. Meningsmålinger er meget synlige i debatten, og derfor bliver de syndebuk for en masse demokratiske sygdomme, men de sygdomme ville efter min opfattelse stadig være der i en verden uden meningsmålinger,« siger han og fortsætter:

»Det kan godt være, at en verden uden meningsmålinger ville være bedre i den forstand, at vores politiske debatter ville have mere substans. Men nu ér teknologien opfundet, og meningsmålinger er kun én af de ting, der forpurrer den indholdsorienterede debat. Hvis vi forbød dem, ville vi skabe ufrihed, uden at vi ville opnå det, der var intentionen.«

LÆS OGSÅ: Meningsmålinger er ikke upålidelige. Tværtimod

LÆS OGSÅ: Sådan læser du meningsmålinger ved valg

Hvad er en logisk gennemgang?

I artiklen 'Burde meningsmålinger være ulovlige' har professor i filosofi Jørn Sønderholm lavet en grundig logisk gennemgang af de mest udbredte argumenter mod meningsmålinger, og efter hans vurdering er de ikke stærke nok til at berettige en lovændring i Danmark.

Et argument er i virkeligheden en serie forbundne udsagn, der i logikken kaldes præmisser, som forsøger at retfærdiggøre en påstand, som kaldes en konklusion.

I logik er man grundlæggende interesseret i relationen mellem præmisserne og konklusionen i et givent argument.

Ud fra logiske slutningsregler kan man vurdere, om argumentet lever op til to bestemte krav: gyldighed og holdbarhed.

Hvis et argument er gyldigt, og du accepterer præmisserne, kan du ikke undgå at acceptere konklusionen uden at modsige dig selv.

Er argumentet også holdbart er præmisserne nødvendigvis sande.

Gyldighed:

Hvis, og kun hvis, din konklusion følger logisk af dine præmisser, er argumentet gyldigt. Det vil sige, at konklusionen ikke kan være falsk, hvis præmisserne er sande, og at selve formen på argumentet er velformet.

»Hvis det regner, så er gaden våd. Det regner. Ergo er gaden våd.«

Hvis din konklusion derimod ikke følger logisk af dine præmisser, kaldes det en fejlslutning.

Holdbarhed:

Gyldighed handler ikke om, hvordan virkeligheden ser ud, men blot om hvorvidt konklusionen i argumentet er en logisk følge af præmisserne.

For at et gyldigt argument skal være holdbart, så er alle præmisserne nødt til at være sande, og det afhænger af virkeligheden.

Hvis en præmis lyder: »Bilen er rød,« så vil en undersøgelse af gyldighed være fokuseret på, om denne præmis modsiger andre præmisser i argumentet, mens en undersøgelse af holdbarhed vil handle om, hvorvidt bilen faktisk er rød.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.